Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

DEN FREMTID SOM SKAL SIKRE JERES KOMMENDE INNOVATION SUCCES.

(Klumme i Børsen 23. Februar 2017)

Der tales om innovation, som var det nøglen til himmeriget. Hvem der bare var den, der opfandt morgendagens succes og skabte vækst og velstand til butikken, familien og ikke mindst kongeriget?

Men gode idéer langt fra er nok. Gode ideer findes i rigelige mængder. Nøjagtig som dem, der elsker at kvæle de gode ideer også findes i rigelige mængder. For slet ikke at tale om alle de organisationer, hvis kompleksitet og arbejdsgange er så lean og umulige, at luften ofte er gået af ballonen inden, at ideen overhovedet får flyvehøjde.

 Innovation handler også om, at forstå morgendagens behov og muligheder

I forhold til Innovation er det vigtigt at forstå, at innovation handler om mere end ideer og produktudvikling. Innovation handler i allerhøjeste grad også om at være gearet til at forstå den virkelighed, som innovationen skal ud og vokse og leve i. Et step i innovationsprocessen,  sommange glemmer, overser eller nedprioriterer, hvorfor det ofte ender galt. For skal innovationen gøre en reel og positiv forskel, er det vigtigt, at man kender morgendagens samfund, mennesker, kunder  og behov. En succesfuld innovationsproces handler derfor i allerhøjeste grad også om behovsafklaring og afdækning af de muligheder som er fremtidens. Altså en professionel og metodisk tilgang til at forstå fremtiden, fremfor alene at bero sig på nutidens, organisationens eller tilfældige følelser og fornemmelser.

Udvikling og afvikling er to sider af samme sag

Verden er i konstant forandring. Nye behov opstår, mens gamle forsvinder. Udvikling og afvikling er to sider af samme sag. Nuvel det sker ikke altid over night, og der er stadig behov som kan kaldes universelle. Men fordi vi taler den moderne verden – 2017 eller 2025 – er de nye muligheder ofte  langt mere komplekse end, at den gamle model blot skal have en opgradering eller vi skaber en ny variant med lakridssmag.

Husk på, når en branche og et behov forandres, er det jo ikke alene branchen og behovet der forandres, men et resultat af langt større forandringer som rækker videre.  Forandringer er genereret af en summation af flere variabler. Variabler som tilsammen skaber et rum af muligheder og trusler for fremtiden, og dermed tegner konturerne af det der højst sandsynligt bliver fremtiden, hvorfor  det ikke er nok og tilstrækkeligt, blot at se isoleret på ideen behovet eller modellen. Skal innovationen lykkedes er det en afgørende forudsætning, at den er tænkt ind i en helhed – en fremtiden og den reelle virkelighed den skal virke i.

En digital grønnere fødevarefremtid

I forhold til fremtidens succesfulde fødevareinnovationer er det derfor afgørende, at man er villig til at prioritere tid og ressourcer på at få de afgørende spørgsmål besvaret, inden man forsøger at skabe fremtidens løsninger.  Hvordan ser verden og hverdagslivet ud i 2035? Hvad, hvor og hvorfor spiser vi?

For ja, der findes gode og valide svar på den slags spørgsmål. Fremtiden er ikke blot tilfældig, men i meget høj grad en forlængelse af nutiden og de megatrends, modtrends, trends og microtrends som allerede i dag former og forandre vores tilværelse.

Hvad spiser vi i fremtiden?

Fremtidsforskningen kan derfor med faktuelle, valide og gode argumenter uden at tøve fortælle, at i 2035 – spiser vi sundere og grønnere mad, som oftere vil være produceret lokalt og bæredygtigt ved hjælp af moderne teknologi der sikrer både dyr som mennesker bedre arbejdsbetingelser. Økologien såvel som dele af det biodynamiske tankegods er kommet for at blive, om end at begge retninger blot er et skridt på vejen mod SUISTAINABILITY VERSION 2050. Helt nyt på hylderne i få udvalgte supermarkeder er kød produceret på laboratorier. Kød der på langt mere miljøvenlig vis kan frembringes, stort set med samme smag og energifordeling som vi kender i dag. Størstedelen af vores indkøb foregår digitalt og ofte kommer maden helt af sig selv. Således tegner tidens mega-trends ganske sikkert et; ikke 100 procent sandfærdigt billede af fremtidens fødevarevirkelighed, men et særdeles systematisk og plausibelt billede af en mulig og sandsynlig fremtid, bygget på en række udvalgte forudsætninger.