Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

img_7597img_7753img_7697 skaermbillede-2016-10-20-kl-12-18-50 img_7747 img_7672

Alverdens fødevarefolk er i disse dage samlet i Paris for at besøge verdens største fødevaremesser. Endnu engang må man slå fast, at der på vore privilegerede breddegrader ikke umiddelbart er grund til at frygte fødevaremangel. Igen i år, var der et stort udvalg af lækre sager; halve kvier såvel som økologisk cider. Kæmpe nødder, så store som man ikke troede de fandtes. Eller hvad med; organic glutenfree, veggi, Great Britain local chips with no added sugar or other problematic ingredients?

Mest i øjenfaldende, uden dog at tale om revolutionerende nyheder var følgende:

FLERE BIER

En fødevaremesse uden levende dyr, bliver aldrig fuldendt. Derfor var det også glædeligt overraskende, at der på SIAL i år var en glaskuppel fyldt med honningbier og smukke blomster. Dette ikke mindst set i lyset af, at bierne, de vilde såvel som honningbierne længe har være på agendaen, når det kom til snakken om biodiversitet, og hvordan det står til derude i naturen. Netop nu tales der verden rundt meget om, hvordan man kan skaffe bedre forhold til bierne og få bestandene op. For uden bier går det ikke. Og med den megen honning i flotte farver, de mange smage på messen og ikke mindst al den snak om bier i tiden, var det helt på sin plads med et sådan indslag.

FRA ANIMALSK – VEGETABILSK

For sundheden og planetens skyld har det efterhånden i da nogle år været trendy at spise vegetarisk eller bare flexitarian. På årets SIAL, var der en del veggi-koncepter som bød på fiske- og kødalternativer, som godt nok ikke smagte af den ægte varer, men sagtens kunne spises med velbehag. Mest uheldigt i de grønne bestræbelser var dog de vegetabilskbaserede oste. Der er langt igen, såfremt man virkelig mener, at osten også skal være vegetabilsk.

Hvad der også bør nævnes i forhold til det vegetabilske er, at der i den grad er gået inflation i veggi-anbefalingen som stod på rigtig mange produkter. Også på produkter, som man normalt aldrig vil forbinde med animalske ingredienser. Fx sodavand, hindbær bolsjer, kartoffelchips eller grøntsags-smoothies.

FRISK OG SUND CONVENIENCE

Det er en kendt sag, at moderne mennesker har travlt, men alligevel gerne vil have sund og velsmagende mad. Sund og frisk convenince er derfor interessante kategorier som vokser voldsomt i disse år. Men selvom det skal være ”convenient”, skal det have en høj kvalitet og leve op til tidens mange forbrugerkrav om friskhed, økologi, ingen tilsat sukker, få eller ingen overflødige ingredienser. For hver gang kommer der flere og bedre convenince produkter på SIAL, også i år, hvor jeg i særdeleshed bemærkede; convenince food med super food ingredienser, fx pasta med Spirulina. Der var masser af mælkebaserede, kølede flotte og velsmagende desserter og kager. Samt sunde og delikate to go tangsalater Men convenince kategorien er oppe mod stærke kræfter, for tidens guruer og andre sundhedeksperter prædikerne nemlig, som aldrig før; at hvis folk vil leve sundt og kaloriefattigt bør de lave maden selv fra bunden. Altså gælder det om, at levere så “clean” og simpel convenince så muligt.

INNOVATIV OST

Ost er en klassisk fødevarer og kigger vi på det danske marked er det nok en kategori, hvor det har været så som så med de opsigtsvækkende, spændende og fristende innovationer. Men på årets SIAL, så man i år en del gode eksempler på, at ost kan andet end komme i blokke eller skiver. Ost formet som stjerner eller dinosuarer i små pakker til børn. Ost i terninger til at snacke direkte fra boksen sammen med fx rugkiks. Forskåret osteblokke til buffetten i kantinen. Eller hvad med mini-oste pakket som flødekarameller for en hurtig lille ”enjoyment”.

TILGÆNGELIGT KØD

Også kød er en klassisk kategori, hvor traditionerne og konventioner er så sikre som, at der skal svin i frikadeller og den slags altid kommer som hakket svinekød. På årets SIAL var der adskillige eksempler på kød som blev solgt på nye måder. Og der var kødsnacks i alternativer former, særligt var der nogle små mini-chorizoer, med fx hasselnødder, på størrelse med en cigaret, som var et godt bud på moderne snack food. Endvidere var der mange steder gjort meget ud af emballagen, og ikke mindst teksten på emballagen, hvor det med enkle, skarpe og forståelige budskaber blev gjort klart, hvilken type kød der var tale om, og hvordan man kunne tilberede kødet. Der var mange gode eksempler på, hvordan man med smuk og gennemtænkt emballage kan løfte et produkt og gøre det interessant, også selvom der reelt bare er tale om en klump kød.

EMBALLAGE DER KAN OG VIL MERE

Nok mest i øjenfaldende, var en del koncepter, hvor man havde gjort produktet til sin egen emballage. Smukkest var en kokosvand i egen skrællet nød, med en prop som blot kunne rives ud. Derudover var der også ferskner, kiwier og citroner, hvor man havde taget frugtkødet ud og lavet den til en delikat og velsmagende is, for så at komme det tilbage i frugten og fryse det hele. Og vupti er der lækker is i egen frugt. Et russisk firma solgte æblegrød i emballage formet som æblerne selv, flotte og iøjnefaldende emballager. Den slags kommer der utvivlsomt mange flere af.

INGEFÆR ER HOT

Ingefær er ikke længere kun for firstmovers og sundhedsfreaks. Ingefær har i den grad ramt massemarked. På årets SIAL var der rigtig mange produkter med ingefær. Ingefærkager, ingefærsmoothie, ingefærøl, rå ingefær, friskpresset ingefærjuice, ingefærbolsjer, etc..

GLOBAL FOOD TRENDS

I et hjørne af messen var også en lille udstilling, hvor man havde lavet plancher for en del af de største og mest betydningfulde lande og spurgt, hvilke food trends der fyldte mest og hvilken vej fødevarevindende blæste. Resultatet var interessant. Topscorerne var for de rigeste lande, at internethandlen vokser voldsomt i disse år og stadig flere forbrugere flytter deres forbrug over i disse alternative kanaler. Mens en del knapt så rige lande meldte om større mådehold i madindkøbet, mange forbrugere var nødsaget til at spare i hverdagen, og derfor blev der valgt billigere fødevarer. Også overskrifter som mere sundhed, mindre sukker og convenience gik igen hele vejen rundt. Mens det kun var på de rigeste og mest udviklende markeder, at der var nævnt fokus på økologi og lokale fødevarer.