Tidens food trends peger på et skift fra animalsk – vegetabilsk

Er du veggi, part-timevegetarian eller flexetarian? Stadig flere forbrugere verden rundt er begyndt at skele til vegetarismen og vælge kødet og mælken fra. Ikke hver dag, ikke konsekvent, men oftere. Begreber som part-time-vegetarian og flexitarian er kommet på Wikipedia, alt mens antallet af veggi-restauranter, veggi-magasiner og veggi-supermarkeder boomer i alverdens hippe metropoler. Årsagerne er flertydige; ambitionerne om en sundere diæt er utvivlsomt en af dem. Men også interessen for klimavenlig mad og mindre kød, spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Det er næppe gået den kvikkes næse forbi, at mad er moderne. Mættet med mening, symbolik og værdier udgør maden i dag en af tidens hotteste statusmarkører. Og hot netop nu er; at maden vi spiser også skal bidrage i kampen for en bæredygtig verden. Derfor! vil man være med på beatet og blandt de fremmeste, når det gælder fremtidens fødevarer, handler det om at spise sit for at ”redde” verden. Den rigtige mad kan nemlig bidrage ganske betydeligt til klodens velbefindende. Og hvor miljøtænkningen tidligere var et added on, synes det oftere at være hele pointen.

Et af de meste presserende steder at sætte ind med de gode hensigter er ved en reduktion af verdens enorme forbrug af kød. En ikke let opgave i en verden, hvor vækst og velstand synes at være lig med vestlige spisevaner, og hvor forbruget af kød bare stiger og stiger, i interessant utakt med en ligeledes voksende skepsis.

Det enorme kødforbrug og i særdelshed oksekødsforbrug koster nemlig dyrt. Køer drikker enorme mængder af vand, 100 liter dagligt og de bøvser og prutter, og udleder op mod 60-70 kilo gylle i døgnet.

60 milliarder dyr

60 milliarder dyr blev der slagtet i 2013. 50 milliarder af disse dyr var kyllinger. Mindre en halvdelen af en kylling kan efterfølgende konsumeres som kød. Altså et enormt spild. Tal fra USA viser, at den amerikanske husdyrsproduktion producerer 130 gange så meget lort som landets indbyggere tilsammen[1]. Dertil kommer, at 20-30 procent af verdens drivhusgasser kommer fra landbrugsproduktionen. De 18 procent alene fra husdyrsproduktionen[2]. Et tal FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) forventer vil stige med godt 30 procent mod 2050[3]. I dag spiser en amerikaner altså ca. 122 kilo kød årligt, mens folk i Bangladesh må nøjes med 1,8 kilo[4]

Produktionen af husdyr i verden er altså enorm. Verden ville kunne producere op mod 4-7 gange så mange fødevarer, hvis folk holdt op med at spise kød og andre husdyrsprodukter. Derfor giver det set med bæredygtighed for øje, overordentlig god mening at spise mindre animalske til fordel for mere plantebaseret. Ergo er der gode argumenter for klimamad. Det gør nemlig ikke nogen ubetydelig forskel for den globale CO2-udledning om man kvitter kødet et par gange om ugen. Forbruger hver eneste af os bare 10 procent mindre kød, bliver ens CO2 aftryk også mindre. Derfor er reduktionen af kødforbruget kommet på agendaen hos flere græsrodsbevægelser. Et tema som også danske Uffe Elbæk og hans nye parti Alternativet agiterede for, da de bragede i folketinget denne sommer. Al Gore tidligere amerikansk præsident kandidat og verdenskendt miljøforkæmper er også blevet vegetar. Nøjagtig som de danske Michelin-stjerne-restauranter også for alvor nedprioriterer kødet pt.

Eating animals destroys the planet – go vegan

Altså er situationen den paradoksale, at forbruget af kød stiger verden rundt, samtidig med at antallet af vegetarer også stiger. Fx har man i USA fra 2007-2013 oplevet et fald i forbruget af kød på ikke mindre end 10 procent. Et fald der dog ikke alene kan tilskrives hensynet til kloden, men også kan forklares med økonomisk krise og højere fødevarepriser i perioden. En tendens der også bakkes op af tal fra The vegetarian ressource group som anslår, at antallet af vegetarer i Amerika er fordoblet siden 2009[5] til godt 16 millioner. Kina tæller 50 millioner vegetarer, mens Danmark, et af verdens mest kødspisende lande, blot har 1 procent vegetarer.

Der er altså klare indikationer der peger mod en fremtid med flere vegetabilske alternativer, når det kommer til den daglige diæt. Og udviklingsinitiativerne følger trop. Lige nu skydes masser af venture kapital i forskning og udvikling, som netop skal finde plantebaserede alternativer til fx æg og kød.[6] Målet er at finde mere miljøvenlige og etiske løsninger der fremadrettet kan producere lige så attraktive fødevarer som de animalske vi kender. Interessant i den sammenhæng er det Silicon Valley baserede venture firma Impossible Food, som ønsker at skabe en hel ny generation af fødevarer produceret kun af planter. Fødevarer som smager lige så godt, og har samme sunde egenskaber som de animalske fødevarer vi kender[7] Fremtidens mad må aldrig blive en ringere udgave af fortidens. Allerede nu er de langt, med den 100 procent vegetabilske burger.

Impossible Food pointere, at 92 procent af jordens planter endnu er uudforsket i forhold til dets potentiale som menneskeføde. Hvem ved, hvad naturen endnu gemmer?

Mandelmælk og peanuts-ost

Og tendensen fra animalsk til vegetabilsk slår også igennem i forhold til mejerivarer og æg, hvor konkurrencen øges fordi, stadig flere plantebaserede alternativer trænger sig på. Mayonnaise baseret på konjacrødder i stedet for æg og et stigende udbud af mælkealternativer, hampmælk, hasselnøddemælk, mandelmælk osv. vidner om forandringer. Tidens helseguruer bandlyser nemlig klassiske mejeriprodukter i jagten på sundhed, skønhed og et langt liv. Sjældent med valid forskning i ryggen, men alene fornemmelse af tilpashed og personlige erfaringer er mere end rigeligt til, at en voksende gruppe af firstmover-forbrugere på jagt efter sundhed og alternativer glædeligt følger trop. Salget af alternative plantebaserede mælkedrikke stiger verden rundt. Ligesom hylderne i de lækreste supermarkeder og helsekostbutikker herhjemme byder på stadig flere spændende varianter. Ifølge analysebureauet MINTEL steg forbruget af plantebaserede mælkedrikke i USA med hele 35 procent i 2013, hvor topscoreren mandelmælk kunne bryste sig af en stigning på hele 56 procent. Og nej, det er ikke bare de plantebaserede mælkedrikke der kommer flere af, også non-dairy yoghurt og ost baseret på fx peanuts vil blive serveret i tiden som kommer.

Hvorfor?Argumenterne for det vegetabilske er til at forstå. Først og fremmeste handler det om sundhed. Flere føler sig bedre tilpas med en diæt uden kød og mejeriprodukter. Men dernæst handler det også om mere bæredygtige fødevaresystemer. Fødevaresystemer der kan give folk lækker mad, uden fældning af regnskov, høj CO2 udledning og uacceptabel dyrevelfærd på samvittigheden.

Så næste gang du er i Wien eller New York, bør du måske besøge en af tidens nye veggi-is-bare Veganista eller DFMavens. Førende amerikanske fødevarespecialister forudser, at netop kategorien af plantebaserede is-alternativer vil vokse til det dobbelt eller tredobbelt i løbet af de næste fem år.

Også den rigtige is – den smarte non-dairy modeis, kan altså i 2015 være med til at redde verden.

[1] http://www.sustainabletable.org/906/waste-management

[2] FAO – The United Nations Food and Agriculture Organization

[3] http://www.fao.org/news/story/en/item/216137/icode/

[4] Americans eat 122 kg (270 lb.) of meat a year on average, while Bangladeshis eat 1.8 kg (4 lb).

[5] http://www.onegreenplanet.org/news/is-2014-the-year-of-the-vegan/

[6] http://impossiblefoods.com

[7] ”Impossible Foods is developing a new generation of meats and cheeses made entirely from plants. Our mission is to give people the great taste and nutritional benefits of foods that come from animals without the negative health and environmental impact”. (Impossible Food)