I tiden | FREMTIDSFORSKEREN.DK

SUMMER FANCY FOOD SHOW I NEW YORK 2015

De vil have bønderne tilbage

Der findes mad. Og så findes der fancy food – eller, hvad vi på dansk kalder livsstilmad eller delikatesser. Lækre, forarbejdede og konceptualiserede fødevarer, som der i disse år bliver stadig flere af. På Fancy Food-showet, der løber af stablen i New York i øjeblikket, er det mest den sidste kategori, der er tale om. Smukke og lækre sager i veldesignede emballager. Fødevarer af den slags man helst ikke skal have for meget af. Ost, chokolade, snacks og drinks af den lækre og dyre slags fylder mest, mens ernæringsrigtigt hverdagsmad fylder mindre.

Stadig hverdagsmaden, der rykker

Måske er det netop der, hvor den lækre kvalitet og de veldesignede koncepter møder de helt almindelige fødevarer og råvarer, at det for alvor bliver interessant. For som bekendt er delikattesse-markedet lille. I USA anslår eksperter det til kun godt 15 procent af det samlede retailsalg. Det er altså hverdagsmaden der rykker.

I kampen om kundernes gunst er der kun to primære-parametre i fremtiden: Enten skal det være billigt – ellers skal det virkelig kunne noget andet. Og hvis begge parametre er til stede går det op i en højere enhed. Herunder følger nogle af de parametre, der kan få fødevarerne til at ”kunne noget andet”:

Lokal mad er hot

På messen, såvel som i byen, synes det lokale at være et af tidens mest populære argumenter. I New York er lokale bønder hotte. Altså så lokale, som de nu kan være, når vi taler Manhattan i New York. Men i USA har man en officiel standard, der lyder, at anprisningen lokal kan række fra 250-400 miles, alt afhængig af stat. Og nej, der er ikke mange køer på Manhattan, og derfor var det da også overraskende at møde ikke mindre end fire nyere mejerier på summer fancy food show, eller skal vi kalde dem mejeri-brands, fra Brooklyn. Mejerier som alle beskriver sig selv som lokale, og henviser til deres lokale bønder. Lokale bønder, som altså er mindre mælkeproducenter nordfra og fra staterne omkring New York.

Flere forbrugere vælger store producenter fra

Det handler om bæredygtighed, og her har klimaet ikke første prioritet. Nej det gælder bæredygtighed for the local community. De små farmere har alt for længe har været klemt af de store. Amerikanerne argumenterer med trust og transparency. Forbrugerne har tillid til de små, mens mange skandaler har fået flere forbrugere til at vælge de store fra.

Amerikanerne ønsker en fremtid, hvor det igen skal være muligt for de lokale bønder at drive deres gårde rentabelt. Udgangspunktet er et ønske om lokale, selvforsynende fællesskaber, med respekt for maden og dem, der skaber den. De taler om behovet for at tænke maden fra jord til bord på nye måder.

Kamelmælk og buffalomælk på hylderne

Et af messens meste eksotiske indslag var kamel-mælken, som ikke smagte særligt godt, men efter sigende skulle være virkelig sundt.

Der findes i øjeblikket otte kamelfarme i USA, og kamel-mælken er allerede på hylderne i udvalgte supermarkeder. De herrer jeg talte med, havde store forventninger.

Der var også buffalomælk, gedemælk og fåremælk. Og ikke mindst var der et meget bredt og stort udbud af vegetabilsk baserede mælkedrikke, hvor især mandelmælken hitter i varianter som kolde kaffedrikke og chokolademælk.

LÆS MERE OM lokale bønder på desertfarms

Vegetabilske drikke med macademianødder

Derudover var der vegetabilske mælkedrikke baseret på macademianødder, cashewnødder og quinoa. Og til spørgsmålet: ”Hvor mange mandler er der reelt i mandelmælk?” fik jeg enten intet svar eller svaret: ”Mængden harmonerer med normale industrielle standarder”, som de forklarede hos virksomheden califiafarms.

LÆS MERE PÅ Califiafarms

Hvad der også bør nævnes i forhold til kategorien mælk er, at der var virkelig mange gode og smukke oste, særligt gedeoste. Og så var der flere nyere mejeri-brands, som bød på meget vellykkede varianter af yoghurt, is, og ikke mindst kefir, som synes at være på vej tilbage. Kefir er god for fordøjelsen, og netop følelsen og fordøjelsen i maven er noget, mange moderne amerikanske forbrugere vægter stadig højere.

Lækkert og gennemarbejdet design

Alle disse mejeriprodukter var i et så flot og gennemarbejdet design, at det kun kan gøre ethvert dansk mejeri grøn af misundelse. For eksempel fra islandsk inspirerede Siggis, hvis produkter ikke indeholder nogen former for konserveringsmidler, sødemidler, smagsforstærkere eller farvestoffer, alt mens det er produceret af mælk fra en familieejet gård, som ikke bruger nogen former for hormoner, som eksempelvis sBGH (seksual hormonbindende globulin, red.).

Siggis skriver på deres hjemmeside: ”Vi vil gøre alt for at producere delikate yogurter af simple ingredienser og et minimalt forbrug af sukker.”

LÆS MERE OM Siggis Dairy

Økologiske cocktails i smukke glasflasker

Udvalget af naturlige og økologiske cocktail-mixere og drinks, der er blandet på forhånd, i små, smukke glasflasker var også imponerende. Særligt citrusfrugter, stærke krydderier og tequila var på ingredienslisten i overraskende smagskombinationer, klar til at blande med alkohol – eller for de kedelige: Vand med brus.

Ifølge en amerikansk kogebogsredaktør, som også var på messen, er netop det med drinks noget, der for alvor rykker i øjeblikket. Folk gider ikke mere vin. Og med de sidste års store fokus på sunde og naturlige juices, te og softdrinks, er der sket meget nyt og positivt på cocktailfronten, hvor tequila er hot. Det gælder ikke kun drinks, også i kager og snacks er tequilaen at finde.

Naturlige sodavand

Der var også 1.000 slags sunde og friskpressede juices, som med lange sundhedsansprisninger lovede skønhed, bod og bedring.

Selv friskpressede juicer, særligt dem med selleri, kål og rødbeder, kan dog blive kedelige. Mere forfriskende var et udvalg af naturlige og sunde safter, te, frugt-eddiker og juices – nu med brus. En slags sodavand baseret på rene friske råvarer og kun tilsat minimale mængder af sukker eller naturlige sødekilder som eksempelvis stevia. Eksempelvis en meget frisk og velsmagende Matcha-sag (en form for eksklusiv grøn te, red.) på bare 70 kalorier.

LÆS MERE OM naturlige sodavand på Drinkmotto

Ahornsaft kommer til at stjæle markedsandele

Hvor vi i Danmark har birkesaften, er man herovre for alvor begyndt at udnytte saften fra ahorntræer, som er rig på mineraler, 100 pct. naturlig og økologisk.

Flere af udbyderne forventer et stigende salg, og at ahorn-saften kommer til at stjæle markedsandele fra den ellers så sunde og populære kokosvand, der også var rigt repræsenteret på messen. Et eksempel er Drink Maple – pure maple water.

LÆS MERE OM Drinkmaple

Salt er ikke bare salt

Salt med intens smag, som hvid eller sort trøffel, eller røgsmag var også repræsenteret på messen og en interessant oplevelse.

LÆS MERE på Hepp’s Salt

Amerikanerne kender ikke flødeboller

Og sørme om der ikke i et hjørne stod to friske danskere og smilte over hele hovedet. Foran dem havde de en ordentlig stak flødeboller, som åbenbart havde vakt særdeles stor interesse.

For den slags – altså flødeboller – var der ikke mange amerikanere, der kendte, og som bekendt er nyhedens interesse ikke uvæsentlig. Og hvorfor skulle de ikke kunne lide flødeboller i USA?

e 06/30/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden

e 06/30/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden

HVORFOR FØDER MODERNE KVINDER FÆRRE BØRN?

I 2013 blev der kun født 55.873 børn i Danmark, og i 2014 56.803. Altså er her tale om de mindste årgange siden midten af firserne. Hver syvende danske kvinde runder i dag 50 år uden at have bragt børn til verden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ved årsskiftet var det knap hver syvende kvinde – 13,2 procent – der ikke havde fået børn, da de rundede 50 år.I 1996 var det omkring hver 10. kvinde, som aldrig fik børn – 9,6 procent. Samtidig viser tallene, at det er hver femte mand – 20,4 procent – som ikke har fået børn, når han fylder 50 år. (DR og Danmarks Statisk)

Og det er langt fra kun i Danmark, at børnetallet falder. I Tyskland har knapt hver 4 kvinde i alderen 44-48 år helt fravalgt børn. Mens man i Japan forventer en reduktion af den samlede befolkning på rundt regnet 1/3 frem mod år 2050. Årsag, de japanske kvinder gider ikke længere sex og det der følger efter af forventninger til familie og moderskab.

Men hvorfor vælger stadig flere danske kvinder moderskabet fra?

Det moderne moderskab er komme på valg. Kvinder i år 2015 bestemmer selv om de vil have børn eller ej. Det handler om frihed og magten over eget liv. Moderne kvinder, ofte ønskebørn, vil ikke længere reduceres af familiære forpligtigelser. Som født og opvokset i et samfund, som konstant har haft netop dem og individet i fokus, er det svært at give slip på sig selv og de personlige drømme og ambitioner. Verden har meget andet at byde på, end det der traditionelt har ligget i familiens skød, med alt hvad det indebære af faste kønsroller, bleskift, manglende nattesøvn, og ikke mindst tilsidesættelse af egne behov, krop og intellekt. Det slut med opofrelse udelukkende for familiens lykke og børnenes trivsel. For med mulighed for gode uddannelser, spændende jobs, økonomisk frihed og ikke mindst en stigende social accept af forskellige måder at leve og bo på, er fravalget af børn blevet et reelt og attraktivt alternativt i den moderne verden.

For ja, man kan også sagtens leve et godt og rigt liv uden børn og familie i år 2015. Faktisk kan man måske lige netop leve det ”fede live”. Det liv som tidsånden, karrieredrømmen, konkurrencestaten og tidens idealer diktere, når man ikke har den klods om benet, som hedder mand, børn og familie. Og ikke at forglemme vuggestuepladser der ikke er til at få. Børnehaver der lukker tidligt pga. kommunale nedskæringer. Manglende tidsvarende barselsregler. Arbejdspladser der reelt ikke kan rumme mødre. Og mænd der synes, at hun er meget sjovere, smukkere og lettere at være sammen med, når hun er fri, fremfor bundet af familielivets mange rutiner, ansvar, snotnæser og kedelige fredage derhjemme.

Nuvel det er ikke kun antallet af flere barnløse kvinder, som alene er forklaringen på tidens lave fødselstal. Langt fra. Også små årgange af kvinder i den fødedygtige alder, økonomisk krise og fravalget af barn nummer, 2, 3, 4 og 5 er ofte er en del af forklaringen. Alt mens en voksende gruppe af kvinder ender med at udskyde moderskabet så længe, at fertiliteten svigter og end ikke tidens mange nye medicinske håndsrækninger kan få miraklet til at ske. Ellers er tiden bare er gået, og man når ikke at få mere end et eller to børn inden man er +40 og ikke rigtig kan se sig selv højgravid igen

Så på trods af, at der historisk set nok aldrig har været bedre muligheder for, at alle kvinder kan opnå moderskab i livet, og tilmed tilbyde disse børn et godt liv med gode institutioner, sund mad, uddannelser og fremtidsmuligheder, er der åbenbart i år 2015 masser af gode grunde til ikke at føde alle de børn, som man tidligere gjorde. Og dette pudsigt nok på trods af, at 76% af danskerne siger, at familien har størst betydning for at leve det gode liv og føle sig lykkelig.

Konklusioner

Færre børn i fremtiden
Flere vælger et liv uden mand og børn
Frihed fremfor opofrelse
Dramatisk stigning i kvinder der får børn alene
Lidt flere skilsmisser
Lovgivningen favoriserer i stigende grad individet fremfor familien
Samfundet har sværere ved at rumme børn og give plads til børn
Parforholdet truet (man skal ville det)
Modreaktion – Flere vælger mødreskabet fuld tid

“En følelse som kærlighed er ikke værd at basere sin skæbne på”.

(Karen Blixen)

e 02/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 02/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

NATUREN EN MODERNE DRØM OM PARDIS

If you have a garden and a library, you have everything you need (Ciero)

Naturen er moderne. Den rå, vilde og uspolerede natur. Trods galoperende urbaniseringen og storbylivets mange cool facetter, synes svaret på mennesket lykke stadig at findes derude – ude i naturen et sted. Og selvom det moderne liv ofte foregår langt fra naturen, synes hangen til det ”naturlige” kun at blive endnu mere interessant.

Stenbroen er ved at sprænges af længsel efter natur. Også byboer vil have æbletræer, frilandsæg og friskpresset saft. Men når folk ikke længere lyster at bo ud i naturen – hvorfor så ikke lade naturen komme til byen. Høns på taget, salat i altankassen og træer i stuen – alt synes muligt. Naturen kan vel tilpasses så den er, hvor vi gerne vil ha´ den. Velkommen til en epoke – en tidsånd stærkt præget af en spirende urban natur-romantik.

Du kan sikkert sagtens genkende tendensen, og de mange daglige henvisninger til ”naturlighedens” frelse. Tidstypiske eksempler er der nok af. Det er næsten som om, at det moderne menneske slet ikke kan få nok – nok af naturen og det ”naturlige”. Tjek månedens livsstilsmagasiner, naturen fylder godt billedeligt som værdimæssigt. I diverse sammenhænge synes naturen ofte at være svaret. Men er naturen vitterligt blandt menneskets inderste længsler i år 2014, og hvis, hvad er det overhovedet for en ”naturlighed” der refereres til? Og hvis længslen efter det ”naturlige” nu stak så dybt, hvorfor triumferer urbaniseringen så, mens smukke haver svinder hen og ingen længere gider bo derude – helt derude, hvor naturen er, vinden bider og videnskaben ret entydigt fastlår, at både børn, høns og æbletræer lever længst, bedst og mest ”naturligt”?

En drøm om en livsstil

Vejrbidt og med løst hår går familien hånd i hånd ned gennem rækkerne af æbletræer på en smuk sommerdag i en paradisisk plantage et sted helt ude ved vandkanten på det nordlige Lolland. Vi er i et af sommerens smukke livsstilsmagasiner. Der er spande og kasser der bugner af frisk frugt af egen avl. Smukt sat i scene på den bare muld. En vis realisme trænger sig dog på. En spade i jorden vidner om, at alt har sin pris og at æbler i kassevis, ikke kommer helt af sig selv. (Mad og Venner Juli 2014)

Videre på de kulørte sider er der er friskopgravede kartofler af forskellige sorter, lagt ud på beton look-a-like naturlig granit. Mens hovedartiklen handler om en kok som har ladet skægget stå, og nu giver pokker i storbyens travled og koketteri for til gengæld at blive et med sig selv. Vi er på Henne Kirkeby kro – midt i naturen – ved klitterne – Filsø og Vesterhavet, hvor den kendte kok Poul Cunningham huserer. Billederne taler for sig selv. I en enorm, velholdt og frodig grøn køkkenhave går han rundt og er noget så udansk som tilfreds. En friskfanget Pigvar er lagt på grillen. Rå, smuk og fuldendt som den er, ligger den der, på side 66 i al sin skabelses pragt på et simpelt bålsted af natursten ”naturligvis”. (Mad og Venner Juli 2014)

På næste billede ligger han ned, Paul. Ligger på træbænken i haven og tager sig et tiltrængt hvil. Han elsker livet derude, hvor blæsten har fat. Han nyder roen og den friske luft. At flytte fra storbyen og ud på landet er en af de bedste beslutninger han nogen sinde har truffet. Ikke et sekund savner han det hektiske og fashionable kokkeliv i København. Tidligere var han stresset, nu er han lykkelig og med egne ord, ikke mindst blevet både en bedre far og ægtemand ved at flytte ud og komme tættere på naturen. Naturen var svaret.

Naturromantik 2014

Listen af tidstypiske historier og folk der længes, drømmer om, og dyrker naturen og trangen til det ”naturlige” er lang. Vi kender alle Bonderøven, Anne Mad, Nak og Æd, Søren Ryge og Claus Meyer rundt på tur. Men også B. S. Christiansen drager ud i den vilde natur for at få det moderne fejlslagne menneske til at mærke sig selv og dets indre styrke. Det handler om at komme på ret kurs igen. I naturen og med vores iboende ”naturlige” kraft kan mennesket udrette selv det mest utrolige, potentialet er enormt.

Og naturen er smuk, overordentlig dekorativ og dramatisk. Rig på farver, mønstre og former. En skovbund, en vandkant med glinsende muslingeskaller og en have fyldt med smukke blomster sætter ofte scenen. Naturen – og pt. helst den vilde og utæmmede af slagsen, er den perfekte kulisse for tidens drømme; cool gastronomi, en strømlinet beton villa eller en kvinde der endelig har fundet sig selv. Ligegyldigt hvad – stramt eller blødt – menneskeligt eller materielt tager det sig alt sammen overordentlig smukt ud i et lyngklædt klitlandskab, i et vildnæs eller i et grønt bakkedrag. Og ikke alene er naturen prægtig, den kan mere end det. Naturen synes i den grad også at være svaret på folks inderste længsler i år 2014. Det der får det hele til at falde i hak. Om ikke konkret i eget liv nu og her, så i det mindste i drømmen.

Det handler om det væsentlige i livet. Handler om det der for alvor gør én lykkelig og de rammer, hvor lykken trives bedste og penge ikke gør forskellen. I naturen gør du selv forskellen. Drømmene handler ofte om noget tættere på naturen, end der hvor man allerede er, i byens små lejligheder eller i forstadens villakvarterer med begrænset udsyn og masser af moderne fornødenheder. Det handler om; havudsigt, frisk luft, adgang til strand og skov – fred og ro – vidder og udsigt. Det handler om de gaver naturen gavmildt skænker år efter år; solskin og sne – forår og efterår – kirsebær, krydderurter og horder af fasaner til at spise eller bare kigge på.

Natur-romantikkens morale synes konstant; lykken findes i naturen, den vilde, oprindelige og uforarbejdede natur. Det naturen skænker er godt, rent og ikke mindst sundest for mennesker såvel som kloden selv. Mens alt det kunstige og moderne – alt det ”unaturlige” materielle, kemiske og forarbejdede ikke er er det. Nøjagtig som shopping, konkurrence og tidens konstante behov for personlige selviscenesættelse ikke er det der gør folk lykkelige i længden. Naturen stiller sig ikke an.

Et lækkert dansk livsstilmagasin koster omkring 60 danske kroner. Men trods den høje pris punger et utal af forbrugere alligevel ud for at følge med, holde fast og se, hvor godt det hele kunne blive. Det gælder om at holde sig ajour med det mulige potentiale. Og netop på livstilsmagasinernes smukke sider og i tidens idealer spiller naturen og iscenesættelsen af samme, en stadig større rolle. Skulle vi alle leve som i magasinerne, var der ingen haver fyldt med granitskærve, plastiklegetøj og golde flisebelægninger. Ingen slam-mad af unaturlig herkomst, blå smølfe-drik og ost på tube. Ingen bilkøer, linoleums gulve, Round up og lykke i Lalandia.

Moderne mennesker er sunde og naturlige mennesker

Tidens idealer – livstilsmagasinernes taler for sig selv og dikterer skønne ”naturlige” mennesker uden for meget make up og helst på flade sko med bare tæer. Smukke kvinder med langt løst hår der sysler med haver og dyr eller egne grænser, og mænd med fuldskæg som ”slider” på den fashionable måde med lidt brændekløvning, triatlon eller bjerg-klatteri. ”Naturlige” mennesker med prioriteterne i orden som bader i havet, løber i skoven, bygger huler, plukker bær og er sammen.

I år 2014 er moderne mennesker lig med sunde mennesker og naturen synes pr. definition at være sund. En livsstil i og med naturen er en sund livsstil. I år 2014 er det super cool at cykle over bjergpas, svømme i kolde have og sove udendørs. Super cool, at samle svampe, holde varmen ved fåreskind og have gulve af rigtig træ som knirker og kan holde i generationer Mens det er minus cool at være lad og blot sidde på sin flade og storforbruge uden evne til at klare sig selv og kaste sig ud i naturens elementer. Alle kan forbruge, drikke drinks og se tv, til gengæld kræver en bjergtop, en urtehave eller en dukkert under isen, mod, kunnen og flid. Noget de færreste magter i år 2014. Mennesker vil så gerne ha´ det, de ikke kan få.

Moderne ”naturlige” mennesker spiser ”selvfølgelig” også ”naturlig” mad, raw food, dyr fra friland, vildt, hjemmebagt brød, gerne af friskkværnet mel, bagt i en steenovn i haven. Mens de holder fest udenfor på skønne sommeraftenener i gode venners lag ved langbordet i skyggen med direkte reference til Krøyers Hip, Hip, Hurra. Alt mens børnene boltre sig frit i udfordrende leg under åben himmel. Udebørn er sunde børn. Sunde børn er aldrig syge. Leg i naturen styrker motorikken og simultan-kapacitet på sigt. Naturens børn er altså vinderbørn. Og ja det er muligt, at dette kun forbliver en drøm, men netop drømme og idealer er det der tegner tidsånden og flytter præferencer og værdier.

Ser vi på de mest moderne – the first movers og tidens tendenser er det klart, at naturen er et must i år 2014. Tidens idealer om det gode liv peger entydigt ud i naturen, hvad end den skal være rå og landskabelig eller serveres som friskpresset ingefær-brændenælde-æble juice på terrassen i metropolen. Der skal være plads og rum til at boltre sig og være sig selv.

Naturen er også frihed, frihed til blot at være til og nå frem til det mest essentielle ved livet.

IDEAL OG VIRKELIGHED ER IKKE DET SAMME

Men en ting er drømme og idealer – noget andet er virkelighed. For alt mens folk drømmer, og livstilsfotograferne fotograferer klippevægge, mynteblade og kildevæld og folk vælger naturen til når de køber økomælk, grøn te og ferierejser – fjerner vi mennesker os også i stadig højere grad fra den natur vi drømmer om, længes efter eller iscenesætter os i. Dag for dag bliver der mindre natur i verden – mindre biodiversitet, færre sommerfuglearter og færre fisk i havene. Dag for dag ryddes der regnskov til fordel for den økonomiske vækst og billigt grisefoder samtidig med, at folk flygter fra landet og naturen – til fordel for storbyens muligheder og økonomiske frihed. Og alt det paradoksalt nok samtidig med, at naturen og det ”naturlige” bliver et stadig stærkere ideal, hvad end man ønsker den – naturen – i sin shampoo, som dun i dynen, på sin morgengrød eller som et guddommeligt landskab derude et sted.

Ta´ til New York eller bliv bare hjemme i lille København og se, hvordan steenbroens er ved at sprænges af længslen efter mere natur. Der, i den evige skygge, hvor solen sjældent når ned, planter de løs. Mens beboerne boltrer sig i løb i parker og anlæg og springer i havnen og bader, alt mens de lader deres børn vokse op og løbe rundt i byens grønne rum som var de reelt derude i naturen et sted – i Paradis. Inden længe fyldes Axeltorv med køer, høns og gæs hver eneste lørdag, så man også selv kan malke sin mælk, fange sin gås eller plukke sin høne.

Men storbyen er ikke naturen – selv den moderne grønne storby er langt fra Paradisets have. Storbyen er stadig larmende, stressende, forurenet og nogle steder farlig, mørk og beskidt. Og det er muligt, at det er fedt med en urban have på toppen af karreen, men ”naturligt” og økologisk bæredygtigt er det ikke. I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at haver kræver mange timer, megen omsorg, snilde og kunnen for at bære frugt.

Men alligevel vil folk bare gerne lade som om, når nu det reelt er Paradis de drømmer om, alt mens de samtidig ønsker metro, fitness, casual fast food, ligesindede og jobmuligheder inden for rækkevidde. Det er der i dette skisma mellem drømmen om naturen og Paradis på den ene side, og det moderne menneskes hang til storbyliv, magelighed og rationalitet på den anden, at tidens natur-romantik har sit udspring. Og det er netop i dette skisma, at man skal forstå tidens store længsel efter det ”naturlige”, haven, jorden og der hvor vi kommer fra. Folk vil så gerne have det, de ikke kan få.

En trang der som vist på reklamernes og livstilsmagasinernes smukke sider i praksis bliver omsat til diller, modetrends og æstetiske udtryk, hvor naturen og det ”naturlige” synes at være kernen og en essentiel del af indholdet, kvaliteten, budskabet og meningen med det hele pt.

NATUREN I MADEN

Naturen som svaret har unægteligt også været et afgørende argument i de sidste 10-15 års fødevarerevolution, hvis klare sigte har været bedre mad og i særdelshed mere ”naturlig” mad. Mad er vel ”naturlig”? – eller i det mindste så ”naturlig” som det overhovedet kan blive?

Den ”naturlige” versus den ”ikke-naturlige” mad, er et af tidens store issues når det gælder vor tids sværdslag om den ”rigtige” eller ”forkerte” mad. En kamp der meget let kan skille mennesker og sætte meninger og følelser i spil. Og netop her har vi forklaringen på, hvorfor et af verdens største mejerier gerne vil tættere på naturen. Tidens idealer og i særdelehed fødevareidealer handler om naturen. Og hvilket firma vil ikke gerne slå sig op på tidens idealer. Definitionen af ”naturlig” kan selvfølgelig diskuteres, men hvis bare det virker kan selv retorik gøre en forskel økonomisk, værdimæssigt og i praksis. Sproget skaber også virkeligheden.

Idealet, drømmen, livsstilsmagasinerne, nogle forskere og en masse moderne forbrugere – (dog langt fra alle), men særligt de veluddannede, ofte i byerne, har truffet valget; jo mere ”naturlig” maden er, jo bedre. Jo mere ”naturligt” et liv dyrene og planterne har – jo bedre og sundere mad. Det er dog langt fra alle der er enige, i hvert fald i handling. Mange forbrugere er stadig fuldstændig ligeglade og sparer hellere 5 DKK pr. bakke æg fremfor at sikre hønen muligheden for et mere ”naturligt” fritgående liv ved at købe øko-æg. Og de fleste bønder, dem der producerer maden, forstår heller ikke, hvad de fabler om. Hvad er det for en ”natur” de taler og drømmer om? Er det den der var der for 10.000 år eller for blot 50 år siden? Og hvorfor er det lige, at høner skal gå under åben himmel? Det er jo ikke nemt med 10.000 af slagsen. Hvad skal det til for? Og spørger man forskerne får man heller ikke noget entydigt svar, for naturen er jo ikke bare god. Også i naturen findes der gift, fjender, ødelæggelse og død og hvem ved for alvor, hvad en ko eller en høne tænker og føler?

Men på livstilsmagasinernes flotte sider, i tidens mode og i de moderne fødevareidealer og blandt landets kulturelite er der ingen tvivl. Køer har det bedst under åben himmel og grise og tomater ligeså. Jo mere naturlig – jo bedre er maden. Også i fødevaresammenhænge synes naturen pt. at være svaret.

NATUREN I SUNDHEDEN

Også jagten på evig ungdom og skønhed kædes i disse år konstant sammen med det sunde liv.

På stribe har skønhedsindustrien droppet kemien til fordel for naturen. Naturlige æteriske olier – rosen, lavendel eller pebermynteduft. Naturlige antioxydanter medvirker til at nedsætte hudens naturlige aldringsproces. Nøjagtigt som frisk tang og saltvand hjælper den smukke tein på vej og havbade styrker blodomløbet. Mens mineralsvampe skabt at 100% ”naturlige” rå silkefibre fyldt med mineraler, vitaminer og aminosyrer kan anbefales, hvis sigtet er en yngre hud. Friskpressede juicer all natural and pure renser dig indefra og booster dig med vitaminer, livskraft og sunde nærende kalorier. Mens friske fisk, så vilde som muligt, bidrager med sundt og naturligt fedt til hjernen. Spis nødder og avocado, de er blot få eksempler på ”naturligt” super food – kærkomne håndsrækninger i bestræbelserne, hvad end det gælder skønheden, sundheden eller det gode lange liv.

Og dette er kun begyndelsen, de ”naturlige” skønhedsbrands har stafetten pt. og der forskes som aldrig før i, hvordan og hvorledes man ”naturligt” eller så ”naturligt” som muligt kan sikre ungdommens skønhed, styrke og vitalitet og på den måde sikre evig ungdom.

I dag er det kun de hippe der, hver morgen presser juice af sølvbeder, æbler og ingefær og spiser agurke-mynte suppe til frokost. Men lige om lidt får du det også til konfirmation og på morgenmads-buffeten på hotellet. Traditionelle snacks som is, kager og sodavand vil i stigende grad blive erstattet af sunde friske juicer, shots og smoothies og det både for sundheden og skønhedens skyld. Skønhed kommer indefra.

NATUREN I BYEN

Men natur-romantikken til trods. Så flytter tidens moderne unge mennesker paradoksalt nok ikke ud i den natur, som de drømmer om, og ellers sætter deres store lid til i så mange andre sammenhænge. Jovist skal bleerne til børnene, cremerne, maden, shampooen, vaskepulveret, juicen, kødet, mælken, bomulden, møblerne, byggematerialerne, ferien, cyklen og livsstilen helst være så naturlig som mulig, så bæredygtig som det lader sig gøre. Men livet i byen trækker alligevel I en sådan grad, at livet tættere på naturen fravælges.

I stedet bliver de unge hængende i byen og skrotter realiseringen af drømmen om have, natur og frisk luft til børn og sunde sjæle, til fordel for byens mange muligheder. Hvilket dog slet ikke er det samme som, at de ikke elsker naturen og stadig har den som ideal. Livet er bare ikke så enkelt. Og derfor vinder rationaliteten endnu engang over følelserne. Studier indenfor bo-sætningsstrategier vidner om, at mange unge egentlig gerne ville flytte ud, men når det kommer til stykket vælger de alligevel rationelt. (Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet. Red. Gunnar Lind Hasse Svendsen. Syddansk Universitstforlag 2013)

Det handler om muligheder for job, anerkendelse, og muligheden for at bo blandt venner og ligesindede. Selvom naturen er drømmen; smuk og dejlig, særligt på billeder, så er den samtidig også fremmed og farlig, besværlig, arbejdskrævende, råkold og fyldt med myg og andet kryb. Og hvad stiller man lige op med naturen, når man pludselig står der og den ikke længere bare er et landskab at kigge på, et billede eller en drøm? Hvordan tæmmes den og holdes i skak? Og hvad stiller man op med ensomheden, vidderne og manglen på mennesker omkring én? Hvad foretager man sig derude ude i klitterne eller oppe i bjergene dag efter dag? Og hvordan med haven, ribsene og fårene. Hvordan sikre man, at der rent faktisk kommer æg i reden og æbler på træerne? Naturen skal helst ikke blive for ”naturlig” og for barsk, og derfor fravælges den som regel når det virkelig gælder. Dybere stikker længslen efter naturen og det ”naturlige” altså heller ikke. Folk bliver hængende på behaglig afstand af myg, ko-lort og ukrudt der breder sig.

Men hvorfor så ikke få svar på nogle af ens længsler, ved at få mere natur til byen. Hvorfor ikke lade naturen komme til byen, når nu det moderne menneske ikke for alvor vil ud i naturen?

Der plantes som aldrig før i byen, hver en åben plet kan bruges. Moderne mennesker elsker at være udenfor. Det er i byen man mødes og hygger sig. På cafeer, torve, hjørner og pladser man hænger ud og finder sammen og netop derfor, skal der også være rart, frodigt, sundt og grønt. Derfor plantes der i øjeblikket træer, blomster og haver, hvor end der er en ledig plads. Der plantes på cafeer og i modebutikker. Plantes indenfor såvel som udenfor. Det ”naturlige” giver stemning og liv. Folk vil gerne være, hvor der er grønt. Men hvor byens grønne rum tidligere var velfriserede ordnede parker, hvor græsset ikke altid måtte betrædes og linjerne var trukket stramt og lige, er byens grønne rum i dag langt mere anarkistiske, ukrudtsbefængte og demokratiske. Det grønne skal ikke blot være til pynt, men må også gerne bruges til noget mere nyttigt, folkeligt og bæredygtigt. Store tagflader kan bruges til fælles haver og hvorfor ikke have nyttehave i parken? Haver kan opfange CO2 og forbedre øko-systemet. De nye lejligheder har som regel en altan, mens de gamle får dem sat på, så man på trods af storbyadresse alligevel kan plante løs, kigge stjerner og hvis modet ikke svigter, måske have en høne eller to. Og apropos sandkasse, gynger og havebed, måske er der plads på naboens tag? Eller hvorfor ikke bare have det indenfor?

For selvfølgelig vil folk i byen, de moderne mennesker, også gerne have en have, hvad end man kun har en lille lejlighed på 60m2 eller 120m2. Moderne mennesker har svært ved at nøjes.

To planteskoleejere jeg har talt med i forbindelse med denne artikel, fortæller begge, at de pt. oplever en voksende efterspørgsel efter træer der kan gro i byen. Gro på; altaner, tagtarasser, i karnapper eller i stuer. Mange i byen kan ikke forstå, hvorfor æbletræerne dør på toppen af 10. sal eller inden i stuen, når de nu vander dem og gør hvad de kan?

Fremtiden have, er også den lille have i byen, som kan hænges på en væg og trives i skygge eller på tagtarasser med evigt sus. Folk vil have natur, haver og grønne oaser, hvor de er – i byen.

NATUREN I HAVEN

Som tidligere nævnt er det særligt den ”vilde” natur, som er populær i tiden og derfor også den ”vilde” have. Den tæmmede natur, den smukke og velholdte have er mindre populær, medmindre vi taler den frodige urtehave, hvor der jo alt andet lige er grænser for, hvor vildt det hele kan være, såfremt man reelt ønsker friske krydderurter og løg og ærter at plukke af.

Tidens hotte haveideal er derfor også en vild have, gerne en gammel have fyldt med store krogede frugttræer og gamle fyldige staudebede og buske som er så tilvokset, at det næsten ingen arbejde kræver, og haven derfor formår at holde livet og skønheden trods ukrudt og græs der bredder sig.

For det moderne menneske er det super at overtage en gammel velholdt have, da man så har en frodig og blomstrende have i da nogle år, også selvom man ikke passer den. En gammel have er også ofte fyldt med rum og fylde, hvilket gør det muligt at indrette små oaser med krukker, hængekøjer og siddepladser. Den gamle have er også en drøm for en børnefamilie, der gerne vil have huler i træerne, gynger og legerum. Et shelter i hjørnet af haven er hot, nøjagtigt som et bålsted og nogle højbede, så urtehaveprojektet bliver afgrænset let og overskueligt.

Der er dog grænser for, hvor mange flotte gamle haver der findes og er tilgængelige. Langt de fleste danskere har da også kun en tilvokset parcelhushave uden mange frugttræer eller staudebede. For selvom drømmen om naturen, haven og Paradis, som nævnt lever godt og tager sig overordentligt smukt ud på magasinernes glitrende sider, er virkeligheden ofte en anden. De sidste mange år har devisen nemlig været klar; folk vil have haver der er lette at holde.

Derfor bliver der reelt længere mellem de skønne haver i Danmark. Tiden, hvor husmoderen på landet havde store frugtbare urtehaver for at sikre selvforsyningen og smukke blomsterhaver for at udleve kreativiteten og høste anerkendende point ved selskabelige havevandringer er for længst forbi, og der findes ikke længere mange flotte bondehaver tilbage. Selvom der naturligvis er en gruppe entusiaster, som stadig holder fast og ikke er blege for at bruge meget tid og mange penge på at skabe den perfekte have, en skøn oase fyldt med både blomster og frugt. Men fra at haven engang var noget alle med hus havde og gjorde noget ud af, er haven i dag kommet på valg. Nogen vælger helt at lade haven gro fuldstændig til, de fleste blot at have en græsplæne og lidt træer, mens det reelt er en mindre andel der for alvor vælger at gøre noget ud af haven og passe og pleje den med entusiasme og kærlighed. Men for sidstnævnte gruppe bliver haven så også et hobbyprojekt på linje med golf eller cykling. For dem bliver haven en del af deres liv og identitet.

To planteskoleejere fortæller entydigt. At når den moderne have anlægges, er første prioritet, at den skal være nem at holde og at der er god plads til børnenes gyngestativ og trampolin. Dernæst vil de fleste gerne have, at haven gror til så hurtigt som muligt, og det er derfor populært at købe træer og buske som allerede er et par år gamle. Ofte er det dog sådan, at de fleste har brugt alle pengene på det nybyggede / nyerhvervede hus, og når de så når til haven, starter de med det mest nødvendige, terrassen, som bliver stadig større, dernæst græsset, hækken og et par frugttræer. Og for mange bliver det ved det, mens der også er dem hvor interessen udvikler sig og haven vokser med tiden, men igen er det vigtigt at det er let at holde.

The organic fairy,

Who lived in a tree,

Was at one with the woods,

She was happy and free

Her dress were made,

Of spider web silk.

Her house was of twigs,

And things of that ilk.

She danced in the sunlight,

She bathed by the moon.

She slept in December,

And partied in June

e 02/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden
Jidealer, natur, naturomantik, trends

e 02/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden
Jidealer, natur, naturomantik, trends

TENDENSER 2015

Et nyt år lurer forude og mange spørger, hvad der mon venter der? Ingen kan spå om fremtiden, end ikke en fremtidsforsker. Men sikkert er det, at en masse nyt titter frem. Der bliver næppe tale om revolutioner, men ting vil helt sikkert ske. Endnu flere ting i hjemmet vil blive koblet på nettet, alt mens nettet aflurer dine valg og vaner, og sikre dig målrettet info fra verden derude. Du selv, forbruger sikkert løs af den digitale verdens mange og mangfoldige tilbud, hvilke måske ligefrem er begyndt at kede dig en smule. Men hvor teknologien på den ene side er en håndsrækning til menneskeheden, har den også sin bagside. Vi betaler også en pris for den megen teknologi og alle dens succeseer. Antallet af mennesker i verden stiger stadig. Mennesker som alle vil bruge løs af klodens ressourcer og tá del i festen. Alt mens ingen tør stille et af tidens mest presserende spørgsmål; hvor mange mennesker skal og bør vi egentlig være i verden? Og hvordan skaber vi på etisk vis, en bæredygtig balance?

Og rigdommen til trods kniber det indimellem med den indre glæde, i det lille flødeskumsland, særligt hos tidens unge piger, som ikke har det godt? Hvordan mon vi får glæden og livsdueligheden tilbage der? Mon væksten kan klare det? Eller måske tiden er inde til at kigge efter noget andet, som kan give blod på tanden og mod til alle dem, som nok har givet op. Så jo, der er også masser af problemer at løse i 2015. Men heldigvis vil der også komme masser af ny og god chokolade på markedet, flere frilandsgrise og god musik som vil sprede glæde og fest. Alt mens folkeskolen vil blive endnu bedre og flere indse, at kvalitet kræver tid. Så mon ikke vi bare skal glæde os, og se muligheder, med respekt for de problemer der skal og bør løses. Godt Nytår 2015.

e 12/12/2014
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 12/12/2014
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

LAD KÅRINGEN AF DANMARKS NYE NATIONALRET PEGE MOD FREMTIDEN FREMFOR MOD FORTIDEN

Smørstegt sommerkål skal være Danmarks nye nationalret

Danmark skal have en nationalret. Konkurrencen er skudt i gang og kulminationen falder en dag i det mørke november. Og nej her er ikke blot tale om et smart lille PR stunt fra fødevareministerens side, selvom alt for mange har haft alt for travlt med at hakke ned og pege fingre, fremfor at øjne potentialet i ministerens plan. Nuvel jeg har aldrig været socialdemokrat, og jeg kan sagtens få øje på langt mere effektive midler og politiske tiltag, hvis man for alvor ville gøre en positiv forskel for den danske madkultur. Men når det er sagt, må man jo se i øjnene, at der er langt mellem de nødvendige og mulige revolutioner i dansk politik – ikke mindst fødevarepolitik. Hvem tør sige nej til milliarder? Og hvem i år 2014 er overhovedet villig til at gå hele vejen for det de tror på, og i givet fald betale 5 kr. ekstra for en liter mælk og koens frie liv på græs? Politikere skal jo genvælges og derfor elskes. Altså er det grundet svære ods i den politiske virkelighed værd at bakke op om ministerens plan. Hvert eneste skridt i den rigtige retning tæller. Og med fremtiden for øje står det hævet over enhver tvivl, at den danske madkultur, og ikke mindst den bagvedliggende fødevarenation med dens enorme eksport, utvivlsomt kan bruge en opgradering der peger mod fremtiden.

Vi bør derfor hilse initiativet velkomment og være taknemmelige over, at Danmark har fået en fødevareminister som rent faktisk har en mission for den danske måltidskultur. En mission som rækker langt ud over, hvad de fleste forstår. Ministeren selv kalder det begyndelsen på en madrevolution – en revolution der skal få danskerne til at tænke over, hvorfor de spiser som de gør og ikke mindst tale med naboen om det. Maden skal på dagsordnen, måske først og fremmest hos hr. og fru Danmark, men også hos politikere, detailister, kokke, kantiner og dansk landbrug.

Sagen er jo den, at det hele: altså landbrugspolitikken, fødevareproduktionen, eksportmulighederne, økologien, udbuddet i supermarkedet og ikke mindst hønen og landmandens gode liv alt sammen er afledt af den mad vi spiser eller ikke spiser – altså madkulturen. Godt nok eksporterer Danmark rundt regnet 2/3 af den danske fødevareproduktion, men alligevel er udviklingen på hjemmemarkedet afgørende for den innovation og nytænkning som finder sted i erhvervet. Uden en progressiv og kritisk forbrugermasse i Danmark, får Danmark aldrig en guldrandet førerposition på verdensmarkederne i fremtiden. Derfor giver det god mening at sætte den danske madkultur til debat.

Det handler om sult

Men lad os starte ved begyndelsen – det, det hele bør handle om, nemlig sulten. Sulten hos forbrugerne. Hver eneste dag køber sultne mennesker mad for at få energi og kraft til det levede liv. Mad som skal produceres, sælges, tilberedes og fortæres indenfor den fødevarevirkelighed som betegnes som dansk. Altså den danske madkultur. En madkultur som er under konstant forandring. Nuvel den forandrer sig ikke markant fra den ene dag til den anden – ting tager tid – kultur tager tid. Så frygt ikke, at vi skal spise biller og drikke birkesaft i morgen. Men den danske madkultur, ja hele den vestlige madkultur har forandret sig voldsomt siden årtusindskiftet, hvor vi bl.a. her i Danmark har været vidne til noget nær en revolution. En revolution, som vi dog hverken kan takke denne eller tidligere ministre for, men derimod stærke visionære mad-ildsjæle, ofte fra helt andre brancher. Ildsjæle som havde noget på hjertet når det handlede om mad. Farverige og visionære personager som havde modet til at gå forrest og starte den transformation som har givet os danskere en meget rigere madkultur. Her er tale om en transformation, som i meget høj grad har ramt first-mover-food-segmentet. Altså de kritiske forbrugere med høj kulturel kapital og sans for gode råvarer, mens den i mindre grad har ramt massemarkedet, hvor jagten på stadig billigere fødevarer desværre også er en del af tidens danske fødevarekultur. Og her er vi så fremme ved ministerens nationalrets-initiativ, som forhåbentlig vil resultere i en rigere og bedre dansk madkultur, og det ikke alene for smagen og sundhedes skyld, men også for statskassen og landmandens afregnings skyld.

Ha´ fremtiden fremfor fortiden for øje

Det er altså fremtiden det handler om – en fremtidig bedre dansk madkultur. Og netop fordi det er fremtiden det handler om. Bør man have FREMTIDEN fremfor FORTIDEN for øje, når Danmarks nye nationalret skal kåres. En fremtid, hvor al videnskab ret entydigt peger på, at det vil tjene både menneskers sundhed samt kloden bedst, hvis der bliver spist mange flere grøntsager og knapt så meget kød. En fremtid, hvor folkesundheden kan løftes med mere fuldkorn og lidt mindre sukker. En fremtid, hvor både kalorier og fedt er helt ok, så længe det indtages i moderater mængder og man vælger de bedste og sundest af slagsen. En fremtid, hvor alverdens skikke og krydderier kun gør vores madkultur endnu bedre og hvor nye produktionsformer, kogekunst, innovative metoder og fundamentalt anderledes serveringssammenhænge alt sammen kan bidrage til en langt rigere dansk madkultur.

Grøntsager fremfor kød

Altså bør Danmarks ”nye” nationalret tage udgangspunkt i samtidens og fremtidens madkultur fremfor i fortidens, med retter som dem vores bedsteforældre spiste i det forrige århundrede: kød med sovs og kartofler. I år 2014 bør Danmarks nye nationalret være præget af fremtidens krav til en lækker, sund og ernærende diæt. Krav som for mange danskere allerede er en velintegreret del af den daglige kost. Ta´ fx på højskole eller på en tur rundt i Food Copenhagen 2014 og få syn for sagen, eller spørg i 7eleven, hvorfor de pludselig sælger raw-barer, friskpresset grapejuice og high protein salater langs de danske motorveje – også i Jylland?

Netop fordi, at det moderne køkken efterhånden har så godt fat i mange danskere, kan det vel også nærmest betragtes som en direkte hån mod fremskridtet og moderne menneskers velovervejede valg, når indflydelsesrige og kendte medier og andre laver lister med forslag til Danmarks nationalret som udelukkende tager udgangspunkt i fortiden. Udgangspunkt i noget der ikke bare er ”SO LAST SEASON”, men nærmere høre hjemme i historiebøgerne: Bøf med løg, flæskesteg, frikadeller, hotdog osv.

Danmarks nye nationalret bør være smørstegt sommerkål

Altså vil jeg gerne med fokus på fremtiden agitere for, at Danmarks nationalret ikke skal være hverken bøf med løg, frikadeller eller flæskesteg med hele svineriet. Og denne afvisning handler ikke om, at historien skal benægtes. Næ nej, jeg mener da bestemt også, at en kommende dansk nationalret skal have udgangspunkt i en historisk betinget dansk madkultur. Men jeg mener, at vi skal videre – videre ud fra devisen: respekt for fortiden – fremskridt for fremtiden. Derfor skal Danmarks nye nationalret være: smørstegt sommerkål med bagte rødbeder og helstegt frilandsgris og nye kartofler. Og alt efter sæsonen, kan man jo vælge om der skal serveres en langtidskogt grøntsags-glace eller en hjemmerørt persillepesto til. Bemærk venligst rækkefølgen. Sommerkålen og rødbederne er det primære i retten – sekundært er grisen og kartoflerne. Nøjagtigt som på Danmarks eneste øko-michelin-stjerne-restaurant Relæ, er det grøntsagerne der er i centrum, ikke kødet.

Og med respekt for en historisk stolt sukkeroe-nations hang til sødme vil jeg også gerne slå et slag for de danske røde sommerbær. Så på trods af tidens fedtforskrækkelse og sukkerfornægtelse bør der også være en dessert i nationalmenuen. En lækker, sød, fristende og velsmagende dessert som man bare ikke kan få nok af. Stærkt inspireret af den danske rødgrød, som vel egentlig var den danske nationalret. Rød smoothie af friske danske sommerbær tilsat hyldeblomst og mynte. Alt efter taljemål eller ugedag kan man så selv bestemme, om der skal skyr eller piskefløde – vaniljeis eller ingenting på toppen. Blot skal man huske, at de røde bær er overordentlig smukke og rige på alt der for alvor er godt. Og ikke at forglemme, så bløder den danske bærindustri voldsomt, så netop de har behov for lidt medvind.

e 10/28/2014
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden
Jfødevarer, mad, trends

e 10/28/2014
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden
Jfødevarer, mad, trends

ER HELE DANMARK – UDKANTSDANMARK?

(Kronik i Berlingske 2. april 2014)

Urbaniseringen fortsætter. Folk flygter til byerne. De danske landdistrikter er i en alvorlig krise – Ja faktisk virker det som om, at hele Danmark, ja lige på nær hovedstadsområdet og Århus C er i en alvorlig krise. For hvem flytter frivilligt fra fremtiden?

Forleden kørte virakken så igen. Virakken om landdistrikterne og de faldefærdige huse som bør fjernes. Færre mennesker gider bo på landet og i provinsen. Nuvel her er tale om urbaniseringen. En verdensomspændende dynamik, som kan synes uovervindelig. Men urbaniseringen er ikke ”naturlig”, og derfor kan man også sagtens stille spørgsmålstegn til udviklingen og den selvforstærkende kraft, den efterhånden har fået her i kongeriget. For i et lille land som Danmarks, hvor man på få timer kan komme fra det ene hjørne til det andet. Et land med flere store provinsbyer også med universiteter, og et stort opland er det vel stadig muligt at leve et attraktivt liv – også selv om adressen ikke hedder Århus C, Købehavn K eller nord for?

Nuvel jeg vedkender mig gerne problematikkerne i yderområderne. Nøjagtigt som jeg anerkender Københavns puls. Jeg kan godt se fordelene ved at være tæt på centrum. Men pulsen til trods, så er København jo lille set i den store sammenhæng. Knapt 2 millioner bor i dag i hovedstadsområdet, og blot 300.000 i Århus. Altså er vi rigtig mange danskere, ca. 3,2 millioner, helt ”herude”, hvor fremtiden åbenbart ikke længere findes og medier sjældent fortæller noget positivt fra. Gang på gang er historien den samme. Verden ses kun fra et perspektiv – hovedstadens. Resten af landet synes ”fortabt” og det også, selvom virkeligheden og statistikkerne kan påvise det modsatte.

Sundheden er skævt fordelt i Danmark konkluderede DR-nyheder fx den 5. marts i et indslag som eksemplificeres med, at folk I Hørsholm lever sundt og længe og træffer oplyste valg og spiser sundt, mens dem på Lolland er usunde og uoplyste og drikker øl i købmandens baglokale. Og det, selvom selv samme statistik rent faktisk viser, at det generelt set står bedst til i Jylland, også på landet. Men alligevel konkluderer DR, at Danmark er ved at knække mellem storbyerne på den ene side og udkants Danmark på den anden siden. Og det selvom det står skidt til både i Århus og København. Helt fejlagtigt, og igen og igen gøres den skæve folkesundhed i Danmark til et spørgsmål om geografi, selvom den INTET har med geografi at gøre. Det er sociale faktorer som gør forskellen. Der er altså ikke noget i jorden på Lolland eller Amager som gør, at man har et dårligere helbred der. Nøjagtigt samme historie kunne altså være fortalt med udgangspunkt i, hvor sunde folk er i Favrskov og hvor usunde de er i København. Men sådan vinkles historien sjældent. For som bekendt sner det i hele Danmark, når det sner i København. Ligesom at alle børn går i vuggestue, for det gør de i København.

Fremtidens fraskrives

Dikotomien København / Udkantsdanmark synes stadig mere dominerede. Altså fraskriver man stille og roligt muligheden for fremtiden andre steder, hvilket jeg som både fremtidsforsker og borger i provinsen synes er dybt problematisk, ikke mindst for livet og fremtiden på landet og i provinsen, men også for sammenhængskraften i Danmark.

For fremtiden findes også i Bjerringbro eller Esbjerg og i alle de mange byer som ligger i nærheden. Fremtiden er ikke bare en udefra kommende størrelse, man intet kan stille op mod. Fremtiden skaber vi selv. Og netop fordi, at Danmark er så lille og rigt et samfund med flere velfungerende byer landet rundt, er der også masser af muligheder for landdistrikterne og provinsen i fremtid. Selvfølgelig er der mulighed for et godt og moderne liv i Aalborg eller Ollerup. Det handler om vilje – handler om den ånd man lægger for dagen som politiker, virksomhed, bank og menneske i det hele taget. Men så længe, at man fastholder en centraliseringstankegang og en diskurs som reducerer stort set alt uden for hovedstadsområde til udkants-Danmark, så stopper den voldsomme urbanisering ikke. Hvem tør frivilligt forlade fremtiden?

Hvorfor bor du på Mols? Det var helt frivilligt, at jeg i 2009 forlod København efter 15 år. Min mand ville gerne ”hjem” til Jylland, og da jeg drømte om urtehave og god plads til børn og boligdrømme var det lige til. Valgte faldt på Mols. Et smukt sted, bare 40 minutter fra Århus C. Jeg selv var begejstret. Men der var ikke mange der, midt i København, som kunne se pointen. For hvilke mennesker med gode jobs i København flytter frivilligt på landet? Mols eller Månen, der synes ikke at være den store forskel. Gang på gang lyder spørgsmålet – Hvorfor bor du på Mols? Er der internet? Hvad er det for nogle mennesker der bor helt derude – hvad er det for nogle børn, jeres børn skal vokse op med?

Forundringen over vores velovervejede tilvalg er stor, og uvidenheden mindst lige så. For en ting er drømme og idealer om et trygt liv i pagt med naturen, som mange bymennesker har, noget andet er handlekraft. For mange, ellers i egne øjne, hippe og veluddannede kosmopolitter aner ikke forskellen på Mols eller Mors – Who cares, det er jo Jylland begge dele. Og selvom, at 40 minutter burde være 40 minutter lige gyldigt hvor i verden man er, så er det klart, at 40 minutter fra Mols til Århus C er en langt større barriere end 40 minutter fra Islands Brygge til Hellerup i myldretiden. Selvtilstrækkeligheden synes enorm – udsynet så begrænset.

Derfor bor vi på Mols For mig, og mange andre herude på Mols er det ikke svært at svare på, hvorfor vi bor her. Her er Gude smukt, dejlige strande og flotte landskaber. Og ja, her er også skoler med godt ry og ressourcestærke mennesker (også med gode uddannelser) overskud og engagement. Og hvor børn mange andre steder i landet går i store institutioner med hegn og begrænset udeplads, henter jeg hver dag mine rødkindede unger i Nationalpark Mols Bjerge, hvor de ude i alt slags vejr tilbringer tiden i noget der minder om verdens bedste natur-børnehave. Der er masser af frisk luft og motoriske udfordringer og ikke mindst god udsigt til fremtiden fra en sund og tryg start på livet.

Og netop fordi, at vi jo ”kun” bor på Mols og ikke i det ”rigtige” Udkantsdanmark er her også vinterbadeklub, mountainbikeklub, fitnesscenter, Søren-Kirkegaard læsekreds og øko-sortiment i Brugsen osv. Altså er det langt fra så skidt at bo ”herude” i provinsen, som man ellers dagligt skal lægge øre til i medierne. Men alligevel falder antallet af børnefamilier på Mols – og alligevel står ingen læger i kø for at overtage en praksis 40 minutter fra Århus centrum? 18 minutter fra lufthavnen og 3 en halv time fra Hamborg, hvilket jo ikke giver mening. For Mols er ikke Udkantsdanmark, – 40 minutter fra Århus C burde ikke være en problematisk placering. Noget andet er altså på spil, og det er her jeg vil påstå, at Danmark pt. oplever en urbanisering, som ikke kun handler om de sædvanlige mekanismer. Men i lige så høj grad, også er drevet af en negativ italesættelse. uvidenhed og storby- koketteri.

Jovist er landbrugskulturen for længst afgået ved døden og provinsen er ikke, hvad den var engang. Men det er langt fra det samme som, at der ikke foregår noget positivt, dynamisk og moderne rundt i det danske land. Langt fra det samme som at dømme afvikling. Fremtiden er også kommet til Mols og Herning. Og nej endnu flere gårdbutikker og nye legeplads kommer ikke til at gøre forskellen. Provinsen og landdistrikternes fremtid er nøjagtig den samme som storbyernes og resten af verdens. Det handler om viden, international handel, serviceøkonomi og innovation. Det handler om at være dygtig, målrettet, professionel og ikke mindst oplyst, men det kan man jo også sagtens være på landet og i provinsen. Se Lego, se Skagen Food, Se Kvadrat der findes mange moderne og internationalt anerkendte virksomheder rundt i det danske land.

Tager Giddens fejl? Nøjagtig som en af vor tids største og mest anerkendte sociologer Sir Anthony Giddens siger i hans berømte karakteristik af det sen-moderne samfund, så er udstrækningen af tid og rum en af de meste afgørende drivkræfter i opkomsten af det moderne samfund. Hans pointe er, at tiden og stedet mister betydning i den moderne verden. For med udviklingen af moderne transport og kommunikationsformer som fx fly og internet bliver det langt mindre vigtigt, om man befinder sig i New York, Xinjiang eller på Mols. For netop qua mobiltelefonen og internettet, er der ingen forskel på, hvorfra man følger verdens gang. Man kan få samme informationsstrøm på samme tid. Altså kan det synes mærkeligt, at det nærmest virker som om, at stedet og tiden får stadig større betydning! Virker som om, at centrum bliver stadig vigtigere. Mon Giddens tager fejl – eller er det bare den danske – ”storbyens” selvforståelse og verdensopfattelse som halter voldsomt bag udviklingen? For i år 2014 er pointen vel netop den, at der ikke kun findes ét centrum i verden, men mange. Verden er rig og mangfoldig og mulighederne utallige, hvis altså man magter at se det.

e 04/02/2014
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

e 04/02/2014
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

HVEM ER VORES NÆRMESTE – STATEN ELLER NÆSTEN?

Kristelig Dagblad sætter i dag søndag d. 23. marts fokus forsørgelses-forpligtigelsen i år 2014? Fremtidsforskeren kommenterer splittelsen mellem individ og familie i en moderne verden, som hylder frihed og foragter opofrelse. Min påstand er, at familielivet er presset i den tid vi lever i, og derfor overvejer stadig flere, om de overhovedet vil have en familie? Familien er nemlig blevet en byrde, som tager ens frihed – i dag handler den store konflikt i mange parforhold om, hvornår man kan få fri fra familien og partneren. Mænd vil gerne på skiferie med vennerne, og konen på cafe med veninderne, alt mens de også vil have karriere, dyrke sport, have et spændende arbejdsliv og tid til sig selv. Familien er på den måde blevet en hæmsko for mange, og der er desværre ikke megen anerkendelse at høste i det moderne samfund , for at tage sig godt af ens familie, sig og sine”. siger Birthe Linddal.

Læs også:

Stadig flere kvinder vælger mændende fra HVILKEN FAMILIE?

FORSKELLEN PÅ AT VÆRE “MODERNE” ELLER VÆRE MED PÅ MODEN

Man skulle nogen gange tro det, men det forholder sig slet ikke sådan. Der tales ofte om de ”moderne” og de lækre farver de bærer. Tidens nye styles og sæsonens hotte smag. Men hvad har mode overhovedet med det ”moderne” at gøre? At være – eller ikke være moderne, er ikke et spørgsmål om stil.

Det handler om: oplysning, viden, kritisk tænkning og selvstændige valg.

Læs hele artiklen i TID og tendenser No1. 2014 (udkommer til marts)

e 01/21/2014
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 01/21/2014
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

HOME SWEET HOME – moderne mennesker lider af hjemve

Hjemveen er tiltagende. Også moderne mennesker har behov for fornemmelse af rødder og tilhørsforhold. Behov for moderkærlighed, hjemstavn og et landskab at være rundet af. Hjemveen er blevet objekt i tidens trends og tendenser og bruges stadig flittigere i virksomhedernes bestræbelser på at opnå forbrugernes gunst. Her er tale om et behov – måske et fundamentalt behov, som åbenbart synes uforløst i en tid, som ellers på andre måder er i direkte opposition til hjemmet.

Behovet for det hjemlig rammer det eksistentielle. I moderne litteratur kræses ofte om de manglende såvel som de kvælende rødder. Mindre eksistentielt er det, når fx fødevareproducenter igen og igen smykker sig med løfter om; ”så godt som hjemmelavet” eller stadig flere cafeer verden rundt indretter sig med hjemlig u-perfekthed, hygge og sofastemning i håb om at ramme præcist, hvor hjertet slår.

LÆS hele artiklen i TID og tendenser no 6. 2013

e 12/21/2013
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 12/21/2013
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

KINESERNE VIL OGSÅ HAVE ØKOLOGI

Kritiske kinesiske forbrugere betaler gerne op til 10-dobbelt pris for økologiske fødevarer. Kom med på besøg på en øko-farm uden for Shanghai.

En halv times kørsel fra Shanghais Pudong lufthavn, midt i et tidligere industrikvarter ligger Tony’s Farm. Et moderne økologisk gartneri. Området er ikke særligt smukt, ikke særlig grønt og ikke særlig naturligt.

Godt klemt inde mellem ældre industribygninger, motorveje, nyopførte villakvarterer, små frugtplantager, skæve jordlodder, lossepladser og møgbeskidte floder finder man dette super hippe og moderne bud på fremtidens urbane farm.

Et økologisk gartneri
Jeg er på vej til Tony’s Farm en dag i november, hvor smoggen hænger tyk over Shanghai. Øjnene løber i vand, halsen kradser og sigtbarheden er under 200 meter. Min kinesiske oversætter undrer sig tydeligvis over, at jeg af alle steder i Shanghai vil besøge et økologisk gartneri i en ukendt del af byen. Men med fremtiden for øje er urban organic farming ikke til at komme uden om.

Tony’s Farm er et gartneri, der som Årstiderne i Danmark blandt andet sælger økologiske grøntsager på medlemsbasis.

Hver uge modtager op mod 18.000 hustande i Shanghai en kasse med økologiske grøntsager fra Tony’s Farm. Grøntsager, de vel og mærke betaler 10 gange så meget for, som hvis de havde købt dem på et traditionelt kinesisk marked.

LÆS OGSÅ Kinamad: Hvad spiser fremtidens kineser?

En succeshistorie om en dreng fra landet
Historien om Tony´s Farm er en klassisk succeshistorie om en dreng, der rejser fra landet og ind til byen, hvor han blev succesfuld restauratør i Shanghai, men også “længtes hjem” . “Længes hjem” til naturens barndomsland og det af få jord under neglene. Alt mens han samtidig gennem årerne kunne se bekymret til, hvordan det land og det landbrug, han er rundet af, bliver stadig mere forarmet og forurenet.

”Det mest uforglemmelige minde er billedet af min smukke hjemby, som den så ud, da jeg var barn,” siger Tony Zhang.

I 2005 fik Tony Zhang så muligheden for at realisere sin drøm og gøre sit til at sikre en bedre fødevarefremtid. Et jordlod to timer fra det centrale Shanghai kunne blive hans, hvis han var klar. Godt nok et slemt forurenet stykke jord, men til gengæld centralt placeret i forhold til en attraktiv kundegruppe. Idéen om en økologisk farm i Shanghai kunne realiseres efter europæisk forbillede.

De første fire år blev brugt på at rense jorden til en pris på 7 millioner euro. Dernæst blev der anlagt regnvandsbassiner, moderne vandrensnings-systemer og indkøbt fuldvoksne træer, som blev genplantet i håb om at skabe stemning og en fornemmelse af natur.

Rundtur på Tony’s Farm
Tony’s Farm, som er indhegnet, tager gerne mod besøgende. Mod en betaling på 20 yen får vi en guidet rundtur i super smarte vestligt inspirerede repræsentationslokaler skabt af genbrugte skibscontainere, beklædt med bambus og med mulighed for te og shopping.

Dernæst går turen til pakkeriet og til et smukt show-væksthus, som viser gartneriets mangfoldighed og flora. En lille golf-bil kører os derefter videre rundt på fint anlagte veje, der snor sig mellem jordlodder, drivhuse, vandbassiner og kinesere, der luer, plukker og stabler kassevis af økologiske grøntsager.

Kinas svar på Whole Foods
I dag er Tony’s Farm en succes, konstant kommer der nye kunder til. Også Carrefour kom på kundelisten i 2013. Og investorerne bakker op. Siden 2010 har de skudt over 31 millioner euro i projektet. Også den kinesiske stat skulle efter sigende have skudt penge i projektet.

Tony’s Farm har de sidste år købt land op i hele Kina og 9 divisioner fordelt i hele landet leverer i dag friske økologiske grøntsager og æg fra frilandhøns til en voksende gruppe kritiske kinesiske forbrugere. Og ambitionerne stopper ikke her, Tony Zhang vil gerne gøre hans farm til Kinas svar på Whole foods og åbne supermarkeder på tværs af landet.

e 12/16/2013
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden
JKina, økologi, trends

e 12/16/2013
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden
JKina, økologi, trends

TRYK SKABER MODTRYK – Trends og modtrends i en verden i forandring

Hvordan kan det være, at efterspørgslen efter discountmad er voksende – samtidig med, at vi aldrig tidligere har set en så massiv hype omkring den gode hjemmelavede mad? Hvordan kan det være, at 85% af samtlige biler solgt i Danmark i år 2012 var microbiler, når micro-biler sjældent rummer sidste nye teknologier og nok aldrig har været nogens drømmebil? Og hvordan kan det være, at Frank Eriksen alias bonderøven er blevet en af rigets mest populære mænd, og det ved at praktisere ineffektiv og utidssvarende landbrugsdrift i et hjørne af Danmark, hvor mange af hans fans aldrig kunne drømme om at bosætte sig?

Få svaret i denne artikel om trends og mod-trends: TRYK SKABER MOD TRYK

e 10/28/2013
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden

e 10/28/2013
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden

ET SPØRGSMÅL OM TID!

(Interview med Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, fra MAYLANDs Goal keeper 2014)

”Vinderne bliver dem, der evner at skære ind til benet og sige ’nej’

Tiden er så meget i fokus i dag, fordi vi oplever, at vi har for lidt af den. Men det skyldes ikke, at vi har mindre tid i dag end vi havde tidligere. Vi har bare mange flere tilbud med al den rigdom og mangfoldighed der er i verden. Med vores høje idealer, ærgrer vi os så over, at vi ikke også kan være til stede i cykelklubben eller deltage i det lokale kulturtilbud. I det gamle univers a la Emil fra Lønneberg, var det enkelt. Det årlige marked var sommerens højdepunkt, mens julen var vinterens tilsvarende. I dag er der hele tiden et nyt, og spændende arrangement. Nyheder og innovation er et must i tiden, men indimellem kan man jo godt sætte spørgsmålstegn ved, om endnu en ny og bedre I-pad, endnu en læskedrik på markedet eller endnu en ny cirkusforestilling overhovedet er det vi har behov for. Når nu tiden er så knap.

Læs mere her →

SKAL VIRKSOMHEDERNE GÅ FORREST?

Skal virksomhederne gå forrest i kampen for en bedre verden – eller skal forbrugerne og politikerne?

I kender sikkert alle spørgsmålet, hvem bestemmer – forbrugerne, virksomhederne eller politikerne? Et klassisk dilemma når debatten handler om ansvar. Kommer hønen før ægget? Uenigheden og dilemmaets problematik er til at få øje på. Men når alt kommer til alt, er det alles ansvar. Altså et fælles ansvar, og derfor også DIT ansvar.

Europa-kommissionen udkom i april med: How companies influence our society: Citizen view. En rapport med fokus på virksomhedernes rolle i samfundet. I rapporten spørges, hvem borgerne mener bør gå forrest når det handler om, at påvirke virksomhederne til at tage et samfundsmæssigt ansvar? Heldigvis er 49% af europæerne ganske klar over, at de som borgere og forbrugere har et ansvar for at gå forrest. 40% peger derimod på, at virksomhederne alene selv skal drive samfundsengagementet, 36%, at det er politikernes ansvar.

Det er dog værd at bemærke, at det er en holdningsundersøgelse, ikke en handlings-undersøgelse. Så selvom der er gode intentioner om samfundsengagement er det langt fra det samme som, at der reelt bliver handlet derefter. Ansvar og handling er nemlig svært. Det er svært at lide afsavn og ændre sine vaner. Svært at føre politik og nå til enighed, ofte på tværs af landegrænser og særinteresser. Derfor bliver det ofte til for meget snak og for lidt handling, alt mens fornødne tiltag lader vente på sig. Men heldigvis står stadig flere virksomheder klar til at tag over.

Det er som bekendt: ”De stærkeste skuldre der skal bære” og ”den som har evnen, som har pligten”. Derfor giver det i år 2013 også overordentlig god mening, at tidens store virksomheder, – dem med muskler og vid tager teten og skrider til handling. Dette ikke kun for at sætte sig selv i et bedre lys og få en flot CSR-profil, men også fordi, at det indimellem kan være nødvendigt for at komme videre.

Forandring, innovation og vækst skabes nemlig ikke i lukkede fora hos virksomhederne, men i kølvandet af en verden i forandring. En verden, hvor nye krav og behov trænger sig på. En verden, hvor nutidens problemer meget vel kan være starten på fremtidens vækstmuligheder. Og netop fordi, at fremtidens vækst ofte skabes af forandringens dynamik er det for stadig flere virksomheder ikke bare ansvarligt at gå forrest og påtage sig et ansvar, men uundgåeligt, hvis man vil opnå den optimale forretningsudvikling og vækst på sigt.

Et firma som Vestas kan fx med dygtige folk og ambitiøse mål gøre mere for klodens tilstand og CO2-udledningen end et lokalt politisk dansk energi-indgreb kan. Nøjagtigt som de største dagligvarekæder kan gøre mere for den globale dyrevelfærd – altså koens frie liv på græs og hønens trange plads i burene end et nationalt lovindgreb. Det handler om vilje. Har de viljen, har de også den økonomiske styrke til at skabe samfundsgavnlige forandringer som peger mod et bedre liv ikke bare for dem selv som supermarkedskæde, men også for hønen, koen og os alle sammen i sidste ende.

Og nej der ikke nødvendigvis tale om revolutioner – selv små forandringer kan gøre en stor forskel, hvis blot viljen er tilstede. Viljen til at ville noget bedre. Viljen til at sætte fremskridtet på dagsordnen. Og ikke at forglemme, er det som virksomhed både lettere og bedre selv at sætte dagsordenen ved at gå forrest, fremfor at blive tvunget ind i en politisk ramme som indimellem bære præg af lappeløsninger, kompromisser og lægmandslovgivning.

FAKTA

– 49% af europæerne peger på dem selv, når de skal sige, hvem der skal gå forrest for at få virksomhederne til at tage et større samfundsmæssigt ansvar. 40% peger på virksomhederne selv, 36% på politikerne, 28% på brancheorganisationer, 22% på investorerne, 12% på NGOer. (Der var mulighed for at afgive 3 svar) (s. 71)

– Kun 36% af europæerne føler sig informeret om, hvad virksomheder gør for samfundet. Det tal er dog meget højere for danskerne, hvor 67% føler sig velinformeret. (s. 9)

– 41% af europærerne mener, at virksomhederne påvirker samfundet negativt. Kun 10% af danskerne er negative overfor virksomhedernes samfundspåvirkning. (s. 54)

– 85% af danskerne mener, at virksomhederne har en positiv indflydelse på samfundet. (s. 54)

– 57% af europæerne mener, at virksomhedernes primære samfundsansvar er, at skabe så mange jobs som muligt til alle. 49% af danskerne er enige. (s. 59)

HAR VI AMBITIONER NOK PÅ FREMTIDENS VEJNE?

De fleste danskere har kun oplevet et samfund i vækst, og derfor har de også oplevet en familie og samfundsudvikling, hvor hver eneste generation har fået det bedre end den forrige. Derfor forestiller de fleste sig også, at sådan bliver det ved med at være. Men man får ikke et bedre samfund, hvis man ingen klare ambitioner har – om netop et bedre samfund.

Fremtiden er ikke et buldrende tog som drøner forbi. Et tog som man måske, måske ikke er heldig at komme med. Fremtiden er en påvirkelig størrelse, som man som samfund, individ eller virksomhed sagtens kan øge indflydelse over. Og netop fordi, at fremtiden IKKE bare er en skæbne som rammer, er det særdeles vigtigt, at der er Nogle som har nogen visioner på samfundet vegne. Nogle som har noget på hjertet.

Altså ambitioner om at ville noget. Ambitioner om at gøre en forskel som peger frem mod et ikke bare rigere samfund, men også gerne et bedre samfund. Ambitioner som ligger ud over 1000 venner på facebook, endnu et maratonløb, se godt ud eller lysten til at please og passe ind.

I sidste uge kunne man i dokumentaren 9Z mod Kina se en grædende dansk pige erkende ensomheden og smerten ved at være ”Stræberen”. Den dygtigste pige i klassen. ”Hele min skolegang har det bare været sådan, at jeg har været nørden”. Hulker hun stille. ”Jeg har prøvet at forsvare det, ved at sige, at jeg jo bare gør som vi skal”.

Hun er 15 år. Hun er dygtig og hun har livet for sig. Men desværre er talentet og alle anstrengelserne, det der burde være brændstof til et godt og ambitiøst liv for hende selv, såvel som resten af samfundet, blevet til en social byrde. Hun passer ikke ind. Hun er en nørd. Meget kunne sikkert blive noget lettere for den unge pige, hvis hun kunne nøjes med lidt mindre eller spille lidt dummere og dermed ligne de andre.

Lad os for hende selv, og for samfundet håbe, at hun har styrken til at fastholde talentet og ambitionerne. Det vil være både synd og skam, hvis hun, som så mange tidligere gav slip og lod sig synke ned i en ungdomskultur, hvor drikfældighed, festkultur og dovenskab giver flere sociale point end videbegærlighed, arbejdsomhed og ambitioner.

Lad os håbe, at den unge pige kan se mulighederne og ikke lader sig nøje som sygeplejerske, når hun nu har talentet til at blive læge eller ingeniør. Velvidende, at ambitionsniveauet i Danmark ikke for alvor opfordrer hende til det, og velvidende at meget ville være meget lettere, hvis hun kun gik halvvejen.

Og hun er ikke alene. Der er andre dygtige elever i det danske uddannelsessystem der føler med hende. Nøjagtig som mange voksne professionelle dagligt kæmper for at holde ambitionerne nede for at være med om bord. Alt for mange dygtige mennesker ender med at resignere i handling, fordi det alt for ofte ikke betaler sig at være ambitiøs, og dermed forvente noget af de andre. Tænk sig at forvente, noget af nogle?

Læreren som medvirker i programmet 9Z mod Kina, forklarer den dygtige piges trængsler med den danske jantelov, som også hersker blandt børn. Og professor i pædagogik Niels Egelund forstætter med at sige ”at det ligger dybt i den danske folkesjæl, at man ikke må være nummer et. Det gælder om at være på niveau med de andre. Danskere bryder sig ikke om konkurrence. Jo hvis det gælder melodigrandprix eller X- factor ellers ikke.” siger han.

I Danmark konkurrerer vi ikke, fordi konkurrence som led i livets opretholdelse og i den sociale anerkendelse ikke er et bredt anerkendt vilkår. Og hvis vi endelig konkurrerer, så gør vi det kun officielt i oplagte konkurrencer som løb, fodbold og popmusik, hvor det er nemt at se vinderen. Her er ingen tvivl om tiden, antallet af mål og solgte plader. Det er så dejligt lige til. Her kan alle være med.

Og netop her er nok også forklaringen på, hvorfor fodboldstjerner og popstjerner stadig er helte og gerne må tjene store summer. Alt mens de dygtige erhvervsledere bestemt ikke må spinde guld på talentet eller årtiers hårdt arbejde og indfriede målsætninger. Og det til trods for, at De reelt er De store helte som sikrer jobs til tusinder og valutaindtjening til landet og velfærd for de mange. Nøjagtig som alle de dygtigste eksperter og professorer ikke skal tro, at de ved bedre. Hvad kender de til livet?

Ambitioner, flid, arbejdsomhed og viljen til et godt liv og en bedre verden, har det skidt i det danske samfund. Et lighedssamfund, hvor alt for mange slet ikke kan og vil se, hvad det skal til for. Altså fliden, nørderiet, ambitionerne og viljen til at ville noget. Noget højere, bedre, flottere og hurtigere.

Hvorfor overhovedet gør sig umage? Hvorfor stå tidligere op, hvis vi kan sove en halv time længere? Hvorfor kæmpe kampen, hvis den kun fører til sure miner og ødelæggende misundelse? Støtte og opbakning er en forudsætning for at lykkedes med ambitioner.

Nuvel der er stadig ambitioner at finde. Politisk florerer der mange flotte og gode ambitioner. Ambitioner om verdens bedste folkeskole, mere vækst og en grønnere verden. Gode ambitioner for en bedre fremtid Men, hvad hjælper de gode ambitioner, hvis de ikke bliver til andet end ord? Hvad hjælper det når der aldrig for alvor bliver gået radikalt til værks – og det der kaldes en reform mest af alt ofte kun er et bølgeskvulp, hvor der ellers var behov for en storm?

Lige nu strækker målet med verdens dyreste folkeskole sig fx ifølge formand for lærerforeningen Anders Bondo åbenbart ikke længere end til, ”at alle børn helst skal gå ud af folkeskolen med en fornemmelse af, at de duer til noget” som han sagde i programmet 9Z mod Kina. Smukke ord som sikkert er ment i den bedste hensigt. Men i bund og grund fuldstændig uambitiøse! Hvad hjælper det at have en FORNEMMELSE af, at man duer til noget, hvis man reelt ikke magter noget som helst. Hvis man hverken kan læse, regne eller skrive, løbe hurtigt, tegne eller male – gøre rent, feje gulv, køre bil eller finde vej?

Hvis man vil en bedre fremtid, er det nødvendigt med ambitioner på fremtidens vegne. Ambitioner på samfundet vegne. Ambitioner som ligger ud over overlevelse og det går det nok.

Og ambitioner er ikke bare noget politikere og direktører skal have. Selvom de naturligvis skal være dem der går forrest med ambitionerne.

Nej alle bør have ambitioner. Ambitioner på egne vegne og ens børns vegne. Ambitioner på de andres vegne. Ambitioner på virksomhedens vegne og ambitioner på samfundets vegne. Ambitioner som ikke bare handler om at holde fast og tjene 2 % mere næste år. Men ambitioner om en bedre verden, hvor flere har det godt og hvor den samlede livskvalitet er stigende.

Uden ambitioner samt vilje og talent til at føre ambitionerne ud i livet, vil fremtidens samfund blive fattigere. Ingen vil et fattigere samfund! I vores del af verden forventer alle et bedre samfund. Men vi får ikke et bedre samfund, hvis der ikke for alvor er ambitioner og vilje til at indfri dem til stede.

Altså ambitioner som fx, at alle børn naturligvis skal lære noget i skolen, og at man er en helt jo mere man lærer. Ambitioner om at bidrage til samfundet og ikke ligge det til last. Ambitioner om, ikke bare at gøre sit job, men også gøre det bedre dag for dag. Ambitioner om at ville fællesskabet, og også være villig til at investere i det. Ambitioner om at forlange noget af ens børn, og bruge kræfterne på at få dem gjort handlingsparate. Ambitioner om en renere verden, og dermed vælge grønt. Ambitioner om bedre mad og derfor være villig til at bruge 10 kroner ekstra på kvalitet og dyrevelfærd. Ambitioner om bedre liv i dag, i morgen og i fremtiden.

e 05/22/2013
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden
Jambitioner, fremtiden, mennesker

e 05/22/2013
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden
Jambitioner, fremtiden, mennesker

FRI OS FRA FAMILIEN FÆLLLESSKABET OG FORPLIGTIGELSERNE

– behøves vi overhovedet familier i fremtidens samfund?

Familie er på retur, stadig flere mennesker er ved at kvæles af familielivets mange forpligtigelser, gøremål og kompromisser. For i en tid med konstant fokus på individet, er familien blevet en hæmsko for den enkeltes frihed, behovstilfredsstillelse, karriere og selvudvikling. Derfor bliver færre gift og flere skilt. Derfor skal stadig flere børn dagligt vende sig til en verden, hvor deres tilstedeværelse gentagene gange er et problem ligegyldig, hvor dejlige de ellers er. Og netop derfor fødes der i dag også langt færre børn end tidligere. Er tiden kommet til, at vi skal forestille os en fremtid uden familier? Ja mener mange, inklusiv staten, som stadig stiller familien som institution dårligere i deres lovgivning. Ja, mener en del af den voksende gruppe af kvinder som vælger at få børn uden en mand. Spørgsmålet er bare, hvordan vi så i fremtiden skal organisere vores liv og relationer? Hvordan ser familielivet ud i år 2022? Kan mennesket overhovedet eksistere uden familien? Og er man overhovedet klar over, hvilken pris familien i dag betaler for det moderne menneskes ret til frihed?

e 04/26/2013
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 04/26/2013
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

ARBEJDE – JA VI SKAL OGSÅ ARBEJDE I FREMTIDEN

Øv – vil mange mene, for med de sidste 100 års utrolige vækst in mente har alt for mange fejlagtigt fået det indtryk, at arbejde – i hvertfald den hårde og kedelige af slagsen hørte fortiden til. Udlicitering, robotter, billige arbejdskraft fra “de fattige” (dem i udviklingslandende) tager over og klare ærterne, så vi rige vesterlændinge kan leve som grever og baroner. Surfe på smurte vande, drikke caffe latte på cool cafeer og hellige os egoet i jagten på det perfekte selv og den store lykke. Men nej sådan forholder det sig ikke. Desværre. Faktisk overhovedet ikke. I fremtiden er der nemlig også broer at bygge, tøj at sy, børn der skal lære at læse og skrive – kort sagt penge der skal tjenes. Og ikke at forglemme vasketøj der hober sig op, nullermænd i hjørnerne og et fællesskab som alt andet lige også kræver en håndsrækning i ny og næ for sammenhængskraften og demokratiets skyld. Der er ingen vej uden om. Tidligt op, spænd hjelmen, kom ind i kampen.

For selvom folk af min egen slags “fremtidsforskere”, symbolanalytikere og meningsdannere de sidste årtier har talt om vidensamfund og selvrealisering i arbejdslivet er det stadig kun en lille del af arbejdsstyrken forundt, at gå op i en højer enhed med sit arbejde på den fede måde. Kun godt 6% af befolkningen har i dag en lang videregående uddannelse, blot til orientering. (Book et foredrag om fremtidens arbejdsmarked)

HUSMØDRENES SAMLEDE FRONT

Moderskabet – sågar husmoderskabet er igen blevet moderne. Og hvor det i årtier ikke har været særlig cool med børnepasning, hjemmebag, påskepynt og ammestuesnak er surdej, mødre med tid og børn med rum til at kede sig derhjemme pludselig blevet meningsfuldt. Alt mens flere veluddannede kvinder uden tøven offentligt tør sætte spørgsmålstegn ved tidens gængse model for familie og arbejdslivs-prioriteringer. – 8 timer i institution, det må kunne gøres bedre?

Jeg er lige inviteret til speltboller hos Husmødrenes samlede front, der i anledning af kvindernes internationale kampdag på fredag gerne vil vise feministerne, at der er flere måder at være kvinde på – vise politikerne, at de hverken er undertrykte eller børnemishandlere – vise Danmark, at der er forskellige måder at være mødre på. Husmødrenes samlede front insisterer på retten til at være kvinder, der selv vil passe deres børn!

En interessant invitation at få på en aften, hvor jeg netop er hjemvendt fra en foredrags-diskussion, hvor diskussionen blandt en gruppe midaldrende kvinder gik på, hvorfor stadig flere yngre kvinder blogger om husmodergerningen, hjemmebag, mad, børn indretning og hverdagsliv? Har de da ikke andet at tage sig til? Hvad er det der sker? Er det ren selviscenesættelse eller mere end det?

Noget der tyder på, at de hjemlig sysler, specielt de sjovere af dem, ikke længere bare er noget der skal overstås, men er blevet vigtig ingredienser i drømmen om det gode liv, selviscenesættelsen , fællesskabet kvinder imellem og meningen i det hele taget.

Og nej, det er langt fra alle moderne kvinder og mødre som har lyst til kun at være mor, bage boller, sy sengetøj, hækle slumretæpper og holde ammestuesnak. Men adskillige fænomener i tiden peger på, at en voksende gruppe kvinder i den grad ville tilvælge moderskab, hjemmebag, hus og have, hvis penge var ligegyldigem og anerkendelse og tilhørsforholdet fulgte med. Er kvinderne på vej tilbage til kødgryderne, opofrelse og afhængighed? Eller er der blot tale om et vigtigt evolutionært skridt i en udvikling til glæde for fremtidens børn, familier og i sidste ende kvinderne selv?

Ring og høre mere, hvis I vil kende svaret.

KRISE 2013 – En krise er også muligheden for en ny begyndelse

Tiden er inde til, at forholde sig til den ”NYE” virkelighed og få lavet en plan, som har kurs mod den nye verden, fremfor den gamle. En forhåbentlig bedre verden?

Der er ingen der tror på, at 2013 bliver noget stort år. Den økonomiske krise har bidt sig godt fast, og alle ”frygter” mere eller mindre året som kommer. Men heldigvis er krisen for de fleste i vores lille himmerige af et kongerige, ikke et spørgsmål om mad på bordet eller varme om natten. Men mest et spørgsmål om, at forbruget skal skæres ned, ferien aflyses og de gamle sofaer holde endnu nogle år. Og nej, det er ikke fedt for nogen, at stå uden job og se på at alle de andre har plads på toget, mens man selv må vente på perronen. Ikke fedt at måtte skrotte udviklingsplanerne og se indtjeningen falde.

Men krisen er kommet for at blive, i hvert fald de næste par år, så alt mens man kæmper videre for at få en plads på toget eller holde skindet på næsen. Kan man ligeså godt vænne sig til, at krisen ikke går væk lige om lidt. Det gælder om, at se det positive i netop krisen og få vendt den til noget der kan blive en fordel på sigt. For en krise kan nemlig sagtens være begyndelsen på noget nyt. En god anledning til at få ryddet op, prioriteret og skåret ind til benet.

For med krisen kommer andre dagsordner på agendaen. Tiden er inde til, at forholde sig til den ”NYE” virkelighed og få lavet en sejlplan, som har kurs mod den nye verden, fremfor den gamle. Og forhåbentlig en bedre verden?

Ser vi på den store stigning af forbruget af lykkepiller og de mange voksende stress-problemer de sidste ti år, er det jo tydeligt, at rigdommen også har haft sin pris. Måske er krisen chancen til at gøre det endnu bedre, eller bare lidt bedre.

Og hvad er det så for nogle ”nye” dagsordner der kommer på agendaen i år 2013! Her et bud på nogle af dem!

– Kampen om velfærdskagen – Når velfærdskagen bliver mindre og flere gerne vil have et større stykke, vil der opstå en tiltrængt og skarp diskussion af velfærdsfordelingen.

– Alle skal med toget – I årtier er velfærdsstaten vokset og med den er stadig flere sluset ud af arbejdsmarkedet. Et højeffektivt arbejdsmarked, hvor der stadig bliver plads til færre og flere står uden for. Har vi økonomisk og menneskeligt råd til at fastholde et arbejdsmarked, hvor kun halvdelen af den arbejdsdygtige befolkning bidrager? Eller kunne man forestille sig et fremtidigt arbejdsmarked med plads til flere? Hvad nu hvis, det at være med og bidrage faktisk er det der gør folk allermest lykkelige?

– Hvilket fællesskab – Statsministeren sagde i sin nytårstale, at vi i fællesskab skulle stå sammen og klare os gennem krisen. Det er en rigtig god pointe. Men hvilket fællesskab refererer statsministeren til? Og hvilket fællesskab har vi overhovedet i Danmark i år 2013? Kan vi stå sammen om en fælles indsats? Er vi danskere overhovedet et fælles folk mere? Hvad har folk i Gentofte til fælles med dem i Rødding? Og har de højtuddannede overhovedet nogen respekt for dem uden uddannelse?

– Lokal fremfor global – Danmark er en del af en global verden. Det har vi været i mange år og vores størrelse taget i betragtning, kan vi sagtens være stolet af den position vi har i den globale verden. Men når krisen kradser vender man blikket ind ad og fokuserer på det nære. Det er måske ikke altid lige klogt, men en naturlig reaktion for mennesker først og fremmest at kære sig om sig og sine. Hvilket måske heller ikke er så dumt endda.

– Intensiveret konkurrence – Danmark har i mange år levet højt på at være et vestligt veluddannet land. Men stadig flere nationer verden rundt får gode uddannelser og kompetencer der ligner vores. Så i fremtiden er der mange flere om buddet på verdensmarkedet! Alt mens væksten, specielt i Asien, får lønningerne til at stige der, hvor vi rige vesterlændinge tidligere kunne får produceret vores varer billigt. Hvordan følger vi trop i konkurrencen – og på hvilke betingelser skal vi overleve i fremtiden? Hvad nu, når kineserne inden længe ikke gider at sy billige cowboybukser og producere dukkevogne til få dollars i timen? Hvordan kommer vores verden til at se ud, hvis vi pludselig skal til at betale, hvad tingene ville koster. Betale hvad det koster, hvis de fx var produceret i vores del af verden?

– Det nære liv Som nævnt vender folk blikket ind ad når krisen kradser. Derfor vil vi i år 2013 opleve et forøget fokus på det derhjemme. Et mere indadvendt liv med fokus på hjemmebag, gør det selv, relationer og hvad man ellers lige kan finde på uden det koster det store. Genbrug er cool. Og kan man alligevel ikke få et fedt arbejde, hvorfor så ikke smide tøjlerne, sige den dyre lejlighed op og blive MOR med stort M eller måske blive herre i eget hus og lave sin egen biks, og nok arbejde mere til mindre, men i stedet for indflydelse på eget liv og bruge alt den kreativitet de moderne generationer er fyldt med.

GODT NYTÅR!

e 01/02/2013
f Fremtidsforskeren
4 I tiden, Klummer

e 01/02/2013
f Fremtidsforskeren
4 I tiden, Klummer

Fremtidens Fødevarer?

Skal verden producere mad nok til 9 milliarder? Hvad vil der ske, hvis Dansk landbrug blev 100% økologisk fra 1. januar 2014? Hvornår tør også Europa sige JA TAK til GMO? Er det kun tabere der spiser tabermad? Hvorfor kan man ikke købe ordentlig take-away i provinsen? Må man drikke RED BULL, hvis man er foodie? Hvornår går innovation af mode? Har detail-kæderne ingen moral? Og hvad stiller man op med alle de “nærige” forbrugere der ikke vil betale, hvad det koster?

Spørgsmål om fremtiden er der nok af. Spørgsmål, jeg hellere end gerne kommer med et velkvalificeret og veldokumenteret bud på!

Kontakt mig, hvis I har behov for et foredrag, en artikel, et trend-brief eller en rapport med fokus på fremtidens fødevarer. Jeg løser også gerne konsulentopgaver, hvis I mangler specialiseret og dybdegående viden. Eller måske et par øjne der kan se verden fra et andet perspektiv. Og det være sig både på et makro eller mikro-niveau! Fra fødevarer generelt – til fødevarer specifikt. Fx funktionelle soft-drinks, insektfarming eller food Apps!

Take Away Jul 2012

Har du travlt op til jul? Fortvivl ikke? Der er masser der gerne vil hjælpe, hvis bare du kan betale.

Hvem siger også, at julen behøves at være som den plejer? Som så meget andet kan julen jo tilpasses så den matcher, netop det der giver mening for dig. Matcher dine mulige særinteresser, ambitioner, pengepung og fagkundskaber inden for såvel husholdning, gavepakkeri og gæstfrihed. Tilpasses så du igen, igen, kan springe over, hvor gærdet er lavest, hvis det er det du vil. Hvorfor ikke droppe anden og spise sushi? Droppe julegaverne og forære dig selv en weekend i New York? Eller ta´med vennerne til fest fremfor at spise dig tyk og falde i søvn på sofaen, mens hele huset lugter af brændt stearin og du ikke kan overskue at få pakkerne på plads, halvdelen skal jo alligevel byttes?

Den moderne og “frie” jul har for længst vundet indpas. De fleste gør dog stadig næsten som de plejer. Flere gør det de plejer, men på nye måder og en lille gruppe gør noget helt andet, hvis de da ikke helt springer julen over.

Divergense juletraditioner er kommet for at blive. Men de gør ikke nødvendigvis julen lettere For i kølvandet af en moderne jul, følger nemlig også ofte masser af frustrationer, skuffelser og besværligheder. Julenkabalen skal jo helst gå op, med bonusbørn, gaveøkonomi, “særlige” spisevaner, sangtraditioner eller mangel på samme og forventninger der alt andet lige, for de fleste ligger begravet et sted i fortiden.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om moderne juletraditioner, og om det er ok med genbrugsgaver, fælles I-pad eller hjemmestrik her til jul?

Læs mere her (en juleartikel fra 2007):

Brændt gås og urealistiske juleforventninger

e 11/27/2012
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 11/27/2012
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

Tid – er tiden kun din egen?

Folk har travlt, meget travlt. Men hvor travlt kan vi som menneske tillade os at have med os selv og vores? Sjældent er der overskud til naboen, kollegaerne eller en fremmed man møder på sin vej. Findes der ingen moralsk grænse for travlhed? Eller er travlhed en nødvendighed for den sociale overlevelse i den tid vi lever i?

Er tiden kun vores egen? – og hvem ved hvordan man bruger tiden bedst?

Tid er en af de vigtigste ressourcer i den moderne verden. Jo bedre man bruger tiden, – des mere succesfuld efter tiden normer. Knaphed på tid er et vilkår i den moderne verden. Et vilkår de fleste endnu ikke har vænnet sig til, et vilkår som vi skal være meget bedre til at håndtere.

Fremtidens-Kaffe

Mad er moderne og kaffe ligeså. Interessen for den gode kaffe vokser dag for dag – og luksusblandingen, den ultimative bryg og de bedste “kaffe-maskine” er ikke længere forbeholdt de få. Kaffe er nemlig blevet cool, og derfor skal kaffen også være i orden hele vejen rundt – smage vidunderligt, have den rigtige temperatur, tage sig vel ud og berige alle sanser.

Læs artikel om fremtidens kaffe:

Når kaffe, ikke bare er kaffe

Eller kontakt mig, hvis du vil vide mere om fremtidens kaffe.

e 10/30/2012
f werkpress
4 Food i tiden, I tiden

e 10/30/2012
f werkpress
4 Food i tiden, I tiden

Hvad er en speltmor?

En speltmor er en mor, for hvem moderskabet bliver et personligt projekt, der ikke bare handler om barnets ve og vel, men også om hendes egen personlige positionering

Den “rigtige” barndom, i de “rigtige” klæder, med den “rigtige” mad og i de “rigtige” institutioner er alt sammen ingredienser i en “speltmors” høje ambitioner

Moderne kvinder har høje ambitioner, hvad end det gælder familien eller arbejdslivet. Og netop de høje ambitioner på moderskabets vegne er en af årsagerne til, at det gode moderskab i år 2012 spejlet i en mel-metafor er blevet et spørgsmål om den rigtige økolgiske speltmel. Gode mødre bager nemlig boller af økologiske speltmel.

Læs mere her →

Food på digitale platforme

250.000 har allerede downloaded den nyeste App fra Karolines køkken

Sidste år solgte Just-Eat mere end 10 millioner kuverter og Thise har netop trykt QR koder på mælkekartonerne så mælken nu kan spores helt tilbage til gården. Og de tre eksempler er langt fra alene om at “serverer” mad på de digitale platforme.

Gå på shoppetur i din App-store og se alverdens udvalg af App der kan hjælpe dig med at finde den perfekte restaurant, den rigtige opskrift på en romantisk middag, en super tjekket indkøbsliste eller inspiration til det god foodies liv. Og selvom det store udvalg i sig selv kan virke overvældende har vi kun set begyndelsen på de digitale platformes transformation af måltidet, indkøbsvaner, smagspræferencer og måltidskulturen i det hele taget. For vi venter stadig på den App der giver også mulighed for at bestille caffe latten på forhånd, så vi slipper for at vente. Vi venter stadig på et total overblik over verdens bedste oste. Vi venter stadig på de digitale teknologier der kan skaffe os det daglige måltid mad i et splitsekund, så vi slipper uden om ventetid, køer, grimme discountsupermarkeder, ulvetimer og opvask. Læs hele artiklen, Hvis ikke du er på nettet eksisterer du ikke.

Økologien trodser krisen

Trods krise oplever økolgien stadig stigende efterspørgsel både herhjemme og i udlandet

Ønsket om at handle bæredygtigt og passe på naturen er et af de afgørende argumenter. Men også sundhed, dyrevelfærd og afstandstagen til brugen af GMO og ønsket om “rene” fødevarer er udslagsgivende argumenter i valget ved køledisken?

Men hvilke argumenter har fremtidens økologiske forbruger? – og giver det overhovedet mening og tale om økologi i år 2025? Bør alt ikke være “grønt” til den tid? Et scenarie kunne være at det konventionelle og økologien qua nye teknologier, lovgivning og øget fokus på biodiversitet nærmer sig hinanden? Scenarie 2 kunne byde på en stadig mere afgørende forskel på det konventionelle og det økolgiske ovenikøbet med plads til et endnu mere grønt alternatvivt det biodynamiske køkken.