Børn efterspørger i stigende grad fødevarer som direkte henvender sig til dem. Altså fødevarer udviklet netop til dem og deres behov. Fødevarer der taler deres sprog, og ikke bare er det samme kedelige mad som det de voksne spiser.

(En kortere udgave af denne artikel var bragt i Food-Supply 20.marts 2013)

NEJ, NEJ, NEJ – børn skal ikke længere spise, hvad der kommer på bordet. Børn af år 2013 ved udmærket godt, hvad de kan li´ eller ikke li.´  Derfor tilberedes familiens måltider i stigende grad i forhold til børnenes ønsker, smagspræferencer og kræsne ideer. Nøjagtigt som indkøbssedlen ofte dikteres af de yngstes favoritter.

Og far og mor er ikke de eneste, der føjer sig. Stadig flere fødevarevirksomheder har nemlig også fået øjnene op for den yngste målgruppes indflydelse på familiens pengepung.

 Børn har i dag en anden status i samfundet

Børn er ikke, hvad de var engang. Nutidens børn har ret til selvbestemmelse, indflydelse deltagelse og ytringsfrihed det står selv i FNs børnekonvention som blev vedtaget i 1989. Altså er det en helt naturlig og uundgåelig udvikling , at også maden er kommet til forhandling. Naturligvis vil også de yngste gerne have indflydelse på, hvad der skal på tallerkenen og i madpakken. Nøjagtig som de har indflydelse på så meget andet.

Forbrugerbørn

Og alderen til trods, selv de mindste er godt klædt på til forbrugsvalget, for også de lever i et forbrugersamfund, hvor transaktionen af varer og de der tilknyttede meninger og symboler er en del af hverdagslivet.

Børn lærer allerede i femårsalderen at spare op, disponere over egne midler og at træffe forbrugsvalg. En femtedel af ordforrådet hos et barn på otte år består af varenavne, og hvor forbrugsverdenen indtil for blot få år siden, lå derude i storcentret eller inde i bymidten, er den nu havnet i hænderne på selv de yngste, der nu med egen I-pad trygler om endnu en Rasmus Klump film, flere rubiner eller om at se den store bagedyst igen igen.

FORFÆRDELIG UDVIKLING, er der mange der vil men. Men er det nu også det? Eller blot en helt naturlig konsekvens, af den måde samfundet i øvrigt har udviklet sig på?

Voksne spiser jo hellere ikke bare, hvad der kommer på bordet? Voksen er også storforbrugere som har særlige præferencer og elsker shopping. Nøjagtig som mange voksne også er død-kræsne, forsager grøntsager, fibre og sundere alternativer.

Børn er et spejl af den verden de lever i, også når det gælder mad. Og forskningen peger på, at forældrene er de primære forbilleder, også når det handler om børn og deres smags og sundheds-præferencer. Jo flere smagsstoffer barnet præsenteres for i fosterstadiet og i de første leveår, jo mere åbne er de over for nye og forskellige smage senere hen.

Jo mere kvalitetsbevidste forældrene er  – jo mere kvalitetsbevidste bliver børnene. Børn er generelt meget åbne overfor det gode, men de skal hjælpes på vej og fastholdes.

Og hvad så

Ovenstående fakta, give naturligvis stof til debat, eftersom at det ikke er nogen hemmelighed, at alt for mange forældre er dårlige forbilleder. Frost-pizza og ristede hvedestukker er nemt og billigt , hvorimod friskpressede juicer og bagte rodfrugter tager pokkers lang tid at tilberede i en travl hverdag, hvor far og mor har meget andet, de hellere vil nå end madlavning.

Men ikke desto mindre oplever vi i disse år, at stadig flere voksne er meget bevidste om deres rolle, som forbillede og influenter når det gælder børn og mad. Særlig sund og god mad. En bevidsthed som smitter af på de små, og som børnene tager med sig ned i børnehaven, i skolen og til festerne hos de andre teenagere. Mange børn er i dag udmærket klar over, at vindere spiser ”vinder-mad” og tabere spiser ”tabermad” og mange børn kan også sagtens udpege ”vindermaden” og ”tabermaden”. Men har de ikke adgang til vindermaden, kan de ikke vælge den.

Gi´ adgang til god mad

Hvad gør fx teenagedrengen, som er konstant sulten, ikke kan se sig selv indtage den dødkedelige halvlunkne madpakke, kun har 25 kroner på lommen og er langt fra køleskabet derhjemme? Ja han går på pizzaria eller ned i brugsen og køber chips? Og ender så med en daglig kost, som hverken fremmer ernæringen, indlæringen, sundheden eller hans gode liv på sigt.  Og manglen på adgang til ordentlig mad gælder ikke kun teenageren.

Gyldne muligheder

Derfor! – selvstændige, kræsne og smagsbevidste børn er ikke kun en udfordring, men bestemt også en gylden mulighed. For når børn selv vil bestemme, hvad de skal spise, og stadig flere børn, specielt de ældste, udmærket ved, hvad sunde og ordentlige fødevarer er, så har industrien og fødevarevirksomhederne samtidig gyldne muligheder for at spille med og byde ind med fødevareprodukter der rammer den yngste forbrugergruppers præferencer, ernæringsmæssige behov og stigende efterspørgsel.

Børn vil have deres egne produkter

Børn, de yngste, såvel som tweens og teens vil nemlig meget gerne have fødevarer som dirket henvender sig til dem. Fødevarer der taler deres sprog og ikke bare er de samme kedelige brands og råvarer som, dem de voksne køber. God og lækker mad, målrettet deres mindre modne smagsløg, og målrettet deres konkrete behov for ordentlig ernæring i en aktiv hverdag, hvor de vokser og udvikler sig samtidig med, at de skal lære en masse. Derfor har såvel samfundet, som forældrene og ikke mindst fødevareindustrien en forbandet pligt til, at give dem adgang til god og rigtig ernæring på en facon, som matcher tidsånden, og de unges behov

Hvad virker på børn

Vil man henvende sig til de mindste gælder det om, at fange deres opmærksomhed med flotte farver og symboler gerne nogen de kender i forvejen. Alt mens fødevare-produktet også helst skal være noget som far, og i særdeleshed mor, synes er ok at give dem.

For de større tweens og teens handler det om , at udvikle fødevarer som er tilpas cool i indhold og udtryk til, at de unge gider efterspørge dem, samt tilpas lækre i smagen til, at de drager de unges smagsløg. Kort sagt fødevarer som er så gode og lækre, at de ligefrem kalder på de unge nede fra køledisken. Cool fødevareprodukter som er velegnet til at blive postet på twitter, liked på facebook eller beskrevet på bloggen. For specielt hos teenagerne, de unge, er mad ikke bare mad. Mad er også symbol på status og tilhørsforhold. Mad og fødevarer i det hele taget indgår i stadig større omfang aktivt i de unges personlige positionering.

Sociale forskelle

For en god orden skyld skal det også nævnes, at der er forskel, alt efter hvilket socialt miljø man befinder sig i. I nogle miljøer er den sunde mad desværre så langt væk, at den ikke indgår i hverdagsbilledet. Men kigger man på first moverne, også blandt de yngste, er der ingen tvivl om, hvad de kan lide. Nemlig smarte og let genkendelige koncepter i flotte farver. Er det mad vi taler om, skal det helst være sundt, og gerne noget de voksne ikke ser ned på. Noget som de unge ved, at de bliver både klogere og i særdelshed smukkere af.

Er der mere tale om en snack, er det også helt okay med kalorier, fedt og chokolade, hvis bare det er godt, og igen pakket ind i lækre designs, smarte og genkendelige koncepter som matcher tidsånden: den urbane livsstil, drømmen om det autentiske, hedonisme, sundhed og ikke mindst fællesskabet. Intet er vigtigere for de yngste, når det gælder mad end netop fællesskabet omkring maden

Så selvom der er krise derude, er der altså også oplagte muligheder for at tage fremtidens yngste forbrugere i hånden og blive et love-brand fra begyndelsen. Det gælder om, allerede nu at komme på familiens indkøbsliste. Og gør man det godt, er ens brand, ens produkt forhåbentlig også med på indkøbssedlen, når de selv får ansvaret.

Læs også artiklen: