Meget Mere Kærlighed

– Kærlighedens betingelser i morgendagens samfund

(en tekst til en antologi)

Louise sad alene tilbage,  frustreret. Tue havde lige sendt en besked, han blev en uge mere i Beirut. Hun stressede ham, skrev han, han syntes tiden var inde til at gå hver sin vej. Syv år var alligevel lang tid. Stressede ham, det var sgu da ham der altid var væk.

 Måske gjorde det ikke noget, Tue havde alligevel taget al for meget af hendes tid på det sidste. Hun havde et stort tomt hul i maven, men de gode argumenter var der nok af, nu var det om at komme videre. Det vil være for ynkeligt at give sig til at tude nu. Drengene blev snart bragt hjem, hun havde travlt. Hun mærkede et strejf af lettelse, det vil blive fedt med mere tid til sig selv igen, men en smule besværligt rent praktisk og statsamtet! Gud ved om han havde tænkt sig at blive i Beirut? Arabisk er jo godt at kunne, men forhåbentlig ikke? Hver anden uge havde hun vel krav på? Han havde aldrig være super god for drengene, de interesserede ham ikke. Den næste skulle elske børn, hun trængte til en blødere type! De fleste ville kunne forstå dem, der vil helt sikkert være opbakning. Eneste knast på vejen: farmor – farmor vil melde fra. Farmor havde en regel, der hed et bryllup pr. mand. Tre af hendes fire børn var skilt, den ene fem gange – tredje gang sagde hun stop. Louise smilede ved tanken. Verden forandrede sig, det gjorde farmor bare ikke. Måske det var derfor, de alle elskede hende så højt trods alt.

Fremtidsforskning og kærlighed

Det er ikke svært at spå om fremtiden, men det er svært at få ret. Fremtidsforskning er en svær disciplin og mange vil mene, at det er en håbløs disciplin, for hvordan kan man forske i noget som ikke er, fremtiden eksisterer jo ikke!

Nej, fremtiden eksisterer ikke og derfor kan man heller ikke forske i den ud fra ”normale” videnskabelige krav. Denne begrænsning betyder dog ikke, at man ikke kan komme med et interessant og endda meget kvalificeret bud på, hvordan fremtiden muligvis kommer til at se ud.

Ved at se tilbage på historien, tage udgangspunkt i nutiden og vurdere tidens trends og tendenser får vi gode indikationer på, hvorledes fremtiden muligvis vil komme til at se ud. Det er med udgangspunkt i disse nutidige videnskabeligt funderede indikationer, at man kan give et troværdigt og realistisk bud på fremtiden. Videnskabeligt baserede fantasier om man vil. Et bud som næppe rummer hele sandheden om fremtiden, men et bud som sikkert vil komme til at ligne og være en god indikator for, hvilken vej vinden blæser. Dog er det værd at holde sig i mente, at der sagtens kan ske overraskelser, Wildcards, på vejen – overraskelser som betyder, at fremtiden alligevel kommer til at se anderledes ud.

Fremtidens kærlighedshistorie vil også være anderledes end gårdsdagens. Menneskets livsbetingelser forandrer sig nemlig og dermed forandrer kærlighedens betingelser sig også. Mange af de forandringer vi oplever i samfundet i øjeblikket ændrer betingelserne for det rum, fremtidens kærlighedshistorie udspiller sig i. I denne artikel vil der blive fokuseret på de udviklingstendenser, som ændrer mest fundamentalt ved kærlighedens rum. Hvordan påvirker individualiseringen, refleksiviteten, den øgede vækst, forbrugerkulturen og den moderne kommunikationsteknologi fremtidens kærlighedshistorie i de næste 5, 10 eller 15 år, og hvordan kunne en kærlighedshistorie år 2016 se ud?

 Kærligheden findes også i fremtiden

Kærligheden og vores ultimative behov for samhørighed forandrer sig næppe i fremtiden. Kærlighed er uundværlig. Kærlighed giver sikkerhed, balance, overskud, energi og samhørighed. Et liv uden kærlighed er et tomt liv. Forelskelse og kærlighed hænger tit sammen, men ikke altid. Forelskelse bliver man høj af, vel nærmest afhængig, skør og irrational. Livet får for alvor mening når man er forelsket, der bliver pludselig noget at stå op til. Forelskelsen er ikke det samme som kærlighed, men tit ender forelskelsen i et passioneret kærlighedsforhold mellem to mennesker, som føler så stærkt for hinanden, at deres kærlighed kommer til udtryk i en seksuel relation. Kærlighed gør det hele sjovere, og alle ved, at jo mere kærlighed, jo tættere kommer man også på lykken.

Kærlighed er andet end den erotiske kærlighed, kærlighed findes også mellem familie og venner. Eller vi kan føle kærlighed til vores hjem, vores job eller vores liv. Kærlighed er mange ting, men i denne artikel vil det primært være den erotiske og seksuelle kærlighed, der vil blive fokuseret på.

Kærlighed er det samme som lykke. I en tid hvor refleksivitet er et vilkår for stadig flere, og vi selv er ansvarlige for eget liv, søger vi bevidst efter lykken – meningen med livet. Svaret er oftest kærlighed, findes der i det hele taget andre svar? Det er kærlighed og samvær – accept og relationer. Derfor er kærlighed et eviggyldigt tema. Kærlighed er klassikeren, men den virkelighed denne klassiker eksisterer i, forandrer sig, brydes, dannes og skabes hele tiden på ny, og derfor er betingelserne for morgendagens kærlighedshistorie ganske anderledes end gårsdagens.

 Vi ser dem tydeligt, kærlighedens ændrede betingelser. De ældre taler om det. Medierne skriver om det. Der produktudvikles til det. Nogle scorer kassen på det. De unge nyder det til fulde. Der zappes rundt og prøves af. Nye tider, nye skikke. Reproduktion uden sex, net-dating, being together living apart, avncerede matchmaking teknologier, speed-dating, kærlighed på valg, SMS-afhængighed, homoseksualitet, serielt monogami, swingerklubber, fortrydelsespiller, kunstig befrugtning, individualiseret kærlighed, kravspecifikationer, name it yourself – vi befinder os i år 2006 og skuer frem mod 2016.

Kærlighedens rum forandres voldsomt i disse år, og det hele bliver ikke blot værre eller bedre – vildere eller mere konformt – det bliver anderledes på godt og på ondt. Cyberspace, globalisering, individualiseringen, refleksivitet, øget købekraft og en ”forkælet” ungdom som er kommet for at blive vidner om forandringens uomgængelighed.

Forandringer i kærlighedens rum

Nogle kalder det megatrends, andre udviklingsmekanismer, det er modernitetens drivkræfter – forandringer der ændrer verden og dermed også ændrer kærlighedens betingelser.

Den øgede velstand har gjort os mere økonomisk uafhængige. Vi kan sagtens leve et godt liv på én indtægt og økonomiske begrænsninger kan næppe længere fremtvinge kærlighed. Forbrugerkulturen vinder ind overalt, alt kan købes for penge, og vi forbruger både varer, tjenester og hinanden. Globaliseringen har forøget udvalget – vi behøves ikke længere nøjes med landsbyens mest oplagte kandidat. Via World Wide Web kan vi søge over hele verden, i hvert fald i teorien. Individualiseringen har gjort os mindre rummelige, men samtidig givet os udvikling og gjort os mere spændende. Refleksiviteten mere kræsen.

Vores kærester, mænd og koner vejes og vurderes. Vi foretager risikoanalyser og foretrækker standardiserede løsninger inden for et givent segment, alderstrin eller geografisk placering. Der er heldigvis mange at vælge mellem, og det er realistisk at stille mange og særlige krav. Der vurderes ud fra mange parametre. Vi ønsker en helgardering. Der er ikke råd til at tage fejl, når man har skæbnen i egen hånd og selv er ansvarlig for sin egen lykke, og det biologisk ur tikker. Nogen mødes, lykken indfinder sig og vi bliver gift.

Vi vokser fra hinanden, diskuterer og flytter videre. Får børn som vi deler eller skærer midt over – en uge hos mor og en uge hos far. Vi siger farvel og tak når vi keder os, hun har en anden eller det hele koger over. Vi forelsker os på ny. Møder mange mænd på livets vej, eller kvindelæber der må kysses. De færreste kan nøjes med én og den samme hele livet. Andre, stadig flere kvinder, vælger livet som alenemor, one night stands, inseminering, skilsmisse, manden der er skredet eller single-adoptering – det kan sagtens lade sig gøre!

Vi mødes på nettet, SMS’er os til opmærksomhed og fastholder gamle relationer gennem millioner af emails og tanker som sendes af sted, skjulte for verdens opmærksomhed. Vi vælger med hjertet (tror vi) og bilder os ind, at lykke skal være en evig tilstand. Indimellem er den der, følelsen af total lykke, forelskelsen, samhørigheden og kærligheden. Vi lever et spændende liv med stimulerende partnere, egen selvrealisering, julefest med svigermor, udfordringer og mental optimering. To mennesker på samme vej. Der er tid til dig, mig og os. Gode middage med rødvin og stearinlys. Lange søndage med tid til samvær, sofa og lystbetonet sex. Vi er sammen, køber hus, bygger om, bygger op. Hjælper hinanden, støtter og udfordre. Han viser hende nye sider af verden og tvinger hende til fremmede egne. Hun viser mental styrke og får ham til at slappe af og turde være sig selv. Så bliver vi måske skilt, men kommer videre. Nye dates, interessante møder, udfordrende sexliv og uvisheden om weekendens muligheder, der pumper adrenalinen rundt i blodet. Endnu engang forelsket, betaget, udfordret og helt solgt, nye højder – forfra, spændende! Andre gange orker vi det ikke mere. Kærligheden er der ikke, sengen for stor. Hvor er han, når jeg skal bruge ham? Hvorfor skal jeg kunne læse hendes tanker? Ingen skulder at græde ud hos, ingen der forstår. Han skrider, når der skal tales og hun stiller urealistisk høje krav. Mere kræver mere. Vi giver op.

Vores rodløshed og manglede ”historiske relationer” skriger ved deres fravær. Mor bor langt væk og vi skal fandeme nok klare det selv – ”she wouldn’t understand anyway”. Vi savner den første store kærlighed, trivialiteten, rutinen, det genkendelige og den trofaste livsledsager. Nogen gange går det over, andre gange ikke. Det kan klares med et fix. Som misbrugende, hungrende kærlighedsjunkier på jagt søger vi at fylde vores tomhed. Vi går til lægen, serotonin kan fjerne smerter og gøre det udholdeligt både for ham selv og hende. Videre til psykologen som må kende løsningen. Vi flygter med rygsæk mod nye eventyr under fjernere himmelstrøg og nægter at erkende, at et liv uden kærlighed også kan være et vilkår.

Utvivlsomt – forandringerne er der, kærlighedsrummet år 2006 år 2016 skriver en anden kærlighedshistorie end den, vi kendte, men hvorfra kom forandringerne?

Når kærligheden bliver ens eget ansvar (individualisering)

Individualiseringen og kærlighed. Det handler om plads til selvrealisering. Problemet med kompromiset. Behovet for udvikling. Mine rettigheder, hans pligter og hendes behov. Børnene, der skal deles. Manglende vilje til at ville finde sig i noget og give afkald. Fænomener som de ældre generationer betragter som egoistiske, luksuriøse, forkælede, unødvendige og latterlige, men fænomener, som for de unge – individualisterne – er helt naturlige, indiskutable rettigheder. Individualiseringen i kærlighedslivet handler også om ligestilling: Det er ikke længere patriarken – far – der bestemmer. Rollefordelingen i familien er ikke længere givet, men i stadig højere grad på valg og til evig forhandling.

Individualiseringen ses overalt i samfundet. Lovgivningsmæssigt fastslås det, uddannelsessystemet opfordrer til det, de unge tager det for givet og de ældre undres. Individualiseringen manifesterer sig for alvor i disse år. Individet bliver stadig mere løsrevet fra diverse traditionelle bånd. Vi har fået personlige rettigheder, lov til selv at vælge, økonomisk selvstændighed og retten til at sætte os selv i fokus. Det er umoderne, ja nærmest ynkeligt, at skulle ofre sig. Kompromiser er kedelige. Baglandskvinder, og baglandsmænd for den sags skyld, er forrædere. Tendensen er næppe til at tage fejl af, selv om udtrykket og dets positive/negative indflydelse klart kan diskuteres. Jo, vi er stadig sociale væsner og i bund og grund handler det meste stadig om social accept. Men vilkårene for denne accept forandres, vilkåret er i stigende grad personlighed frem for massekultur – mig før os. Moderne fællesskaber er på valg. De, der kan vælge, vælger. De andre, dem der bliver tilbage, vælger mellem færre valg eller udelukkes.

Vi vælger selv hvilke fællesskab vi vil være en del af. Moderne kærlighed er også på valg, moderne kærlighed er også blevet individualiseret. Vi vil ikke længere nøjes med: ”får jeg ikke den jeg elsker, må jeg elske den jeg får”. Vi vil kun elske den vi vil have. Er vi så så heldige at få den vi elsker, er det jo ikke ensbetydende med, at vi elsker ham hele livet. I en verden med individuelle rettigheder og eget ansvar for lykken er det okay at holde op med at elske, det er okay at lade kærlighedshistorien ende, men selv om historien ender, ender kærligheden måske ikke.

Individualiseringen og illusionen om, at enhver er sin egen lykkes smed, har mange fordele, men angående kærlighed, som oftest handler om fællesskab, sker der en betydelig og fundamental forandring – en forandring mange begræder. Men hvorvidt disse tårer reelt handler om, at det hele er blevet dårligere eller blot er et udtryk for nostalgi og alting var bedre før, eller handler om det faktum, at den kulturelle forandring ikke er fulgt med den reelle virkelighed, er svært at svare på. Der er dog et problem, som klart melder sig i forholdet mellem individualisme og kærlighed. Kærlighed kræver oftest fællesskab og fællesskabets logikker er ikke overensstemmende med individualiseringens – tværtimod. Du kan sagtens drømme om kærligheden alene og opleve et eventyr i den ukomplicerede drøm alene, men virkelighedens kærlighedshistorie kræver mere end dig selv. Kærlighed handler om fællesskab, og tosomhed om det at være to, som sammen bliver til én. Den gode og moderne kærlighedshistorie kræver to individer, to sjæle der begge ønsker, at denne kærlighedshistorie skal finde sted, på godt og ondt. To sjæle, der ønske at give samtidig med at få og favne lykken. Engang opstod kærligheden oftere under tvang! Man var tvunget sammen af omstændighederne og nogle lærte at holde af hinanden på trods. Nogle gange betød tvangen kærlighed på sigt, andre gange et tomt og kærlighedsløst liv. I dag er der ingen, der vil tvinges – eller bliver tvunget ind i en relation. Fremtidens kærlighedsrum handler om at vælge – gerne vælge rigtigt. Men kan man vælge kærlighed? Kærlighed kræver tosomhed, men tosomheden har ofte ringe vilkår i en verden, hvor individualiseringen og dens egoistiske udtryk fylder stadig mere. Disse vilkår bliver ikke meget bedre i den nærmeste fremtid. Truslen hedder individualisering, ikke i dens rene form, men i dens egocentriske udtryk. Trussel, fordi individualisering i sin ekstreme og egoistiske form undergraver fundamentet for kærlighed, nemlig fællesskab.

Individualiseringen er kommet for at blive, og den rummer masser af positive muligheder for fremtidens menneske, og også for fremtidens kærlighedsliv, men individualiseringen er også en gigantisk udfordring for fremtidens kærlighedshistorie, særligt når individualiseringen tenderer egoisme. At skabe en kærlighedshistorie – et parforhold eller en familie – handler om fællesskab, om det at være sammen, handler om kompromiser, opofrelse, ydmyghed, empati, sociale hensyn etc. Vor tids hang til individuel frihed levner ikke nødvendigvis megen plads til den gode kærlighedshistorie, hvis egne ønsker, krav og behov fylder mere end behovet for den anden. Det er ønsket og kravet om personlig frihed og egne rettigheder, der gør det svært. Idealet er en balance mellem din, min og vores tid – dig, mig og os.

Det moderne kærligheds liv kastes konstant ud i dillemate mellem individet og fællesskabet. Hun ønsker sig brændende en turkis sofa, han må tvinges til at kunne lide den. Han skal læse HD for karrierens skyld, hun må undvære ham. Hun længes efter intellektuel udfordring, han skal kunne give den. Hun vil ikke have endnu en carporten, han bygger den selv mod hendes vilje. Han vil se fodbold, hun vil have sex. Han vil ikke droppe aftalen med vennerne, de skal jo være der når hun ikke er der længere. Hun fastholder retten til at være kritisk, selv om det såre hans mor voldsomt. Hun er træt, han gider heller ikke gøre rent. Hun tør ikke give slip på lejligheden, vil også bo godt, såfremt… Hun gider ikke bruge deres penge på møbler. Han vil ikke bruge dem på en bil. Han passer børnene, mens hun passer kroppen. Hun må gå tidligt hjem fra jobbet, så han kan imponere chefen. Situationer fra et moderne parforhold. Situationer der skal overvindes, gennemleves og løses. Dette individualiserede kærlighedsrum er nyt. Så nyt, at der stadig er folk for hvem det ikke er virkelighed. Men langt de fleste moderne parforhold kender til disse nye vilkår i større eller mindre grad.

Individualiseringen er ikke kun en trussel for den moderne kærlighedshistorie, men også en mulighed. Individualiseringen er nemlig ikke det samme som egoisme, man kan sagtens være en solidarisk individualist. Individualiseringen er meget mere end egoisme, navlepilleri, egne behov og manglende vilje til opofrelse. Man kan sagtens være individuelt orienteret, et solidarisk menneske, opofrene, selvrealiserende, familiemenneske og have karriere på en og samme tid, det kræver bare meget mere, og det er langt sværere at håndtere. Individualiseringen er også en mulighed. En gigantisk stor og god mulighed for fremtidens kærlighedshistorie. For mere personlig frihed og tilfredsstillelse giver udvikling, mulighed for federe oplevelser og højere højder. Selvstændigheden og de to personers individuelle udvikling giver spænding, nyhedsværdi og saft og kraft til kærlighedshistorien, til parforholdet og til familielivets hverdagsrutiner. Hun kommer hjem med input fra en spændende rejse, han har savnet hende. Han vi gerne have en at dele sine jobmæssige frustrationer med, hun kender selv til den slags frustrationer og forstår ham. Hun vil gerne have tid til at dyrke sin sport, han passer glædeligt børnene mandag og onsdag. Han spiller selv golf tirsdag og torsdag. Weekenden står i tosomhedens tegn. De udvikler hver især deres potentiale og er begge lykkelige og tilfredse. Ingen kan beskylde den anden for, at det kun er hende eller ham der får lov. Der kan sagtens være plads til både din, min og vores tid.

Behovet for selvrealisering og tilfredsstillelse af egne behov bliver ikke mindre i fremtiden. Det moderne menneske søger ikke længere parforhold og kærlighed pr. tradition, pr. alder eller pr. praktisk foranstaltning. Den moderne livsform er ikke bare den traditionelle børnefamilie. Kun 25 procent af de voksne danskere lever i dag i en børnefamilie. Andre livs- og familieformer bliver stadig mere acceptable. Det moderne menneske vælger i dag primært parforhold med udgangspunkt i forelskelse, hvorunder kærligheden tages for givet. Parforholdet skal tilfredsstille os, optimere os, udvikle os, give os styrke og en god base, men parforholdet må helst ikke begrænse os. Fremtidens kærlighedshistorie er en scene, et kapitel, et rum for den enkeltes selvrealisering og behov for lykke. Hvis forelskelsen, kærligheden og lykken udebliver, vælger vi en ny scene, et nyt kapitel, og er det helt galt skifter vi retning. Han tager mig på nye rejser hvortil jeg aldrig ville være rejst hen selv. Hun udvider mit mentale rum og viser mig andre sider af sagen etc. Det handler ikke længere om at skulle nøjes eller lade sig begrænse. Der er masser af muligheder, plads, frihed og rum. Samtidig kan vi til gengæld få glæde og tilfredshed, en spændende personlig udvikling og en person, der ikke opgiver sig selv til fordel for tosomheden. Fremtidens optimale kærlighedshistorie består af individualister, som rummer evne til både at være individuelle og samtidig ikke give køb på deres personlige planer og idealer og derfor også kan være solidariske. Fremtidens kærlighedshistorie skal finde sit leje i en fællesskabsrummelig individualisme. Det moderne menneske skal evne lysten og viljen til at sætte egne behov til side, så der også bliver plads til den anden og det fælles uden at de opgiver sig selv helt. Det handler om hele mig og hele dig og det vi har til fælles. For lidt af dig, for meget af mig, og for lidt eller for meget sammen er en dødssejler.

 Den teknologiserede kærlighed

Hvis Vorherre fandtes, kan der næppe herske tvivl om, at World Wide Web er en gave fra ham til os. Uundværligt, praktisk, funktionelt og helt igennem genialt. At vi nogen sinde har kunnet eksistere uden? Dette faktum gælder også, når vi taler kærlighed og World Wide Web. Hvordan gjorde vi inden emailen, chatten og de mange dating-sites var opfundet? Hvordan fandt man ud af hvem han var, før man kunne google ham og dermed få kortlagt hans adresse, mobilnummer, karriere, maraton-tid og den øvrige families gøre og laden? Hvordan mødte man hende den kloge blondine, som også er buddhist og til hurtige biler, inden man fik net-dating til sin rådighed? Net-dating, email og chatting er nye fænomener og ikke mindre end en revolution inden for kærlighedens verden. Kærlighedslivets første fase er ændret markant med disse nye teknologiske kommunikations-hjælpemidler. Allerede i dag er dating den mest ”almindelige måde ” at møde sin partner på, hvilket er ganske nyt, så nyt at nogen slet ikke forstår det.

Den moderne kommunikationsteknologi giver det moderne fællesskab bedre betingelser, end nogen havde forudset og således har kærlighedslivet også fået nye medier til sin rådighed. Net-dating giver singler meget større valgmuligheder og mange flere redskaber til at lede efter den rigtige og særlige. Email giver kontakt på tværs af vægge, store afstande, mentale forhindringer og fysiske begrænsninger etc. Emails er World Wide Webs største succes, ingen havde forudset succesen. SMS’en er udviklet som et alarmberedskab, ikke som en normal kommunikationsplatform, de unge ikke kan eksistere uden. Systemudviklerne så det ikke – så ikke, at det moderne individuelt orienteret menneske stadig havde brug for kontakt, samhørighed, fællesskab og kærlighed og måske oven i købet endnu mere brug for det, qua andre mere individuelt orienterede udviklingsretninger i samfundet. Således fik Nokia også meget større succes end konkurrenterne. Nokia solgte fællesskab (Connecting people), de andre teknologi.

Den moderne kommunikationsteknologi er en mulighed i forhold til nutidens og fremtidens fællesskab og samhørighed. Den er anvendt – og også misbrugt, men er trods alt et uundværligt redskab i den moderne kærlighedshistorie. Gamle relationer holdes ved lige, og skriftlig kommunikation får folk til at åbne nye sider af sig selv. Virtuel kommunikation er en god måde at lære hinanden bedre at kende på. Modsat den virkelige verden, hvor det ofte er det ydre der drager, findes der via den virtuelle kommunikation mulighed for at lære folk at kende indefra. Den moderne kommunikationsteknologi er en livline af kontakt og samhørighed, og mange af nutidens kærlighedshistorier tager sin begyndelse der. Kærlighed trives i dette nye medie og giver derfor fællesskabet såvel som kærligheden bedre betingelser. Og ja, selvfølgelig er der også bedre veje for det ”forbudte”. Cyberspace er det ideelle sted for utroskab, kunne man havde forestilles sig bedre medie? Virtuel kommunikativ elskov over nettet, mens konen ligger og sover ved siden af.

Mobilen kan man næppe kalde Guds gave til menneskeheden, slet ikke i dens egoistiske udtryk med stortalende mennesker og ringetoner overalt i det offentlige rum, men trods dens til tider irriterende udtryk elsker vi den. Brugsværdien bliver bestemt ikke mindre, hvis vi taler kærlighedsliv. Mobilen er et nyt værktøj i kærlighedens tjeneste. Med mobilen opstod muligheden for en mindre pinlig, mindre formel, mindre konfronterende kontakt end den traditionelle og mere direkte kontakt, end den med øjnene, telefonen eller brevet. Det ellers så svære blev pludselig gjort lettere. Mobilen og den moderne kommunikationsteknologi er vigtige i nutidens og fremtidens kærlighedsrum. Vi er teknologiserede. Teknologi er ikke bare et redskab, det er vores forlængede bevidsthed, vores handlerum, en ekstra muskel, en supplerende sans og en uundværlig del af vores liv. Kan man overhovedet forestille sig en moderne kærlighedshistorie uden teknologi? Nej næsten ikke, vel! Der var mange som frygtede, at virtuel kommunikation ville undergrave de traditionelle samværsformer, men de tog fejl. Den virtuelle kommunikation har ikke erstattet de fysiske møder, tværtimod har den ført til mange flere. Virtuel kommunikation er et supplement, ikke en erstatning.

Fremtidens kommunikations- og kærlighedsteknologi vil give nye muligheder. Allerede nu ses det, at de smarte og hippe på New Yorks caféer bruger mobilen til tooting. Tooting er at sende SMS’er til tilfældige mennesker i ens umiddelbare nærhed, som har telefonens bluetooth slået til. Og efter som man jo tit og ofte er i samme rum som dem der ligner en selv, dem man har noget til fælles med, giver det god mening. Fremtidens kærligheds- og kommunikationsteknologi kan også være et program i mobiltelefonen som sammenkædes med et web-program, f.eks. indkoder du din profil: hvem er er du, alder, job, uddannelse, drømme etc. Samtidig udfylder du dine ønsker til drømmepigen eller drømmemanden: hårfarve, job, alder, fritidsinteresser; og når du så er på disco, rejse eller i supermarkedet, bipper senderen og gør dig opmærksom på at lige overfor dig midt i DSB’s IC3 mod Aalborg eller i flyet til Tokyo sidder der en overlagt god kandidat som matcher dine krav perfekt. Smart! Nutidens og fremtidens kærlighedshistorie er allerede i dag afhængige af moderne kommunikationsteknologier. Selvfølgelig kan kærligheden opstå og eksistere uden brug af disse medier, men moderne kommunikationsteknologi er utvivlsomt en meget væsentlig redskab i det moderne kærlighedsliv.

Kærlighed som forbrugsgode

Det er næppe gået nogens opmærksomhed forbi, selv om vi måske bare tager det for givet: Vi er blevet rigere – meget rigere. De fleste lande i den vestlige verden har de seneste 150 år oplevet en velfærdstigning på ca. to procent om året, og de seneste år er det gået endnu stærkere. Rigdomme har betydet mere økonomiske frihed. Økonomisk uafhængighed, frihed til at vælge til og fra, frihed til at være forbruger. En velstandsstigning af disse dimensioner ændrer fundamentalt ved vores livsvilkår, også på kærlighedshistorien og de vilkår den foregår under.

Vi moderne mennesker i velfærdsstaten Danmark kan heldigvis takke den økonomisk vækst for, at vi ikke længere er økonomisk afhængige af en mand eller et ægteskab. Vi har økonomisk selvstændighed, som gør os frie. I dag kan en  single sagtens leve et anstændigt liv med mad på bordet, nyt tøj på kroppen, en uges ferie til syden og en tur i byen for én indtægt. Økonomisk nødvendighed som incitament for kærlighed findes derfor næppe længere i sin rendyrkede form i vores del af verden. Det er ellers ikke mange årtier siden, at kærligheden var underlagt en langt strenge og mindre fri dagsorden, hvor særligt økonomien spillede en væsentlig rolle. For blot halvtreds –   hundrede år siden gjaldt det om at finde en mand, så man kunne få foden under eget bord. Det var tvingende nødvendigt at gifte sig med ham, der skulle være fars til ens barn – eller ham der ville tage ansvaret på sig og dermed redde én fra skam og økonomisk deroute. Hvem skulle lappe tøj og stå for husholdningen, hvis ikke man havde en kone, alternativet var dyrt eller umuligt. Kærligheden uden giftermål for øje var forbudt, ville man spise af kærlighedens frugter officielt, måtte man en tur forbi præsten. Det er heldigvis anderledes i dag, hvor vi i langt større grad kan tillade os at vælge kærligheden eller håbet om samme, frem for økonomisk tryghed. Alene af den grund har kærligheden utvivlsomt fået bedre vilkår.

Den øgede rigdom giver ikke bare økonomisk selvstændighed, den giver også mulighed for et forbrug af dimensioner. Vi lever i et forbrugssamfund, vi forbruger som aldrig før, og hele vores kultur er efterhånden gennemtrængt af forbrugerlogikken – det gælder også kærlighedens rum. Der kan ikke længere skelnes mellem forbrugerkultur og kultur i sig selv. Det ser ud som om, at alt kan købes for penge, også kærlighed. Eller måske kan kærlighed ikke købes, selv om vi nogen gange forholder os til kærligheden som om det var en vare? Forbrugerkultur og forbrugerlogik handler om, at vi i stadig højere grad køber vores identitet. Vi køber symboler, varer, oplevelser, opmærksomhed, uddannelser, og tjenester som tilfredsstiller, kommunikerer og mætter. Vi køber nyt og anderledes, når det gamle bliver kedeligt. Det moderne menneske er vant til at kunne få mange af sine drømme og behov opfyldt, hvis bare de har penge. Vi køber nyt – når mobilen ikke længere er up to date med den sidste nye avancerede teknologi, når den gamle cykel har den forkerte farve, når vi bare trænger til endnu et par sko – par nummer 17 – eller når vi ikke gider høre de gamle cd’er mere. Måske er det samme logik der gør sig gældende, når vi taler om kærester, mænd og koner. For selv om den gamle kæreste stadig virker, er sød, smuk og helt sin egen, så bliver han som oftest kedelig, sat, normal og forudsigelig med tiden. Derfor giver det mening og er vel nærmest uundgåeligt, at vi forelsker os i en anden, bare helt uskyldigt, at vi keder hinanden en smule, at vi savner spænding og afveksling eller i yderste konsekvens går fra ham for at prøve noget nyt og måske oven i købet noget meget bedre.

Vi er vant til at være forbrugere og vi bliver det endnu mere i fremtiden. Vi er vant til, at skal vi have en bil, en kjole, en golfkølle eller en ferie, så kan vi få den, næsten som vi vil have den. Med eller uden soltag, lang eller kort, dyr eller billig, trekking eller strand? Sådan er det, når vi shopper, og sådan er det også lidt, når vi leder efter kærester, særligt hvis det ikke er den første kæreste eller en ferieflirt vi er på udkig efter. Leder vi efter løsningen, The Forever Soulmate, kan vi ikke sige os fri for de mange rationelle og kræsne overvejelser. Høj eller lav, klog eller sporty, små eller store bryster, rig eller fattig, handyman eller ikke handyman, skrap eller blid, med eller uden bil, position eller ej? Vi ved godt, at det er lidt uromantisk og kan tendere det latterlige at vurdere mulige kandidater i forhold til sådanne parametre, men det er vel i bund og grund ganske logisk at vi gør det? Kriterierne er næppe så anderledes end tidligere, det nye er nok nærmere at der er kommet mange flere kriterier til og at detaljegraden i disse kriterier er blevet større og noget mere afgørende. Disse umiddelbare kriterier spiller utvivlsomt en stadig større rolle i valget og bedømmelsen af ens partner, særligt i den indledende fase hvor Amors pile endnu ikke har fået magten over følelserne. Det store spørgsmål jeg vil stille i denne sammenhæng er dog, hvorvidt detaljegraden af disse kriterier nu også giver mening. Er et hareskår, fem kilo for meget på sidebenene, et uddannelsesniveau under det ønskede, en mere venstreorienteret politisk holdning, en kvindelig højere indkomst, en stor passion for cykelsport eller rygeafhængighed gyldige grunde til at fravælge en potentiel kærlighedshistorie? Er det er okay at sige nej, fordi hans topmave er for stor, hendes ben for korte, intellektet for lille, stilen for kikset, helbredet for skrantende, faderen for latterlig, jobbet for dårligt etc. For, hånden på hjertet, det er vel kun ”småfejl” der her er tale om, småfejl som næppe kan ødelægge potentialet for en god kærlighedshistorie.

Vi forbrugere er vant til at kunne få det som vi ønsker det, særligt de rigeste af os. Vi er kræsne i valget, og betaler gerne en merpris eller venter længe på den rigtige vare. Vi venter gerne på det rigtige bryg, unika havetraktoren med specialudstyr eller sommerhuset med fjordudsigt. Stadig flere venter også gerne på kærligheden – venter gerne på lykken, parforholdet, børnene, huset og turen til Paris. Vi venter gerne på den optimale løsning. Tænk sig, hvis vi nu kan få det dobbelte til samme pris i næste uge, eller der blot kom en meget bedre mulighed forbi til sommer? At udskyde kærligheden, og vente på den rigtige – den helt store kærlighed er formodentlig tit og ofte ventetiden værd. For hellere undvære end lade sig nøje – og hvem gider et mislykket kærlighedsforhold, som alligevel vil ende før eller siden. Problemet opstår først, hvis ventetiden bliver for lang og kærligheden måske aldrig kommer, det biologisk ur rinder ud og historien æder mulighederne. Selvfølgelig kan man aldrig vide om det sker i morgen, lige netop i morgen, men hvor stor er sandsynligheden, det skete jo heller ikke i går eller for ti år siden? At vente for længe er at spilde tiden, og lige netop derfor er det måske bedre at nøjes med kærlighed frem for at leve med drømmen om den helt store fuldendte forelske med evig kærlighed og den perfekte partner. Mon ikke firs procents lykke og kærlighed er bedre end at vente på de hundrede procent som måske alligevel aldrig kommer? Måske er den store kærlighed slet ikke noget alle får mulighed for at opleve, eller måske er den store kærlighed i lige så høj grad noget der kommer hen ad vejen, noget man selv vælger og skaber.

Allerede i dag og endnu mere i fremtiden søger stadig flere mennesker deres partnere via dating-sites, internationale kataloger, eller ved særlige ”score-happenings”. Skal jagten efter kærligheden i disse medier lykkes, er det nødvendigt med en form for sortering, ellers vil man næppe kunne se skoven for bare træer. Sorteringen foregår i første omgang ganske logisk efter kriterier som alder, højde, bopæl, interesser, uddannelse etc. Efter de første udvælgelseskriterier har nedjusteret antallet til en overskuelig mængde, er det så tid til et tjek på billederne, prioriteringerne og alt det, der står mellem linierne. Sorteringen kan virke kold og overfladisk, og der er næppe heller tvivl om, at der ved disse happenings og i disse medier i allerhøjeste grad shoppes rundt mellem profiler og emner af mænd og kvinder, som vurderes rationelt i forhold til idealet. Hurtige øjeblikke og velovervejede rationaler kommer i spil, nøjagtigt som var det et par jeans, en sofa eller en lejlighed man var på jagt efter. Han elsker katte, jeg hader katte. Hun bor i Odense jeg i Aalborg. Hans profilnavn er latterligt, hendes billede vulgært. Han er arbejdsløs, hun er selvstændig. Det forkerte definerer sig selv. De, der ligger tætteste på er heldige og går videre til anden runde.

Sorteringen, som var det en bolig man var på jagt efter, kan med rette kritiseres og metoden er problematisk set med kærlighedens øjne, men det bedre alternativ findes næppe og derfor lever det fint op til hensigten og måler sig glimrende med ”virkeligheden”. For derude i det virkelige liv, hvor der også stadig dates på gammeldags manér, finder stort set den samme sortering sted. Hvilke brands og symboler bærer manden? Hvordan er hendes performance, hendes former, hendes smil og hendes venner? Hvordan bor han, hvilken position har han, kan han lave mad og tjener han penge nok? Sorteringen som nævnt, benægtes ofte af folk, men de fleste kan gribe i egen barm og er man stadig i tvivl, bekræfter statistiker og diverse forskning.

Kærligheden rammer ikke tilfældigt, kærligheden gror sjældent hvor det er helt håbløst eller socialt upassende. Kærligheden er faktisk tit og ofte meget rationel. Kærligheden rammer ofte folk, der er opvokset under samme vilkår, folk i samme sociale gruppe, mænd som lige netop tjener mere end kvinden og er en tand højere i det social hierarki, folk der deler politiske overbevisninger og er enige om det meste. Vi forelsker os ikke tilfældigt, faktisk overhovedet ikke. Vi foretrækker en jævnaldrende partner med samme værdier, samme ferielyster, samme drømme, og samme type vennekreds etc. Tit og ofte ender det med ham den forfærdelige fra kontoret ved siden af, en studiekammerat, kusine Sofies veninde, ham nede fra kajakklubben eller naboens lille forkælede datter, som var alt for lille til at man overhovedet havde ænset hende, indtil hun pludselig dukkede op på caféen som en moden og nyudsprunget blomst. Tit og ofte ender det med ham eller hende, som vi aldrig ville have troet det om, eller som vi ved første øjekast tænkte no way, never ever om. Det er særdeles sjældent, at en tilfældig fra gaden, Netto eller skiferien bliver livets udkårne.

Måske vil fremtidens kærlighed blive endnu mere katalogbaseret eller korrekt matchende. Måske findes der i fremtiden små reklamefilm for singler, der gerne vil sælge sig selv. Måske arrangeres kærligheden af agenter eller vi melder os hos en kærligheds-headhuntere, som finder løsningen. Måske indvilger vi frivilligt i at prøve et tvunget match for en måned eller vi køber bunkevis af personlige oplysninger som indkodes i programmer, som hjælper os. Måske søger vi stadig folk, der bære de samme symboler som os, og måske finder vi vores partnere i en masse gated communities, hvor der kun er adgang for lige netop sådan nogle som os. Socialgruppe 3, slanke, til camping, sport og gruppesex.

Afrunding

Fremtiden kærlighedsrum og fremtidens kærlighedshistorie vil bære masser af elementer fra fortiden og nutiden med ind i fremtiden. Kærligheden er en klassiker, men meget vil også blive anderledes, nyt og forandret. En del af disse forandringer ser vi som sagt allerede i dag, andre lader venter på sig. Nogle af dem, de i mine øjne mest afgørende forandringer, er just blevet beskrevet, andre væsentlige forandringer såsom den moderne bioteknologis nye muligheder med genterapi, forlænget ungdom, liv og fertilitet vil utvivlsomt også forandre. Ligeledes vil en øget refleksivitet, en øget følsomhed og selverkendelse føre forandringer med sig. Nøjagtig som fedmeepidemien, større ligestilling mellem kønnene, et øget vidensniveau, den social polarisering og risikosamfundet gøre det. Og sidst, men ikke mindst, vil en kompleks og uoverskuelig verden i hastig forandring give folk endnu større incitament for nærhed, tryghed og ikke mindst kærlighed.

Louise var ved at nå hjem, der var lys i huset, barnepigen var kommet hjem med drengene. Hun skulle skilles, skilles som mor og far, tante og onkel, Rikke og Caroline og mange af de andre hun kendte. Hun skulle skilles; drømmen, håbet, hverdagen, IDEALET  lykkedes heller ikke for dem, hvilket hun vel heller aldrig rigtig havde troet på – kun håbet.

 Hun havde vel egentlig forventet, at man, inden man skulle skilles, ville have skændtes mere, råbt og skreget, gået fra hinanden og tilbage igen, men sådan havde det slet ikke været. Måske de var for velovervejede og afbalancerede til den slags, det ville også have være umodent og latterligt at opføre sig sådan. Eller måske havde de bare aldrig turdet tage opgøret.

 Hvad mon folk ville sige? Anette, hendes papmor, kunne sagtens redegøre for skilsmissens mange fordele. Louise elskede Anette, elskede hende meget mere en sin egen mor, som altid havde haft travlt med karriere og aldrig havde forstået hende. Veninder ville også forstå, chefen ville tilbyde krisefridage, gratis psykologsamtaler, hvis hun havde brug for det, og muligvis en inspirations- og opmuntringsrejse på første klasse. Alle vidste, at folk havde brug for at blive forkælet oven på en sådan omgang.

Hun måtte heller ringe til Tue og tale detaljerne igennem, hvorfor var det også lige han ikke ringede og sagde det. Det var jo ikke ligefrem et emne der egnede sig til SMS. Han mente nok det lå i fin forlængelse af samtalen sidste lørdag. Drengene ville også forstå, de havde tidligere spurt hvornår de ikke skulle skilles, det var jo efterhånden meget normalt at folk blev det. Pædagogerne ville hjælpe og tage affære, og en børnepsykolog ville forklare at det ikke var deres skyld. Lasse, Louises smækre og lækre kunde ville glædes, nu kunne hun ikke længere undgå hans invitationer, som trods alt længe havde fristet. Men var han overhovedet en mulighed, lidt for konservativ velsagtens?

Næste bryllup skulle være anderledes og langt væk. Louise smilede ved tanken, hendes første bryllupsdag var den lykkeligste i hendes liv, tænk sig, hvis hun kunne få endnu en? Farmor var det værste, bondekonen var altmodisch, moraliserende, i utakt med tiden, virkelighedsfornægtende, 87 år og stadig på cykel. Farmor havde grædt i fire dage da Olsson takkede af. Olsson var ikke farfar, men manden ved hendes side gennem 47 lange år, farmor havde aldrig sagt noget pænt om Olsson, mens han levede. Olsson, den stille søn fra nabogården, som havde reddet farmor da hun stod alene med fire børn, ingen penge, et urentabelt husmandssted og en fremtid som rengøringskone og en toværelses med fedtemadder på bordet. Hun valgte Olsson og Proprietærgården, hvilket vel er meget forståeligt. Louise kunne pludselig mærke at hun græd, tårerne trillede lige så stille og hullet i maven føltes gigantisk. Tag dig sammen, Louise.

 To glade drenge kommer hende i møde, de elsker deres mor. Aftensmaden er allerede bragt og venter kun på opvarmning og servering. Tekstbesked fra mor, vil de med 4 uger til Lykken til sommer? Hvorfor skulle hun planlægge så tidligt, hvorfra kendte hun hendes planer for sommeren? Hvem vidste hvordan hendes verden så ud om et halvt år? Endnu en, hendes sundhedsguide rapporterer: Plus 850 gram siden sidste uge, de anbefaler en uge med ekstra motion, grøn te og grøntsager i hobetal. Mange tak, den perfekte dag til en så nedslående besked. Hvorfor skriver Tue ikke?

Tegnefilm, dagen der er gået, godnathistorie, fodbad, ro og stilhed. Hvad nu med juleaften? Der er kun en måned til, de holdt altid jul hos hans forældre?

 Tue havde været fantastisk, der var mange der havde været misundelige. Han var smuk, klog og spændende. Han havde vist hende Sydamerika, lært hende at mikse drinks, betalt hendes sabbatår og slæbt hende til diverse fodboldkampe, men han var der aldrig når behovet opstod. Det havde været sjovt, men hun trængte til fordybelse. Det bippede, telefonen gik i gang, hvem ringede så sent?

Johanna, nybagt kandidat og hendes først assistent. Om hun kunne få fri i uge 12, skiferie med ny gut, just landet fra planeten Mars. Endelig! Johanna havde ikke haft en kæreste i 5 år og ikke fået sex i halvandet. Hun ville være en dårlig chef, hvis hun sagde nej. Nej, det var ikke Mars, men 17. gang er lykkens gang og www-matchmaking miraklet. Og tænk sig, han havde også læst i Skotland, var italiener, lige så vild med opera som hende og drømte også om at flytte på landet og holde høns. Og jo, han var ligeglad med hendes kortklippede hår. Nu kunne de rigtignok holde parmiddage? Vi tjekker lige kalenderen i forhold til uge 12. Ja, jeg kommer i morgen. Mon han havde en anden?

Hun havde sat mikrofonen til, en besked tikkede ind. Fra Tue, vedhæftet fil, langt brev. Undskyldninger, lange forklaringer, anger, sorg, håb, lettelse. Han elskede hende stadig, de skulle altid være gode venner, hun kunne få drengene så meget hun ville. Vil rejse til Chile og plukker druer og derefter sejle tilbage. Han trængte til ro og fred og fordybelse. Drengene kunne sagtens besøge ham. Hun var stadig dejlig og lækker og en ny mand ville snart indfinde sig, der fandtes helt sikkert typer, som kunne være der for hende, det havde hun jo altid manglet hos ham. Hun stressede ham. Louise var træt, ikke bare træt, nærmest slået i jorden. Hun fik lyst til en cognac, en dobbelt af den dyre, men nej, kalorieregnskabet havde talt.

 Det var forår, alting spirede op af jorden, en ny begyndelse meldte sin ankomst. Louise var glad, lægen havde stukket en recept som plaster på såret, det gik rigtig godt, sådan da, hun glædede sig til sommer. Hun følte sig lettet, det var utvivlsomt den rigtige løsning, hun duede ikke til mænd som altid var på farten og aldrig var hjemme. Hun havde fået ny frisure, været ude at rejse og skulle på sin første officielle date i syv år på fredag. Anders hed han? Hun glædede sig.