Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

Halvtreds og på toppen (Artikel bragt i Råderum 2010, SPARBANK)

50+ og på toppen. Stadig masser af drømme og masser af muligheder. Mere tid til dig selv end du længe har haft. Tid til at gøre det, du brænder for. Det er nu eller aldrig! Fat ungdommens briller, få syn for mulighederne. Verden venter. Måske er det tid at tage livet op til revision? Tid til med alderens styrke, overblik og luft i budgettet at kaste dig ud i nye eventyr?  En ny uddannelse, et drømmehus, en lille båd eller hvem ved, måske er det en ny mand, du har allermest brug for?

 Der var engang for ikke mange år siden, hvor det at blive halvtreds var det samme som at begynde nedtællingen. Sådan er det ikke mere. For selvom folk stadig ældes, er den fysiologiske alder i dag langt mindre determinerende, end den fx var for 100,  50 eller blot 10 år siden.

Fremtidens seniorer – også kaldet baby-boomere ,  er i dag mellem 50-65 år og er alle børn af en velfærdsstat i vækst. Til trods for, at generationen før dem, krigs-børnene, var de første til at få smag for livets nye muligheder, var det babyboomerne rundet af ’68, der for alvor begyndte at høste frugterne af det nye samfund. Et faktum der understreges tydeligt ved, at det kun var ca. 5 % af generationen født i 1943, der fik en studentereksamen, mens samme tal for generationen født i 1953 var hele 18 %.  Babyboomerne har i den grad været med til at sætte deres præg på det samfund, vi kender i dag – både når det gælder skolepolitik, miljødebat og den suveræne velfærdsstat.

Fremtidens seniorer er altså en ressourcestærk gruppe, der for flertallets vedkommende udmærket ved, hvilke rettigheder de har, hvilke muligheder der venter og hvordan de ønsker seniorlivet udfyldt.  De frasiger sig gang på gang betegnelsen ”ældre”. Det er muligt, de grånende tindinger taler deres tydelige sprog, men indeni føler hun sig stadig som en på 36 og han som en på 18. De kæmper for at holde fast i ungdommens styrke med daglig motion, hjernegymnastik og et udadvendt liv med aktiviteter og socialt samvær. De er med, hvor det sker,  og de viger ikke tilbage for de moderne tiltag som facebook, net-dating og plastikkirurgi.

En ressourcestærk gruppe med penge på bogen

I dag er 14 % af befolkningen over 65 år og 19 % af befolkningen mellem 50 og 65 år. En tredjedel af befolkningen udgør altså det, man tidligere ville kalde ”de ældre”, men som i dag (i hvert fald for de 19 %’s vedkommende) nærmere må betragtes som en gruppe på toppen af tilværelsen. En gruppe, der langt fra lader sig negligere og stemme ude alene på grund af dåbsattesten. Den ældste tredjedel af befolkningen sidder i dag på hele 70 % af landets formue, så de har altså masser af penge at give den gas for. Masser af penge til at forsøde tilværelsen med, opleve for og udvikle sig med. Med bedre uddannelser i ryggen, gode pensioner og et mindre nedslidende arbejdsliv i bagagen end tidligere generationers ældre har fremtidens seniorer udsigt til en pensionisttilværelse på første klasse.

Fremtidens seniorer

Som pionerer i kategorien den nye “alderdom” står de med tårnhøje forventninger til livet. Jo vist, der er nogle blandt dem, som er en smule fornærmede over, at blive mødt med seniorpolitik, pensionistrabat og nedtrapningsordninger. Når de nu er klar til at kaste sig over de mange muligheder for et spændende seniorliv – med eller uden arbejde.

Fremtidens seniorer kan nemlig, hvis de gider, blive på arbejdsmarkedet endnu længere (og det kan der være en vis rimelighed i, når de nu netop er på toppen).

På den måde kan de bidrage til fællesskabets kage og den gode, lækre institution med veluddannede pædagoger til børnebørnene. Omvendt kan man jo også godt forstå, at de fleste efter 30-40 år på arbejdsmarkedet er trætte og ønsker at forlade arbejdslivet. Et arbejdsliv, som jo ikke altid er en dans på roser. Høje krav, tunge løft, dårlige ledere eller en uanstændig seniorpolitik kan få enhver til at ønske sig at blive herre over eget liv. Så når muligheden for et subsidieret seniorliv byder sig, hvorfor så ikke vælge at blive herre over eget liv?

 Nye muligheder, håb og drømme

Det er nu, at parcelhuset kan udskiftes med et drømmehus på landet med jordbær, udsigt og nabobørn, der gider snakke. Eller måske en lille lejlighed tæt på byen, pulsen og kulturlivet er at foretrække? Det er nu, du kan få læst alle de bøger, du har samlet på reolen, men aldrig er nået til. Nu du kan tage en ekstra uddannelse, få motorcykelkørekort, bygget en udestue, rejse verden rundt, åbne en iskiosk, holde de fester du aldrig fik holdt, blive kunstmaler eller lære at ro.

Men måske er det også nu, du for alvor kan gøre en forskel og vise, hvad du står for? Nu du har så megen erfaring og styrke, at du har noget at give af. Det er nu, du kan tilbyde din gratis hjælp til det lokale underbemidlede museum. Nu du kan sidde ved dine syge børnebørns seng og holde dem i hånden, mens deres forældre kæmper derude. Nu du kan trille tur med moster Erna på plejehjemmet. Nu du kan få ryddet i haven, så den bliver en fryd for egne såvel som naboernes øjne. Nu du kan bruge din gode uddannelse i den gode sags tjeneste. Nu du kan påtage dig et engagement i lokalmiljøet, og det er nu du kan vise, at du som senior kan gøre en positiv forskel for andre end dig selv.

 Bliver ungdomskulturen en udfordring?

Det moderne seniorliv er altså fuld af muligheder arbejdsmæssigt som privat, materielt som åndeligt,  personligt som i fællesskab. Men alle disse muligheder er ikke nødvendigvis givet i længden. For i en ungdomsfikseret tid, hvor ungdomsidealet ukritisk trækkes ned over strengt taget alt, kræver det kampe, mod og vid at sikre senior-generationens repræsentation og erfaring en plads på arbejdsmarkedet, i medierne og i samfundet i det hele taget. For takket være bl.a.  baby-boom-generationen har vi jo efterhånden vænnet os til, at de ældre er en gruppe, der skal pensioneres og helst tie stille. En faktum som ikke kan ændres fra den ene dag til den anden. Og hvem ved også, hvor længe der stadig udbetales efterløn og folkepension til folk på toppen? Hvor om alting er: Det er nu eller aldrig – 50+ og på toppen.  Giv den gas – mange af jer bliver 100.