(Klummen er også bragt i Food-Culture 22. januar 2013)
Mini food trends i 2013
I sidste uge var der fokus på Food Mega-Trends. I denne uge er der fokus på de mere modeprægede tendenser – up-comming fænomener. Det der i dag er at se blandt ”first movers” altså dem, der er med på noderne” – altså ikke de fleste, men de færreste
Mange trends rammer aldrig massemarkedet, men forsvinder igen eller forbliver et niche-fænomen for en særlig gruppe.
FOOD TRENDS 2013
Livseliksir – Super food i ”hellige” blandinger for skønheden, sundheden det lange liv og lykkens skyld. Høj koncentration af vitaminer og mineraler.
Luksus-Kalorier – Er devicen lidt men godt, er det helt ok med syndigheder fyldt med chokolade, sukker, fløde, smør, trøffel, sprut og caramel. Delikate kalorier frembragt af de ypperste råvarer er cool.
Food Kollektioner – Mad er moderne og moderne forbrugere forventer konstant nyheder, overraskelser og innovation, hvis de skal fastholde interessen. Så årets syltetøj, 2013 skinker og yoghurt i modefarver er velkommen på hylderne.
Proteiner – Flere proteiner for forbrændingen og figurens skyld. Større udvalg efterlyses. Specielt skyr, linser, bønner, æg, tang, spirulina, skaldyr og insekter er interessante kilder til protein.
Abonnementsordninger – Den voksende e-handel gør det endnu mere oplagt at købe stort ind, måske i udlandet, hvor priserne ofte er billigere. Eller hvad med abonnement på noget ganske særligt?
Årets første høst, unikke kaffeblandinger, ugens forbrug af mejeriprodukter eller æblemost fra æbleland?
Mini-farmer – Drømmen om egen Abildgaard, urtehave og hønsehold lever i bedste velgående. Men uha, det er svært at realisere!
Derfor vil man gerne have drømmen i let til gengængelig form. Spirer der kan gro på køkkenbordet, salater der med få dages pleje er klar til brug. Jordbærplanter vi selv kan plukke fra. Eller hvad med 3 høns i bur som spotvare i årets supermarked?
Børnemad – Kun det bedste er godt nok til de søde små. Derfor skal det være sundt og sjovt. Madpakkekit er et hit. Mini-æsker med tørret frugt og bær. Frugt som gel. Mild ost i sjove former. Snackpølser. Nøddemiks eller super food-cocktails i flotte farver med børnevenlig smag.
Medicin mad (functionel food) – Det naturlige er bedst, men naturen har jo sine begrænsninger. Så hvis bare formålet er ædelt og meningsfyldt bydes mirakelprodukter, der kan forlænge livet, slanke kroppen, glatte rynker eller holde os energiske et par timer ekstra velkommen. De helt unge, ser ikke længere naturen som eneste mulighed og er langt mere åbne overfor meningsfulde og kontrollerede alternativer.
E-food – I fremtiden køber vi meget mere mad, råvarer såvel som færdige retter på nettet, hvilket giver helt nye muligheder for produktformidling og relationer til forbrugerne.
Food Blogging – Mad-nørderi har gode betingelser på nettet. Afficionados eller ej, så byder nettet på masser af muligheder for at møde andre med passion for kager, chokolade, kål, cup cakes, rodfrugter eller meninger om mad. Nye fødevarevaner, holdninger og tendenser opstår, forandres og opretholdes i de nye medier.
Det var et hurtigt overblik over food trends og tendenser i 2013. Kontakt mig for uddybende kommentarer eller præsentationer. Og husk, at selve det at begribe og beskrive en trends ikke er den helt store kunst. Det, der for alvor er interessant, er de konsekvenser og muligheder som følger.