En kortere udgave af denne klumme var at finde i Dagbladet Børsen den 31/8 2006

Informationssamfundet er en af de betegnelser, som ofte bliver brugt om nutidens samfund. Behovet for information, og kommunikation, er stort, og intet tyder på, at det bliver mindre i den nærmeste fremtid.

Mad er meget mere end bare energi, og derfor er der meget at tale om og tage hensyn til, når det drejer sig om mad. Softdrinks, æg, brød, kaffe, færdigretter eller gourmetkuverter – fødevarer i det hele taget, sælger ikke længere sig selv. For eftersom mælk ikke længere bare er mælk, og et restaurants besøg ikke længere bare et restaurants besøg, skal der forklares, hvad forskellen er. Kommunikation er vigtig, nogle gange også vigtigere end selve produktet. Og kommunikation er meget andet end oplysningsmateriale, marketingskampagner og hjemmesider, og derfor er det væsentligt, at man som afsender ikke bare tror, at kommunikation er noget, der alene kan overlades til “pigerne” nede i marketing. Kommunikation er meget andet end gaveindpakning, og salgsteknik.

God kommunikation kræver faguddannede og dygtige kommunikatorer, og god kommunikation er en nødvendighed i enhver fremtidsrettet virksomhedsstrategi. Derfor starter god kommunikation og god fødevarekommunikation i ledelsen og helt ude hos producenten.

Fremtidens forbruger vil vide mere 

Fremtidens forbruger har behov for meget mere viden, om de produkter de køber. De vil gerne vide, hvad de køber, hvor det er produceret, hvordan det er produceret, af hvem det er produceret, og om afsenderen har etikken i orden. De vil kende indholdet og ikke mindst vide, hvilke sundhedsmæssige fordele og ulemper som produktet indeholder. Hvor mange C-vitaminer, og kalorier, hvor høj en kødprocent, hvorvidt der er brugt pesticider, anden kemi eller børnearbejdere i processen?

Fremtidens forbruger vil have mulighed for at kunne indhente viden om, hvor råvarerne stammer fra, om de danske eller udenlandske eller om ægget er fra en fritgående høne eller en i et bur? Tilberedningen er også vigtig, hvor længe skal det koge, må det opbevares koldt, hvilke krydderier fremhæver smagen, og hvordan får man i det hele taget mad ud af det her? Informationer som skal være let tilgængelige og informationer, som eksperten (sælgeren, tjeneren, kokken, brugsuddeleren etc.) altid skal kunne øse ud af, og som gerne må ligge implicit i produktet og virksomhedens image. Men nøjagtig – som informationerne i sig selv er vigtige – er det også meget vigtigt at informere i den rette dosis. De mange informationer må helst ikke larme eller stresse forbrugeren, de skal bare være der. Ingen vil “tvinges” til en halv times foredrag, inden den ventende gourmet menu, men omvendt skal tjeneren helst vide besked, såfremt man vil vide mere.

Selviscenesættelse kræver også kommunikation, for når maden i fremtiden også kommer til at indgå som en del af den personlige selviscenesættelse, skal maden også gerne kommunikere og sende signaler, som forbrugerne kan identificere sig med og udtrykke deres værdier igennem. Et økomærke signalerer omtanke for naturen, en vandflaske i hånden: sund livsstil, flæskesteg: tradition, og en franskhotdog: kalorie ligegyldighed. Derfor er det også vigtigt at indtænke livsstilskommunikation i kommunikationsstrategien. En liter kakaomælk kan sagtens blive tilvalgt alene på grund af en smart flaske – nøjagtigt som en kvalitetsskinke vil kunne fravælges pga. af slagterens evt. dårlige omdømme.

God kommunikation kræver professionelle kommunikatorer og viden om dem man skal kommunikere til. Kommunikation skal tages seriøst, for den gode kommunikation kan gøre hele forskellen. Hvad nytter det fx, at man producerer verdens bedste fromage, hvis producenten samtidig glemmer at fortælle, at man gør det. Hvad nytter det at bruge de bedste råvarer og sparer på pesticiderne, hvis ikke man fortæller det til forbrugerne? Og omvendt så nytter det heller ikke at producere verdens bedste fromage, hvis virksomhedens etik og moral er i modstrid med forbrugernes, og hvis man kvajer sig med dårlig forretningsmoral, lav kvalitet eller dårlig kommunikation, som gør, at forbrugerne vælger fromagerne fra.

Skal fremtidens fødevarebranche klare sig endnu bedre, skal de sørge for at være gode kommunikatorer. Ikke sådan at forstå, at god kommunikation kommer før kvalitet, smag og sundhed, men sådan at forstå, at vil man sælge kvalitet, smag, naturetik og sundhed, bør man også bruge disse parametre i ens kommunikation – og sådan at forstå, at god smag, naturetik, sundhed og kvalitet ikke nødvendigvis sælger sig selv, men også skal hjælpes på vej af kommunikation.