Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

Der sættes stor lid til teknologien i disse år. Robotterne der kommer marcherede eller flyvende ind fra oven. Den digitale strøm af bits and bytes der i eksponentiel fart forbinder, optimerer og revolutionerer. For slet ikke at tale om forhåbningerne til big data og strømmen af informationer, som vil give bedre og mere præcis information om den reelle virkelighed med øget transparent til følge.

Også i dansk landbrug, har man store forventninger til de teknologiske fremskridt, som forhåbentlig vil kunne øge lønsomheden endnu engang. Give landmanden mindre slid og bidrage med teknologiske løsninger, som vil kunne tjene naturen, biodiversiteten, klimaet og ikke mindst forbrugernes interesser.

Forestil dig fx den lille robot der 24/7 vil kunne køre rundt blandt køer og fjerne kolort og suge gyllen op på stedet, og dermed øge hygiejnen betragteligt. Eller hvad med en lille hær af små mobile fiduser der kan vandre mellem kornaks og eliminere rævehale, rejegræs og hvæsselhaler. Eller chippen i koens rumpe, som kan fortælle digitalt, at det er inden for de næste timer at kælvningen vil finde sted. Eller dronen der kan flyve rundt og give landmanden en detaljeret fuldstændigt billede af situationen efter haglen i den 30 ha store hvedemarken nord for mosen. Det automatisk skridsikre rullebånd der kan få køerne tørklovet ud på de fjerne enge. De selvflyttende grisehytter der altid sikre grisen et tørt leje, mens den selv sammen grisehytte kan skræmme både ræve, ulve og krager fra marken.

Glemt skal heller ikke være meningen med det hele, dem det hele handler om, nemlig forbrugerne og deres behov for gode fødevarer. Med økonomisk overkommelige micro-teknologiske anlæg vil det blive muligt at hente mælken, fløden og yoghurten frisk fra det lille lokale andelsmejeri. Så de kræsne forbrugeres ønsker om lokale fødevarer, kort transporthed, tillid og nærhed kan realiseres og gøre landsbyen langt mere selvforsynende.

Jo vist, er der store og realistiske forventninger til fremtidens teknologiske håndsrækning til dansk landbrug og fødevareproduktion. Der er utvivlsomt meget at glædes over og se frem til, særligt hvis disse nye teknologiske løsninger kommer ned i et prisleje, hvor selvstændige landmænd og mindre kooperativer kan være med.

Men, hvad der dog er vigtigt at bemærke når det handler om teknologi er, at teknologien ikke har megen værdi i sig selv. Mennesker har om jeg så må sige ingen teknologiske behov, men derimod menneskelige behov. Teknologiens berettigelse er; at sikre menneskers behov og det gerne så det fører til større samlet lykke for mennesket. Det er derfor trods forventningens glæde og den teknologisk rus værd at stoppe op, og tænke sig godt og grundigt om en ekstra gang inden man alene sætter sin lid til teknologien og tror, at teknologien er det fiks som kan klare alt.

For hvad vil vi med teknologien? Hvad vil landbruget og fødevarebranchen med teknologien? Hvorfor har vi behov for denne eller hint teknologi? Hvordan bruger man bedste teknologien til at give mennesker et bedre liv?

Selvfølgelig kan big data bidrage med interessante data. Men hvad skal vi bruge disse data til?  Hvilke data er vigtigst? Intelligent brug af big data kræver viden, og ikke mindst evnen til at stille kritiske spørgsmål og kunne forhold sig til microdata? Det er ved at analysere microdata, at man får fornemmelsen af, hvad verden har behov for og hvad mennesker drømmer om, samt ikke mindst, hvad de store data skal fortælle. Nøjagtig som det er fint, at en landmand kan fjernstyre sin gård digitalt, men har en landmand overhovedet lyst til at drive sin gård uden også at skulle ha´ dyrene mellem hænderne? At køre traktor? Er drømmen om at være landmand ikke også at sanse høsten, mens støvet står, kornet dufter og guldet hamre mod vognens bund og lønner besværet med en følelse af fuldkommenhed og tilfredshed?  Kan samme følelse af veludført arbejde og tilfredshed høstes bag skærmen?

Henry Ford en af industrisamfundet store koryfæer. Det var ham der inspireret af store slagterhuse i Chicago i det forrige århundrede introducerede samlebåndet. En teknologisk markant og betydningsfuld innovation. Men selvom brugen af samlebåndet var banebrydende teknologi var det dog Fords fremsynende sans for masseforbruget der for alvor fordrede hans succes. Ford forstod bedre end andre at aflæse sin samtid og forstod, hvad der sker mellem mennesker. Hvorfor han indså og handlede på, at ikke bare nogle enkle rige havde behov for en bil, men at alle gerne ville have en bil.

Ligeledes kan man nævne traktoren, som vel nok er en af de teknologiske landvindinger som har betydet mest for produktivitetsforbedringerne og strukturudviklingen i Dansk Landbrug. Traktoren har i den grad frisat mennesker og eroderet hårdt og fysisk nedbrydende arbejde. Men når det er sagt, er traktoren langt fra den eneste afgørende betydning for dansk landbrugs succesfulde udvikling i det forrige århundrede.

Afgørende er også højskolebevægelsen og dens oplysningsprojekt som formåede at oplyse og emancipere en ellers tilbagestående bondestande til at tænke nyt, frisættende og solidarisk i foreninger som blev til andelsselskaber. Andelsmejerier, slagterier osv. som netop i kraft af deres innovation, fællesskab og solidaritet gjorde bønderne rigere og muliggjorde en bred teknologisk udvikling landet rundt, og det inden for en relativ kort årrække.

Derfor teknologi for mennesket skyld, ikke for teknologiens.