Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

IMG_6425IMG_5927IMG_6429IMG_6182IMG_6272IMG_5916

Fødevaremessen SIAL foregår netop nu i Paris, hvor mere end 150.000 gæster fra hele verden strømmer til. Og nåede du det ikke i år, eller var tiden for knap og benene for trætte til, at du kom hele vejen rundt, følger her et lille resume.

Der var hverken blå høns med otte ben, chokolade uden kalorier eller mad fra fremmede planeter på årets SIAL, og derfor er der også dem der vil påstå, at der ikke rigtig var nyt under solen. Men deri er jeg langt fra enig. Velvidende, at verden ikke skifter farve fra den ene dag til den anden, og at innovation ofte handler om små skridt, og alt jo er opfundet inden det når SIAL og derfor ikke er nyt – nyt.  Men alligevel synes jeg bestemt, at der var nyheder og inspiration at hente. Man skal nemlig huske på, at fremtidens innovation langt fra blot er indbegrebet af radikal produktudvikling. Fremtidens fødevarebranche er langt mere kompliceret end som så, og derfor gælder det på SIAL, som i så mange andre sammenhænge – ikke bare om at se nyt  og konstatere, men derimod om at forstå. Forstå de forandringer, bitte små – som meget store, der sker og hvorfor. Først når man forstår hvorfor, kan man tænke nye muligheder.

Her følger et ganske kort resume af noget af det der faldt mig i øjnene på SIAL 2014.

Dyrk din egen mad

Det kommer næppe bag på mange, at det hjemmelavede, friske, urtehaven og de lidt sære vækster er oppe i tiden med uendelige eksempler på pay offs som lover: Home grown, Home made, fresh from farm osv. Og når nu drømmen om det hjemmedyrkede er så stærk, hvorfor så ikke komme forbrugerne i møde. To producenter Belgiske Archi-Duc og franske Prét a Poussér præsenterede papbokse med svampespore, som efter en uge på køkkenbordet giver friske ”hjemmedyrkede” svampe klar til høst, fortæring og tilfredshed.

Mad på spraydåse

Det lyder måske lidt wired, at købe maden på spraydåse, specielt for de lidt frelste danskere som ynder at tilberede maden selv. Men ikke desto mindre var der adskillige af den slags spraydåse-produkter. Spanske New Food Spray tilbød bl.a. icing til cup cakes topping i diverse smagsvarianter og farver samt pandekage-dej, tortillas-dej og ostesauce til lasagnen.  Også franske La Siphonés, have ostemousse i skum-spray-flaske i 4 smagsvarianter. Osteskummen er velegnet til fiskeforretten eller italienske snacks.  Og et andet fransk firma Woos havde flødebaseret og praktisk frugtmussé i flotte farver og med syrligt og god frugtsmag.  Mest appetitlig af ”spraymaden” fandt jeg dog nogle små krydderispray eller krydderiparfumer om man vil. Brum Cuisine tilbød klassiske krydderier som fx basilikum og kanel i en væske af vand, olie og kokosolie, som med en simpel trykpumpe kan sprayes på maden.

Fædigretter  – også bio

Antallet af færdigretter der så både sunde, friske og appetitlige ud fyldte godt rundt i standende. På SIAL slås det endnu engang fast, at trenden i den grad peger på, at folk laver stadig mindre mad selv og i højere grad køber færdiglavet retter, friske eller frosne. Mangfoldigheden er stor.  Der var masser af varianter i lækker kvalitet. Etniske, lokale og fremmedartede retter. Veggie, øko, bio, low fat, homeMade, gluten free og halal. Også var der den irske bonde Mash Direct, som med stor succes Europa rundt solgte færdige kålretter, fx krydret smørstegt grønkål eller rosenkål med bacon topping i lækre emballager. Sådan kan man altså også væres succesfuld farmer i år 2014.

The whole farm

En anden interessant observation var statements, hvor kødproducenter tydligt gjorde opmæksom på, at de bruger hele dyret og intet går til spilde i processen. Specielt Italienske Inalca have bygget en hel kommunikation op omkring dette. Under sloganet: Eco-friendly cattle – the green path of the meat chain havde de taget stilling til en fremtid, hvor intet måtte gå til spilde i processen og kødforbruget skulle mindskes. Alt skulle bruges, for at nedbringe verdens madspild. Dette falder meget fint i tråd med fænomenet  eat from the whole farm, som magasinet TIME beskrev i foråret .

Og ja, der var meget meget mere at opleve på SIAL 2014. Masser af produkter målrettet børn. Et utal af færdiglavede flotte, flotte konditorkage som kan fryses og bruges på det stærkt voksende cafe´ marked verden rundt. Der var lækre oste med pudsige smage, i super lækre og moderne indpakninger. Indpakninger som får enhver dansk ostemontre til at blegne. Der var avocado-alt-muligt. Chokoladecreme lavet på avocado, frysetørret avocado pulver, avocado-juice, avocado-olie og ufattelig mange typer af guacomole. Masser af ”sundt”  slik baseret på ”pure” chocolate, no added sugar og meget ofte dehydreret frugt. Og ja så var der en standen hos Danish Crown med det smukkeste billede af en frilandsgris under åben himmel. Mon det er visionen for fremtidens danske svinebrug?

Såfremt du gerne vil høre om flere nyheder fra årets SIAL kan en mini-SIAL-rapport inklusiv billeder købes. Kontakt www.foodfuture.dk.