Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

(Artiklen har også være bragt i Økologi og Erhverv 27. April)

Vi står i en brydningstid, når det handler om fremtidens landbrug. Kort sagt er der divergerende opfattelser af, hvilken vej der skal være fremtidens, når det handler om landbruget. Nøjagtig som der ER flere mulige veje at gå, når det handler om at skabe fremtidens landbrug. Jovist, er der et stykke hen af vejen enighed om, at landbrug primært handler om mad, og at produktionen også gerne skal være en forretning. Men herefter stopper enigheden også!

For nogle, synes tæt på eneste mulige fremtid for landbruget, de store og effektive brug. Det kunne meget vel være en slags blokvognslandbrug, som kommer forbi ved lejlighed, er ejet af investeringsselskaber og driftet af billig importeret arbejdskraft. 300, 1500 – eller 5000 køer?  – Alt synes muligt. Mens andre i den modsatte grøft, ofte mindre landbrug, økologerne, og folk med meget grønne idealer hylder selvejerformen, den korte værdikæde, det lokale landbrug og den direkte kontakt med forbrugerne.

Debatten om, hvordan fremtidens landbrug skal se ud findes. Men det er dog sjældent, at netop den problemstilling adresseres alene. Ofte ligger debatten om fremtidens landbrug implicit i andre diskussioner, om fx dyrevelfærd, gødskning, økologi eller planloven. I efteråret oplevede vi fx en stor og interessant debat, da Samvirke valgte en kontroversiel forside, som handlede om gift og fødevarer. En debat jeg fulgte med stor interesse, og det egentlig ikke så meget pga. spørgsmålet om gift eller ikke gift. Men fordi, at debatten og den bredde den havde, netop vidende om behovet for at rejse spørgsmålet, hvilket landbrug ønsker vi i fremtiden?

Et utrolig vigtigt spørgsmål, som burde fylde langt mere og blive diskuteret langt bredere.

Og det gerne under forudsætninger, hvor landbruget ikke blot reduceres til en naturvidenskabelig størrelse der skal generere flest mulige eksportindtægter. Men under forudsætninger, hvor man også medtænker landbrugets bidrag til naturen, kulturen og til landsbyfællesskabet. Landbruget som dynamo for livet i landdistrikterne og en mere alsidig fødevarefremtid, der hvor jorden dyrkes. Hvordan får man et noget mindre gældstynget landbrug, gladere, mere stolte og mindre slidte landmænd? Hvilket landbrug ønsker forbrugerne?