Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

I tiden

blog'en med tanker om aktuelle temaer og strømninger

Er din landsby værd at bevare, og hvis, hvilken forskel kan du så selv gøre for dens fremtid?

Fordi det gode liv på landet IKKE kun er et centraliseringsspørgsmål.

Har netop fået tilsendt nedenstående 10-punktsplan af en taknemmelig landsbybeboer fra dengang. 10-punktsplanen er en oversigt, som jeg tilbage i år 2015 udarbejdede til et projekt sammen med Frederikshavns kommune. Målet var at sætte en lang række landsbyer igang med at gentænke sig selv, i håb om flere nye tilflyttere. Jeg synes selv, at det er en god plan, og særligt er jeg glad for, at jeg i planen ikke bare fokuserer på visioner og muligheder, men også beder beboerne om at tage stilling undervejs og forholde sig til deres egen rolle i forhold til den fremtid de ønsker for landsbyen. For hvis ikke man selv tror på en god fremtid i byen, hvordan skal man så kunne få andre til det?

LÆS PLANEN HER:

10 POINTER – NYT LIV I LANDSBYERNE

 1. Hvilken landsby vil I selv gerne bo i – i fremtiden? Tænk fremad. Tænk i nye muligheder fremfor at ønske den gamle landsby tilbage.

2. Hvilken landsby ønsker fremtidens landsbybeboere? – Børnefamilierne, I vil jo gerne have øget bosætning. Hvad skal landsbyen kunne, for at jeres børn ønsker at komme tilbage? Spørg dem! Hvis I ikke kan se en fremtid i landsbyen for jeres egne børn, er byen så overhovedet værd at kæmpe for?

Vil I selv flytte til? Nye tider, kræver nye svar. Hvis nu landsbyen skulle starte helt forfra, hvad ville I så gøre? Velvidende, hvilke krav den moderne verden stiller?

3. Den gode historie – Italesættelse er vigtig. Sproget er med til at skabe virkeligheden. Negativ italesættelse giver negativ virkelighed. Positiv italesættelse positiv. Husk at fortæl den gode historie. (Med respekt for realiteterne, naturligvis). Brug Facebook, tænk i PR og se jer selv som ambassadører for landsbyen.

4. Vision – Urbaniseringen er en stærk drivkraft – men den er ikke “naturlig”. Altså er storbyen ikke eneste mulighed i fremtiden. Der findes også spændende, gode og dygtige mennesker, som gerne vil bo på landet. Men hvilket svar på det gode liv kommer fremtidens landsby med? Hvilken vision har I for et blive et godt og attraktivt bosætningsområde i fremtiden? Hvorfor skal de vælge Jeres landsby fremfor en anden? Hvilken vision har I for Jeres landsby mod 2030?

5. Tidsånden – Trends og tendenser Der er mange tendenser i tiden, som landsbyerne med rette kan gøre til deres fordel, og udnytte for at skabe livskvalitet og øget opmærksomhed om byen. Naturen er moderne, økologi, urtehave, havehøns, outdoor, mountain-biking, ridning, vinterbadning, håndværk, plads, billige kvadratmeter, osv. er noget stadig flere drømmer om. Fred og ro. Frisk og ren luft. Flere drømmer om fællesskab og rødder. Tilhørsforhold og tryghed.

6. Mentalitet – Fremtidens landsby handler ikke kun om det fysisk konkrete. Fremtidens landsby handler også om mentalitet. Hvordan er ånden i landsbyen? Er der plads til folk der er anderledes, dygtige, ambitiøse, krævende, af anden etnisk oprindelse, anden politisk observans eller måske ingen ben har? Det er værd at bemærke, at forskning viser, at fraflytternes argumenter er fornuftsbetonede. Mens tilflytternes er følelsesbetonede. Landsbyerne skal være bedre til at appellere til følelserne.

7. Muligheder – tænk i muligheder. Tænk fx i alternative boformer – andre muligheder for bosætning, bofællesskab for seniorer, Friland (kollektiv). Find på noget andet en de sædvanlige firkantede parcelhusudstykninger på 800-1200m2. Tænk i fællesskab, fællesspisning, kaffebarer og steder at mødes. En ny legeplads er godt, men det er næppe den alene der gør forskellen i fremtiden. Der skal noget meget mere afgørende til, end et nyt shelter, byporte, legeplads eller en ny skulptur for at skabe øget bosætning og livskvalitet i landsbyen.

8. VÆR ET ATTRAKTIVT ALTERNATIV TIL BYERNE – Gør noget andet, end byerne gør. Brug jeres særegne potentiale. Naturbørnehaver, islandske-heste, velforsynede gårdbutikker, fiskeri, havbad, tang, tæt på ferieland, rollespils-skov, bondegårdsidyl etc. Gerne noget unikt. Noget som man ikke kan få andre steder.

9. Opgradering version 2015 – Moderne mennesker er krævende. De vil ikke ”nøjes”, fordi de bor på landet. Er jeres landsby på højde med de krav verden stiller i år 2015? Virker hjemmesiden og opdateres den jævnligt? Har I fået fiber? Holder i åbent, når I siger I gør det? Har I kompetencerne i orden? Fx underviser i reelt i gymnastik – eller er det bare børn i vild leg i gymnastiksal? Har I fået et moderne fitnesscenter, som altid er åbent? Tænker I moderne eller gammeldags? Serverer I brun sovs eller grøntsags-salater? Dåsebajer eller smoothie? Er I gode nok til at byde nye folk og nye initiativer velkomme?

10. Vær selv den forandring i verden, du gerne vil se – Hvis ikke du selv synes, at det er godt at bo i landsbyen, hvordan skal I så få andre til at synes det? SKAB DEN LANDSBY SOM DU SELV ØNSKER AT BO I – BIDRAG; Ta` ANSVAR og MELD DIG IND.

I de seneste år er det blevet meget moderne at tale om “naturlig” mad. Men hvad er “naturlig” mad overhovedet for en størrelse. Er æblet naturligt, mens vingummien ikke er? Og hvad med industrikyllingen eller tomater fra drivhus?

Et schweizisk studie af i alt 72 tidligere studier viser. At svaret blandt ca. 85.000 europæiske forbrugere er, at folk generelt set forbinder naturlige fødevare med:

1. At et produkt er økologisk og GMO-frit eller produceret af råvarer som er det.

2. At der ikke er brugt unødvendige ingredienser. Særligt kunstige farve- og smagsstoffer, konserveringsmidler, tilsætningsstoffer, hormoner, pesticider og GMO.

3. At produktet ikke er forarbejdet mere end højst nødvendigt. Hvilket betyder, at processen helst skal bevare råvaren så intakt som muligt.

Kilde: FOODNAVIGATOR Does Europe need a legal definition of natural food.

DEN FREMTID SOM SKAL SIKRE JERES KOMMENDE INNOVATION SUCCES.

(Klumme i Børsen 23. Februar 2017)

Der tales om innovation, som var det nøglen til himmeriget. Hvem der bare var den, der opfandt morgendagens succes og skabte vækst og velstand til butikken, familien og ikke mindst kongeriget?

Men gode idéer langt fra er nok. Gode ideer findes i rigelige mængder. Nøjagtig som dem, der elsker at kvæle de gode ideer. For slet ikke at tale om alle de organisationer, hvis kompleksitet og arbejdsgange er så lean og umulige, at luften ofte er gået af ballonen inden, at ideen overhovedet får flyvehøjde.

 Innovation handler også om, at forstå morgendagens behov og muligheder

Innovation handler om mere end ideer og organisation. Innovation handler i allerhøjeste grad også om at være gearet til at forstå den virkelighed, som innovationen skal ud og vokse og leve i. Et step i innovationsprocessen, mange glemmer, overser eller nedprioriterer. For skal innovationen gøre en reel og positiv forskel, er det vigtigt, at man kender morgendagens samfund og behov. En succesfuld innovationsproces handler derfor i allerhøjeste grad også om behovsafklaring og afdækning af de muligheder som er fremtidens. Altså en professionel og metodisk tilgang til at forstå fremtiden, fremfor alene at bero sig på nutidens, organisationens eller tilfældige følelser og fornemmelser.

Udvikling og afvikling er to sider af samme sag

Verden er i konstant forandring. Nye behov opstår, mens gamle forsvinder. Udvikling og afvikling er to sider af samme sag. Nuvel det sker ikke altid over night, og der er stadig behov som kan kaldes universelle. Men fordi vi taler den moderne verden – 2017 eller 2025 er de nye muligheder ofte  langt mere komplekse end, at den gamle model blot skal have en opgradering eller vi skaber en ny variant med lakridssmag.

Husk på, når en branche forandres og et behov ligeledes, er det jo ikke alene branchen og behovet der forandres, men et resultat af langt større forandringer som rækker videre.  Forandringer er genereret af en summation af flere variabler. Variabler som tilsammen skaber et rum af muligheder og trusler for fremtiden, og dermed tegner konturerne af det der højst sandsynligt bliver fremtiden. Det duer derforikke at se isoleret på ideen behovet eller modellen. Skal innovationen lykkedes er det en afgørende forudsætning, at den er tænkt ind i fremtiden og den virkelighed den skal virke i.

En digital grønnere fødevarefremtid

I forhold til fremtidens succesfulde fødevareinnovationer er det derfor afgørende, at man er villig til at prioritere tid og ressourcer på at få de afgørende spørgsmål besvaret, inden man forsøger at skabe fremtidens løsninger.  Hvordan ser verden og hverdagslivet ud i 2025? Hvad, hvor og hvorfor spiser vi?

For ja, der findes gode og valide svar på den slags spørgsmål. Fremtiden er ikke blot tilfældig, men i meget høj grad en forlængelse af nutiden og de mega-trends, modtrends, trends og microtrends som allerede i dag former og forandre vores tilværelse.

Hvad spiser vi i fremtiden?

Fremtidsforskningen kan derfor med faktuelle, valide og gode argumenter uden at tøve fortælle, at i 2025 – spiser vi sundere og grønnere mad, som oftere vil være produceret lokalt og bæredygtigt ved hjælp af moderne teknologi der sikrer både dyr som mennesker bedre arbejdsbetingelser. Økologien såvel som dele af det biodynamiske tankegods er kommet for at blive, om end at begge retninger blot er et skridt på vejen mod SUISTAINABILITY VERSION 2050. Helt nyt på hylderne i få udvalgte supermarkeder er kød produceret på laboratorier. Kød der på langt mere miljøvenlig vis kan frembringes, stort set med samme smag og energifordeling som vi kender i dag. Størstedelen af vores indkøb foregår digitalt og ofte kommer maden helt af sig selv. Således tegner tidens mega-trends ganske sikkert et; ikke 100 procent sandfærdigt billede af fremtidens fødevarevirkelighed, men et særdeles systematisk og plausibelt billede af en mulig og sandsynlig fremtid, bygget på en række udvalgte forudsætninger.

Singler er ikke bare halve familier, men helstøbte individer som stiller større og nye krav i deres bestræbelser på at fuldende deres liv i netop den familietype, som de nu engang har valgt. Eller som livet på en eller anden måde fik dem placeret i.

(Denne artikel er skrevet til  kommunikationshuset Envisions rapport om singleshopperen som udkom 11. November 2016.)

Singlelivet vinder an i popularitet

Der bliver flere af dem – singlerne. Moderne mennesker som foretrækker selv at bestemme, hvor skabet skal stå, og hvem de gider mingle med. Vi kender dem fra mediebilledet som lækre og frie på vej ud i byen, altid klar på eventyr. Tidens stjerner, er nemlig sjældent gifte og lænket af troskab og kedelige familiære forpligtigelser ret længe ad gangen. Hvorfor nøjes, når verden byder sig til? I år 2016 findes der ikke bare én, men flere måder at leve det gode liv på. Alt tyder på, at livet som alene-voksen vinder an på bekostning af den traditionelle kernefamilie.

Mennesker drømmer stadig om kærlighed, sex og tomsomhed

Men selvom antallet af singler er voksende, er alenetilværelsen dog sjældent et reelt fravalg af børn, kærlighed og tosomhed. Langt de fleste drømmer stadig om kærlighed og kernefamilie. Spørger man direkte, er tidens singler, unge som midaldrende, da heller ikke længe om at svare. Selvfølgelig er de på jagt efter kærligheden og én at dyrke tosomheden med. Selvfølgelig både håber og drømmer de om, at den eneste ene, eller bare én de matcher rigtig godt med. Okay, måske ikke lige nu og her, men på sigt kunne det da være dejligt med en kæreste. Og med den moderne verdens digitale muligheder og Tinder i hånden er det perfekte match, måske blot et svirp væk. Ofte er skilsmissepapirerne end ikke underskrevet, inden de er videre og jagten på kærligheden startet endnu engang.

Familien er ikke længere normalen

Det kan synes paradoksalt, hvorfor så mange bor alene, bliver skilt og ikke ønsker at binde sig for alvor, når jagten efter kærlighed og håbet på samme lever i bedst velgående og nærmeste er blevet en industri i sig selv? Men sagen er, at vi alle blot er børn af århundredes kulturelle praksis, og netop derfor ser de fleste sig selv realiseret i et klassisk kærlighedsforhold, – i en klassiske kernefamilie fordi, at det er den vi kender og det stereotype billede af et ideelt livsforløb vi er opvokset med. Og lægger man så dertil menneskets biologiske instinkter og stærke behov for sex og anerkendelse, forstår man hvorfor, at det stadig mere populære singlelivet sjældent handler om; ikke at ville kærligheden, reproduktionen og de andre. Men har rod i andre kræfter i samtiden, som gør det svært at være familie. Vi lever i en tid der hylder friheden, individet, kødets lyster, det effektivt arbejdsmarked og en konstant stræben efter personlig udvikling og forløsning. Størrelser om ikke ligefrem fordre troskab og livslangt familieliv.

Vi lever altså i en form for mellemtid, hvor store dele af vores drømme og forventninger til familielivet har rod i et mere traditionelt samfund. Et samfund som havde familien som omdrejningspunkt og bærende institution. Hvilket ikke er tilfælde for vores moderne verden, som derimod har den enkelte og dennes behov som omdrejningspunkt. I år 2016 er en partner, et ægteskab og en kernefamilie derfor ikke længere noget som bare kommer, men derimod noget man ret definitivt skal vælge, og arbejde målrettet på at opnå og opretholde, og det ofte på trods. Hvis altså, det er det man vil. Men flere vil det ikke – flere orker det ikke, de vil noget andet. Omvendt er individet, singletilværelsen den grundlæggende eksistensform, som bare ér og kommer helt af sig selv. Vi fødes alene og dør alene. først i de unge år, som der kommer flere af. Og igen, når parforholdet og familien ikke længere er den rigtige ramme for ham eller hende, og dermed dem begge.

Seriel monogami er ved at blive new normal

At leve alene, eller være i en form for seriel monogami er altså næsten blevet the new normal og en på mange måder helt naturlig konsekvens af de sociale forandringer vores verden har gennemlevet. Én ting er at længes efter kærlighed og sex, noget helt andet er at skulle vælge en partner, som man både har lyst til at dele seng, adresse, venner, børn og livsbane med. Det er det, der er svært, hvis ikke nærmest tæt på umuligt i 2016.

Derfor trives mange mennesker ganske glimrende som singles eller eneforældre eller ligefrem selvvalgt enlige forsørgere. (Og det i særdeleshed de stærkeste af dem, dem med størst social, kulturel og økonomisk kapital, noget at byde ind med og et tilpas lækkert og attraktivt ydre) Ingen i Danmark behøves gå sultne i seng, selvom de bor alene. Danmark er et rigt land, men gode muligheder for den enkelte. Og når en masse af kollegerne såvel som vennerne også er singles er det ikke svært at finde selskab. Nøjagtigt som, at velfungerende og appellerende sociale medier gør det nemt at få en date, finde en sex-partner eller dyrke et godt beeeing together living apart forhold. Det er populært at dedikere de gode stunder til partneren, mens hverdagens leverpostej bliver hjemme i privaten. Langt sværere og mere krævende er derimod kunsten at sætte punktum og vælge det faste parforhold til eller at holde gnisten, gejsten og viljen til familien livet igennem. Særligt når man indser, at ens partner er fuld af fejl og mangler, og alt for mange af familiens penge går til konens hest fremfor ens egen cykling.

Singlekulturen er komme for at blive

Den voksende singlekultur er altså foreløbig kommet for at blive, og på den korte bane, de næste 10-20 år vil der komme endnu flere singles. Og hvor fortidens traditionelle familiestrukturer havde rod i et fattigere samfund, hvor familien handlede om overlevelse og havde moralske forpligtigelser som fælleskabsbærende institution. Har nutidens singlekultur derimod rod i et rigt samfund, der hylder den individuelles frihed, den personlige forløsning, forbrugersamfundet og hedonisme.

Og ja, der er der både fordele og ulemper ved kernefamiliens passé såvel som singlelivets opkomst. Men vigtigst er det, at se realiteterne i øjnene og få det bedste ud af det nye og indse, hvilket potentiale, hvilke trusler og hvilke muligheder som findes i en voksende singlekultur og de nye livsformer som følger.

Singlelivsformen vinder an i kernefamilien

Med singlekulturens som tiltagende livsform er det vigtigt at pointere, at singler altså ikke kun er en halv familie eller en ufuldendt størrelse. Den enkelte, individet, singlen ér i år 2016 den fuldkommende størrelse, som kan indgå i en familie, hvis de synes, eller leve uden, hvis de hellere vil det. Og de fri fuldkommende og selvstændige individer er også flyttet ind i den klassiske kernefamilie, hvor singlelivsstilen fylder stadig mere. For kun med god plads til den enkelte, synes familien at kunne eksisterer i nutiden. Faktisk er mere frihed og rum til den enkelte i familien, måske lige netop nøglen til et livslangt kernefamilie fællesskab. (I rette doser naturligvis, for gør familien intet samme er der ingen fællesskab). I dag er det fx helt almindeligt, at far og mor har hver deres venner, og man ikke kun har familievenner. Lige som, at det er helt normalt, at far og mor sagtens kan tage på hver deres ferie, med og uden børn, eller på fælles familieferie. Såvel som at have individuel økonomi, hvor der blot betales et tilskud til den fælles kasse og særejet er stadfæstet.

Individuelle forbrugere

I moderne kernefamilier er der altså langt mindre fællesskab, forpligtigelse, opofrelse og kompromis end der var engang. Og netop derfor er der brug for, at målrette fremtidens løsninger til individer fremfor familier. For moderne familier og familieformer er ikke bare, én størrelse, men diverse rum for forskellige mennesker med forskellige præferencer for at leve det gode liv i nøjagtig den konstellation, de ønsker. One size fits all er altså ikke måden at møde fremtidens singler eller familier på. Folk er forskellige og deres drømme og ambitioner ligeså. Det gælder ferien, såvel som restauranten eller rabatten til færgen. Hvorfor altid rabat jo flere man er, fremfor jo færre man er? Singler er der jo fx altid plads til i biografen, på restauranten eller til koncerten. En enkelt kan jo altid fylde restpladserne og få bordplanen til at går op. I det hele taget kunne man jo godt gøre rabatter meget mere individuelle, når nu mennesker er individer. Fx er det irriterende for dem der bor alene, at blive mødt med en forestilling om, at man da er en del af en familie og derfor har behov for 10 liter kakaomælk på tilbud, eller et sommerhus med plads til 8 personer, for slet ikke at tale om en logoballon til de mindste. For det har man ikke, hvis man bor alene, og sønnen på 18 år er flyttet hjemmefra. Derfor kræver ikke bare et voksende antal af singler, men en hel horde af selvstændige individer, at omverdenen bliver bedre til at forstå, at i år 2016 eller 2025 for den sags skyld, består Danmark ikke kun af børnefamilier. Det er kun ca. 20 procent af de voksne danskere der i dag lever i en kernefamilie med hjemmeboende børn. Derimod består Danmark af en masse voksne selvstændige individer, hvor de fleste bor i parforhold, mens en anden og voksende andel bor alene, og derfor ikke har behov for familiepakker, med behov for fleksible løsninger der matcher den enkeltes behov og situation nu og her.

Er singler bare superegoister?

Der siges meget om singler. En myte er, at singler er egoister som ikke gider andre og ikke kan finde ud af at indgå i fællesskab. Men sådan forholder det sig ikke. Faktisk viser det sig, at rigtig mange singles, specielt kvinderne, er rigtig gode til at socialisere, skabe netværk og arrangere sjovere aftener uden en klassisk kernefamilie i ryggen. Nyere studier viser også, at singlerne faktisk kan være meget bedre til at skabe netværk, oprette fælleskab og give en hånd med i civilsamfundet, end dem i parforhold. Ofte er singler mere åbne og udadvendte. Mange yngre familier i år 2016 har det nemlig med at lukke sig om sig selv, og søge omgang med ligesindede og dyrke det nære. Bor du derimod alene, er det dit eget ansvar at søge omgang med andre og sikre dig, at dit sociale behov bliver dækket. I familien har man hinanden og ofte meget klare grænser for, hvem man socialisere med hvornår.

Men at få nye venner som voksen og single i år 2016 er ikke let. Slet ikke, hvis man som single også har børn der skal passes ind. Derfor har man de sidste år set et voksende udbud af tilbud og arrangementer henvendt til singles som gerne vil socialisere med andre og have nogle at tage på ferie med, holde nytår hos eller spise lækker gourmet mad sammen med. Og hvor det tidligere var halv pinligt og små ynkeligt at møde alene op til en fest eller en tur i biografen, er det i dag noget flere praktiserer og bevidst vælger, for er man alene er det meget mere legitimt at søge selskab, falde i snak og indlade sig på nye eventyrer.

Fremtidens livsformer – ”fremtiden familieform”

Med de mange nye singlers, følger altså også nye livsprioriter og organiseringsformer – det man kan kalde singlelivsstil. Og som for tidsånden i øvrigt, synes nøgleordene for en moderne singlelivsstil at bygge på begreber som omstillingsparthed, fleksibilitet og what in it for me. I årtier har familielivets organisering været bundet af tradition og forpligtigelser, men når de forsvinder, forsvinder familiens grundlag. Derfor er der behov for at opfinde familien på ny og behov for at finde frem til, hvad der definere det gode liv og den gode ”familieform” i år 2016?

Det er altså tid til at få forestillingen om det gode familieliv revurderet og opdateret, så den passer til den tid vi lever i. For uden en familie, og uden en vis form for arbejdsdeling skal flere klare mere selv. Sagen er jo, at det ikke kun er nemt at være single, fire hænder er som bekendt flere end to. To hjerner tænker bedre end en. En del singler har svært ved at få hverdagen til at fungere og ressourcerne til at strække. Pludselig skal man gøre alting selv. Også det manden tidligere gjorde; rense tagrender, opdrage børn eller bage surdejsbrød. Pludselig er der behov for at kunne alt det ens potentielle partner egentlig skulle have klaret. Behov for venner i samme situation. Behov for deleaftaler. Behov for én der kan grave et hul til trampolinen. Behov for igen at være attraktiv. Behov for at fylde de tomme aftener med indhold og andre mennesker. Behov for at have nogle at dele livets sorger og glæder med. Behov for at definere sine egne regler i livet og lægge egne planer. Samt ikke mindst behov for nogle nye fælles idealer og rollemodeller at spejle sig i.

Behov som nogle singler sagtens mestre at få opfyldt, mens andre, en hel del faktisk, synes det er svært. Og netop derfor er tiden inde til at tænke i nye løsninger, som kan gøre livet som single lettere at mestre. Løsninger som på mere eller mindre forpligtende vis kunne forene de moderne frie singles i netværk, fælleskab og arbejdsdeling, hvor de kunne hjælpe hinanden og få større glæde af hinanden. Helt konkret kunne der være tale om flere fælles spiseordninger og madklubber. Flere boliger indrettet til singler, altså mindre plads, billigere husleje og mindre vedligeholdelse. Mere optimalt ville det dog være med bo-fællesskabsløsninger, hvor det private kunne kombineres med det fælles, så man både kan opleve glæden ved et godt fælleskab, hjælpende hænder og et på forhånd defineret fælleskab med kollektive regler og traditioner. Singler elsker den slags, det er nemlig hårdt altid at skulle opfinde sig selv og sin situation. Hårdt at være den eneste der for hjulene til at snurre. Det gode ved et bofælleskab er jo, at fællesskabet findes, mens man også kan lukke døren til privaten og være helt sig selv.

Familielivet står altså foran at skulle ny fortolkes. Der er behov for at finde nye og gode måder at gøre ”familie” på, nye rollemodeller, traditioner og måder at socialiserer på i år vor tids individorienterede samfund. For som den kendte sociolog Zygmund Bauman har sagt, opstår identiteten når fællesskabet (familien) bryder sammen. Og familien, den klassiske kernefamilie er på mange måder midt i en brydningstid. Nogle vil med rette kunne hævde, at den allerede er brudt sammen. Men hvad skal komme i stedet for den klassiske kernefamilie? Har vi nogensinde spurgt os selv og hinanden om, hvilken familieform vi egentlig ønsker for vores børn og fremtidens samfund? Hvilken familieform vil tjene os bedst? Er det singlelivsstilen som skal tage over, med en familieform til individuel og fri fortolkning? Eller er vi bedre tjent med en ny form for kollektivt familie-ideal? Eller måske noget helt andet?

Hvilke løsninger, hvilke familieformer, hvilke livsforløb er anbefalelsesværdig for fremtidens generationer?

Fremtiden singleliv

Singlelivet er altså tidens populære nye livsform en livsform der foreløbig er kommet for at blive. Fordi rigtig mange singler befinder sig glimrende med at udleve dem selv og gøre det de gerne vil på deres måde. Alt mens kærligheden, kødets lyster og tomsomheden bliver henlagt til særlige lejligheder, weekends flirts, one nights stands, årelange venskaber, faste bolleaftaler, gamle kærlighedsrelationer, livets stjernestunder eller om ikke andet, i drømmenes længsel. For så længe ingen dør er lukket, så længe man endnu er fri, er man altid åben for eventyr, altid parat, hvis prinsen eller prinsessen kommer forbi!

Hvilket langt fra alle singler dog reelt ønsker, når det kommer til stykket. Man ved, hvad man har. Det er derfor de stadig er single.

 

 

Fordi landbrugets primære opgave er at dække menneskets basale behov for fødevarer. Behov – der dog i 2016 handler om noget mere end blot at blive mæt.

(Denne artikel er også bragt i tidskriftet Danske Mælkeproducenter i efteråret 2016)

Mennesker elsker mad – særligt fedt, salt og sukker. Så selvom velmenende kræfter gerne vil have os til at spise mere grønt, bliver enden på historien næppe, at vi  udelukkende kommer til at svælge os i kål, radisser og pressede grøntsags safter. Intet i mennesket er stærkere end overlevelses-instinktet og de mest fundamentale menneskelige behov: mad, reproduktion og behovet for de andre. Hvilket, heldigvis for de danske mælkebønder betyder, at vi også i fremtiden kommer til at spise masser af vaniljeis og gode oste. End ikke stærke viljer, kan nemlig trodse menneskets instinkter og kroppens behov for kalorier. Fedt, salt og sukker er kommet for at blive. Nøjagtigt som århundredes kulturelle praksis og spisevaner ikke  lader sig revolutionere over natten.

Men når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at vejen til behovstilfredsstillelse i år 2016s rige, globaliserede og hedonistiske (nydelseshungrende) verden ikke er så simpel som den var engang. Behovet for mad er som så meget andet i tiden blevet komplekst og der findes ikke bare ét svar – ikke bare én sandhed – men flere sandheder. Hvilket dog langt fra er det samme som, at alt er lige godt. Det er det ikke. Slet ikke. Selvfølgelig er der forskel på skidt og kanel. Kanelen kan både have fordele og ulemper og være produceret på et utal af måder. Sådan er det også med mælk, ost og vaniljeis.

Mad er mere end energi

I år 2016 handler det derfor ikke bare om at blive mæt, men også om, hvordan man bliver mæt? Forbrug er nemlig en af de mest afgørende identitetsmarkører. Valget af fødevarer er i stigende grad med til at fortælle hvem man er – eller ikke er. Eller måske mere præcist, hvem man gerne vil være, og hvilken verden man ønsker sig.

Spørgsmålet om hvem den moderne fødevareforbruger er, er derfor heller ikke simpelt at svare på. Meget afhænger af, om det er Tove fra bagmarken eller Rosemynte fra steenbroen der er tale om. Helt præcist handler det om graden af kulturel kapital hos forbrugerne. Det er primært ens kulturelle kapital, der er afgørende for, hvilke fødevarepræferencer man har. (ens kulturelle kapital afgøres i høj grad af hvilken uddannelse man har, men ikke kun. Kulturel kapital handler også om evnen til kritisk stillingtagen, udsyn, fx) Det er den kulturelle kapital som er afgørende for, om man køber Samba-flødeboller eller Summerbird. Økologi eller ikke økologi. Importsmør eller Lurpak.

Den primære grund til at moderne forbrugere vælger netop de fødevarer de gør, handler altså IKKE kun om indkomst og alder, eller hvor de bor i landet. Men fælles for Tove og Rosemynte er, at de ikke kun vælger fødevarer ud fra egen fri vilje, men også er underlagt deres menneskelig behov og hele det mønster af mere eller mindre bevidste handlinger, som disse behov afføder. Valget af fødevarer handler også om personlig positionering, sociale fællesskab og anerkendelse. Nøjagtigt som det handler om drømmen om en bedre verden. Det synes at ligge til mennesket at ville optimere verden og sin egen position i den. Ergo er valget af fødevarer i år 2016, IKKE bare en simpel rationel størrelse som: 2 + 2 = 4, at pris er det eneste der tæller og forbrugere er irrationelle, nærige og uvidende størrelser som ikke vil betale, hvad det koster. Langt mere komplekse årsags-virkning sammenhænge er på spil.

Forbrugere vil gerne have valgfrihed

Forbrugerne vil fx gerne have noget at vælge imellem. Og det ”noget” skal ikke bare være jordbær eller chokoladesmag eller endnu mere ”flødeskum” af ligegyldig story-telling uden substans. Nej moderne forbrugere vil have reelle alternativer, som kan noget forskelligt, hvad end det er biodynamisk mælk, vitaminberiget pebermynte-is, børneost formet som en mus eller en hel serie mælkeprodukter produceret af netop den fynske røde malkeko. Moderne forbrugere er nemlig forskellige, ligesom, at de ofte optræder i forskellige situationer og kontekster som hver kræver sit.

Moderne forbrugere er altså ikke bare én størrelse, men mennesker med forskellige rationaler, værdier og grunde til at vælge som de gør. Et faktum der meget vigtigt at forstå og respektere. Moderne forbrugere ønsker IKKE at få dikteret, hvad de skal spise, gøre og mene. Industrien skal ikke bestemme om de skal handle med følelserne eller ej. Fornemmelser og følelser er jo ofte det vi mennesker handler og agerer på – og nogen gange det eneste vi har at bero os på. Folk gifter sig fx på baggrund af følelser, må man da håbe? Så hvorfor skal forbrugere ikke have lov at købe præcis den ost de bedst kan lide? Isen i den smukkeste indpakning? Eller netop den mælk, fordi de tror, at køer på græs har det bedre? Og det, selvom der findes sundere oste, den dyre indpakning ikke får isen til at smage bedre, og ingen reelt ved, hvad en ko tænker?

Moderne forbrugere vil altså gerne vælge selv. Men de vil også gerne nudges, inspireres og involveres. Involvering og relationer mellem afsender og forbruger er et must i år 2016, og i stigende grad afgørende for, til hvis fordel valget foran supermarkedets disk falder ud. Moderne forbruger kan sagtens være loyale, hvis de har gode grunde til at være det.

Forstå jeres kunder

Gode relationer med forbrugeren handler derfor om at forstå, hvem forbrugerne er og hvorfor de tænker og handler som de gør. Loyalitet opbygges gennem gode relationer, gensidig respekt og nysgerrighed overfor den andens liv og motiver. Jovist er det fint, at forbrugerne ser jeres sted og jeres køer – men endnu vigtigere er det, at I forstår forbrugerne – deres verden, deres daglige fødevaresituationer og behov. I skal have lyst og mod på at give dem, hvad de ønsker. Eller bedre endnu, det mælkeprodukt de endnu ikke ved, at de ikke kan leve uden? Uden forbrugerne er jeres dage talte. I er til for dem.

Gode muligheder for fremtidens danske landbrug

Summa summarum! I den moderne verden findes der ikke bare et svar på, hvem den moderne forbruger er. Forbrugere er forskellige og har mange og forskelligrettede behov. Ergo er der i år 2016s globale verden, med voksende rigdom, flere købestærke forbrugere og ikke mindst en voksende interesse for gode fødevare, muligheder for de danske mælkebønder. Faktisk har der måske aldrig tidligere i dansk landbrugshistorie været bedre muligheder for at producere og sælge sublime, særegne og velsmagende danske mejeriprodukter, hvis flere tør, vil, og evner at gå nye veje. Tør innovere og imødekomme tidens ”nye” behov. Husk på, vi er bare 5,6 millioner danskere og I blot 3200 mælkeproducenter, mens verden rummer 7 milliarder potentielle vaniljeis-spisere. Alene i Tyskland er der 80 millioner mennesker.

img_7597img_7753img_7697 skaermbillede-2016-10-20-kl-12-18-50 img_7747 img_7672

Alverdens fødevarefolk er i disse dage samlet i Paris for at besøge verdens største fødevaremesser. Endnu engang må man slå fast, at der på vore privilegerede breddegrader ikke umiddelbart er grund til at frygte fødevaremangel. Igen i år, var der et stort udvalg af lækre sager; halve kvier såvel som økologisk cider. Kæmpe nødder, så store som man ikke troede de fandtes. Eller hvad med; organic glutenfree, veggi, Great Britain local chips with no added sugar or other problematic ingredients?

Mest i øjenfaldende, uden dog at tale om revolutionerende nyheder var følgende:

FLERE BIER

En fødevaremesse uden levende dyr, bliver aldrig fuldendt. Derfor var det også glædeligt overraskende, at der på SIAL i år var en glaskuppel fyldt med honningbier og smukke blomster. Dette ikke mindst set i lyset af, at bierne, de vilde såvel som honningbierne længe har være på agendaen, når det kom til snakken om biodiversitet, og hvordan det står til derude i naturen. Netop nu tales der verden rundt meget om, hvordan man kan skaffe bedre forhold til bierne og få bestandene op. For uden bier går det ikke. Og med den megen honning i flotte farver, de mange smage på messen og ikke mindst al den snak om bier i tiden, var det helt på sin plads med et sådan indslag.

FRA ANIMALSK – VEGETABILSK

For sundheden og planetens skyld har det efterhånden i da nogle år været trendy at spise vegetarisk eller bare flexitarian. På årets SIAL, var der en del veggi-koncepter som bød på fiske- og kødalternativer, som godt nok ikke smagte af den ægte varer, men sagtens kunne spises med velbehag. Mest uheldigt i de grønne bestræbelser var dog de vegetabilskbaserede oste. Der er langt igen, såfremt man virkelig mener, at osten også skal være vegetabilsk.

Hvad der også bør nævnes i forhold til det vegetabilske er, at der i den grad er gået inflation i veggi-anbefalingen som stod på rigtig mange produkter. Også på produkter, som man normalt aldrig vil forbinde med animalske ingredienser. Fx sodavand, hindbær bolsjer, kartoffelchips eller grøntsags-smoothies.

FRISK OG SUND CONVENIENCE

Det er en kendt sag, at moderne mennesker har travlt, men alligevel gerne vil have sund og velsmagende mad. Sund og frisk convenince er derfor interessante kategorier som vokser voldsomt i disse år. Men selvom det skal være ”convenient”, skal det have en høj kvalitet og leve op til tidens mange forbrugerkrav om friskhed, økologi, ingen tilsat sukker, få eller ingen overflødige ingredienser. For hver gang kommer der flere og bedre convenince produkter på SIAL, også i år, hvor jeg i særdeleshed bemærkede; convenince food med super food ingredienser, fx pasta med Spirulina. Der var masser af mælkebaserede, kølede flotte og velsmagende desserter og kager. Samt sunde og delikate to go tangsalater Men convenince kategorien er oppe mod stærke kræfter, for tidens guruer og andre sundhedeksperter prædikerne nemlig, som aldrig før; at hvis folk vil leve sundt og kaloriefattigt bør de lave maden selv fra bunden. Altså gælder det om, at levere så “clean” og simpel convenince så muligt.

INNOVATIV OST

Ost er en klassisk fødevarer og kigger vi på det danske marked er det nok en kategori, hvor det har været så som så med de opsigtsvækkende, spændende og fristende innovationer. Men på årets SIAL, så man i år en del gode eksempler på, at ost kan andet end komme i blokke eller skiver. Ost formet som stjerner eller dinosuarer i små pakker til børn. Ost i terninger til at snacke direkte fra boksen sammen med fx rugkiks. Forskåret osteblokke til buffetten i kantinen. Eller hvad med mini-oste pakket som flødekarameller for en hurtig lille ”enjoyment”.

TILGÆNGELIGT KØD

Også kød er en klassisk kategori, hvor traditionerne og konventioner er så sikre som, at der skal svin i frikadeller og den slags altid kommer som hakket svinekød. På årets SIAL var der adskillige eksempler på kød som blev solgt på nye måder. Og der var kødsnacks i alternativer former, særligt var der nogle små mini-chorizoer, med fx hasselnødder, på størrelse med en cigaret, som var et godt bud på moderne snack food. Endvidere var der mange steder gjort meget ud af emballagen, og ikke mindst teksten på emballagen, hvor det med enkle, skarpe og forståelige budskaber blev gjort klart, hvilken type kød der var tale om, og hvordan man kunne tilberede kødet. Der var mange gode eksempler på, hvordan man med smuk og gennemtænkt emballage kan løfte et produkt og gøre det interessant, også selvom der reelt bare er tale om en klump kød.

EMBALLAGE DER KAN OG VIL MERE

Nok mest i øjenfaldende, var en del koncepter, hvor man havde gjort produktet til sin egen emballage. Smukkest var en kokosvand i egen skrællet nød, med en prop som blot kunne rives ud. Derudover var der også ferskner, kiwier og citroner, hvor man havde taget frugtkødet ud og lavet den til en delikat og velsmagende is, for så at komme det tilbage i frugten og fryse det hele. Og vupti er der lækker is i egen frugt. Et russisk firma solgte æblegrød i emballage formet som æblerne selv, flotte og iøjnefaldende emballager. Den slags kommer der utvivlsomt mange flere af.

INGEFÆR ER HOT

Ingefær er ikke længere kun for firstmovers og sundhedsfreaks. Ingefær har i den grad ramt massemarked. På årets SIAL var der rigtig mange produkter med ingefær. Ingefærkager, ingefærsmoothie, ingefærøl, rå ingefær, friskpresset ingefærjuice, ingefærbolsjer, etc..

GLOBAL FOOD TRENDS

I et hjørne af messen var også en lille udstilling, hvor man havde lavet plancher for en del af de største og mest betydningfulde lande og spurgt, hvilke food trends der fyldte mest og hvilken vej fødevarevindende blæste. Resultatet var interessant. Topscorerne var for de rigeste lande, at internethandlen vokser voldsomt i disse år og stadig flere forbrugere flytter deres forbrug over i disse alternative kanaler. Mens en del knapt så rige lande meldte om større mådehold i madindkøbet, mange forbrugere var nødsaget til at spare i hverdagen, og derfor blev der valgt billigere fødevarer. Også overskrifter som mere sundhed, mindre sukker og convenience gik igen hele vejen rundt. Mens det kun var på de rigeste og mest udviklende markeder, at der var nævnt fokus på økologi og lokale fødevarer.

 

Fremtidens gode bosted skal kunne mere. Fremtidens provinsby skal være et attraktivt alternativ. Et fedt sted med gode boliger, smukke landskaber og et stærkt civilsamfund. Men vigtigst: fremtidens provins skal også være et sted fyldt med ånd og visioner. Uden ånd, ingen fremtid.

 Hvis du vil være alt – bliver du intet. Dette gælder også fremtidens by og tidens kamp for at tiltrække tilflyttere og gode skatteydere. Kun ved at skille sig ud og tilbyde det, de unge drømmer om, kan man gøre sig håb om en fremtid med positiv udvikling, fyldte skoler og flere borgere.

 2015 blev året, hvor provinsen – eller sagt med tidens ordlyd; Udkantsdanmark for alvor kom på dagsordenen. Sommerens valg slog fast, at årtiers skævvridning af landet og nedprioritering af alt uden for hovedstaden ikke længere bør accepteres. Regeringens plan om udflytning af 3900 arbejdspladser pustede liv i en tiltrængt debat. En debat der på glimrende og meget præcis vis understregede behovet og pointen til fulde. For tænk sig, der var åbenbart nogle der kunne finde på, at gøre op med årtiers centralisering og særbehandling af hovedstanden? Og tænk sig, de 3,6 millioner mennesker der bor ”derude” kan også tænke, tjene penge og altså også stemme?

 Reaktionært eller progressivt?

Kritikken af udflytningsplanen har været massiv. Mange, særligt i hovedstaden haft svært ved at se pointen. Alt mens empatien for egne rødder, barndommens land og de andre synes nærmest ikke eksisterende.

Er det ikke reaktionært – mod al sund fornuft at trodse urbaniseringen? Synes man forundret at spørge? Er det ikke en hel naturlig konsekvens af en moderne verden, at folk vil bo i byer med muligheder og blandt ligesindede? I århundrede har storbyen været lig med fremtiden, mens landet og jorden var noget man forlod. Hvorfor overhovedet investere i provinsens fremtid?

Det korte svar er simpelt; fordi størstedelen af danskerne og ikke mindst produktionen, altså velfærdsstatens penge-generator stadig befinder sig ”derude”. Det andet mere komplekse svar er, at fremtiden ikke er en determineret størrelse. Fremtiden skaber vi i mere eller mindre grad selv. Derfor bør fremtiden også være et resultat af politiske prioriteringer og værdibårne idéer – altså visioner, fremfor formet af tilfældigheder, lappeløsninger og kaosstrategier. Ergo kan man, hvis man vil, skabe en fremtid, hvor centralisering og urbanisering ikke er eneste svar. Skabe en fremtid, hvor man ikke bare afvikler provinsen, men får noget nyt og fremtidsrettet ud af det potentiale som findes.

Selvfølgelig bliver provinsen aldrig det den var engang. Der er utvivlsomt steder der skal ryddes og tjene nye formål. Ejendomme der skal saneres og vejbyer der bør exproprieres. Men muligheden for en ny og lovende fremtid er reel flere steder. Spørgsmålet er blot, hvad der skal til for at få provinsen til at rykke og bosætningsmønstrene til at ændre sig?

En plan for et samlet Danmark!

Først og fremmeste er der behov for en politisk visionær plan for et samlet Danmark. En plan, der også levner ressourcer og vilje til at satse på provinsen og alle de fantastiske vandkants-steder, som forhåbentligt skal rumme andet end moderne hedonisme-turisme for storbyens weekendturister.

Provinsens potentiale i tidsånden

For set fra en tidsånds-symbol-analytikers udkigspost kan der næppe herske tvivl om, at livet i provinsen også rummer svar på mange af tidens længsler og drømme. Tidens hang til urtehaver, natur, små børneinstitutioner, nærhed og langbordsmiddage med frilandsgris imødekommes ligesom bedst, hvor grisen bor og bøgen blomstre. Nøjagtigt som, at det er lettere at slå rødder, stå ved, og holde sammen, når der ikke hele tiden er 17 alternativer.

Er det ikke mere fællesskab som tidens unge efterspørger? Er det ikke netop billeder og pointer om ro, natur og “simplicity” som fylder siderne i livstils-magasinernes svar på det gode ustressede liv?

 Sagen er jo, at storbyen ikke er eneste svar, når det gælder livskvaliteten, lykken, sundheden, uddannelsesprocenten, produktionsvirksomhederne og en masse andre ikke ubetydelige størrelser for et rigt og meningsfyldt liv. Provinsen kan også. Masser af statistiske fakta fastslår utvetydigt, at storbyen og centraliseringen ikke altid er den bedste løsning. Livet i myldret har sin pris. Fremmedgørelse og ensomhed. Tiden der spildes, mens trafikken står stille. Huspriserne der banker i vejret og frasorterer flere. For slet ikke at tale om den voksende gruppe af veluddannede storby-familier som reelt ikke har råd til at bo der og drikke café latte, men hellere lader sig ”proletarisere” end at give slip på ideen om storbyen. Måske, fordi de ikke kender andre svar eller tør tænke andre muligheder?

Nuvel er København en fantastisk by, men alt er ikke bedre i København og derfor bør man heller ikke så entydigt, kun satse på København, men også se, hvad provinsen kan. Folk i Ringkøbing er fx mindre syge og folk i Herning kan få de vildeste ting til at ske. Og det, også selvom byen ikke befinder sig en smeltedigel af dynamisk storby-etnisk-mangfoldighed af kreativ klasse.

Kompetencer skal drive fremtidens provinsbyer

At sikre provinsen en god fremtid handler meget om at ville. Med de rigtige mennesker, kompetencer og ideer kan alt ske, også i provinsen. Faldsled kro, Graceland i Randers og lakridsen fra Bornholm er alle eksempler på, at det sublime, utænkelige og lækre og er muligt, også uden for storbyen.

Sagen er bare, at provinsen de sidste årtier er udsultet af storbyen de har hentet de dygtigste unge ind på de højere læreanstalter uden at levere dem tilbage. Kun 16 procent af de unge vender tilbage. Siden 1997 er 45.000 statslige stillinger nedlagt i provisen. Og selv om intentionerne om en gylden fremtid i provinsen klart er tilsted, kan end ikke intensionerne trodse den sociologiske virkelighed som vidner om, at det er nødvendigt med en vis grad af social, økonomisk, symbolsk og kulturel kapital for at sætte en ny dagsorden. Kapitaler der selvfølgelig også findes i provinsen, der er bare ikke længere er nok af dem, til at får ting til at ske og flertal til de nødvendige forandringer. Og netop derfor, er det mere end nødvendigt med en gedigen indsprøjtning til provinsen. Behov for en plan der kan modsvare det brain-drain som har fundet sted de? En plan der også gerne må byde på andet end motorveje, cykelstier, kulturhuse og flere jobs. Fysiske tiltag gør det ikke alene.

Få ånden tilbage til provinsen

Det kræver nemlig også ånd at vinde fremtiden i provinsen. Et mentalt rum af progressivitet som kan skabe de nødvendige forandringer. Uden ånd, vid og kompetencer kommer der ikke til at ske det, som er nødvendigt for en positiv fremtid. For alt mens der næsten udelukkende tales om jobs og infrastruktur er situationen den, at det måske slet ikke – og først og fremmest er det der mangler i provinsen, men derimod ånd, vilje og mulighed for at tænke og handle anderledes. Rum til at ville noget, have ambitioner og turde stå ved dem.

At sikre en attraktiv fremtid i provinsen handler altså OGSÅ om at etablere rum for en foretagsom og progressiv kultur og skabe plads til folk der vil og kan. Plads til alle de kompetencer, som hele Danmark i rigt mål har betalt til via skattebilleten i årtier, men som i alt for høj grad har klumpet sig sammen i hovedstaden, fremfor at gøre nytte i hele landet.

Derfor er det både visionært og vigtigt, at de 3900 arbejdspladser og gerne endnu flere rykker ud. Men udflytningen bliver en dyr og ikke særlig frugtbar, hvis den kommer til at stå alene og ikke bakkes op en samlet, gennemtænkt og visioner plan som både fastholder det gode der allerede er, men også tilfører nyt.

 

 

 

Året er godt i gang – men hvad mon 2016 bringer? Hermed en liste over nogle af de overskrifter som jeg, – tidsånds-symbol-analytikeren finder interessante og mener kommer til at præge medierne, samtalerne og virkeligheden i år 2016.

1. IKKE FLERE SELFIES TAK!

Alt for mange har misforstået de sociale mediers fantastiske muligheder. For nej, de sociale medier kommer ikke til at overleve, som udstillingsvindue for det moderne menneskes kamp for anerkendelse. I år 2016 kommer vi til at se et større fokus på at bruge de sociale medier kritisk, konstruktivt og klogt. Derfor forhåbentlig færre selfies.

2. NARCISSIMEN PÅ RETUR

I bund og grund er det både kedeligt, hårdt og uinteressant konstant at have fokus på sig selv. De fleste kender forhåbentligt svaret på forhånd? Og særligt for den unge generation er det tydeligt, at det er svært og ikke særligt berigende og livsfordrende at skulle leve op til at være stjerne i sit eget liv. Alt mens tidens mere eller mindre tomme og stereotype idealbilleder heller ikke levner meget plads til mangfoldighed og rum at vokse i. Mange unge har svært ved at leve op til alle forventningerne i en tid, som nok har haft høje forventninger til dem, men til gengæld ikke leveret de rigtige redskaber. De unge efterlyser mere indhold, fællesskab, rødder og betingelsesløs altruistisk kærlighed. Sidstnævnte kan også indebære krav til livsduelighed.

3. ROBUSTHED

Ondt i livet er blevet til en diagnose der lammer mennesker og giver flere en kronisk følelse af forkerthed. Og det, selvom det er et eksistentielt vilkår, at vi alle er forskellige. Nogle er smukke, andre er grimme. Nogle er kloge, andre glade eller virkelig mærkelige. Nøjagtigt som det er et eksistentielt vilkår at opleve mere eller mindre sorg og svigt – kærestekvaler og stormvejr i livets ubarmhjertige konkurrence med de andre. Mennesker har altid konkurreret. I 2016 vil der komme mere fokus på, hvordan man får robustheden tilbage.

4. HUMANISME 2016

Hvornår er man et godt menneske? Flygtninge-krisen og en verden i brand har for alvor sat gang i debatten om næstekærlighed og humanisme? Men, hvad vil det overhovedet sige at være et godt menneske i år 2016? Hvem er vores næste og skylder vi overhovedet andre mennesker noget? Kan man være god, også uden at gøre ondt indimellem? Eller er det ikke ofte netop den manglende handling, sløseriet og ligegyldigheden der gør mest ondt?

5. BIG DATA

Med digitaliseringen følger flere data og med flere data følger mere viden, og med mere viden følger langt bedre muligheder for at fortage de rigtige analyser og træffe klogere beslutninger. Verdens realiteter vil i stigende grad rulles ud for vores fødder.

6. SELF-TRACKING

Endnu bærer vi kun vores uundværlige forlængede selv i hånden. Mange panikker uden mobilen og den konstante adgang til verden. Men mobilen kan mere end forbinde os med de andre. Den kan nemlig også måle og veje, regne ud og tracke vores færden, gøren og laden. I år 2016 vil denne gadget oftere holde styr på vores kalorieforbrug, sukkerindtag, motionsindsats, overtræk og daglige velbefindende via diverse apps. Apps som heldigvis bliver langt bedre til at tænke selv, så vi slipper for selv at fortælle dem om vi løber eller hopper. I den nærmeste fremtid følger internables sensors. (indopererede sensorer) Internables is the new wearebles.

7. ROBOTTERNE KOMMER

Og vi kommer til at elske dem. Førerløse biler vil køre os til skibjergene, mens vi sover (dog nok først i 2025), parkeringsautomaterne fjerne vores biler midt i centrum, portier bære vores tasker og så fremdeles. Robotterne bliver receptionister, klaverlærer, analytikere, kiruger og nye legekammerater. Grænserne mellem dem og os formindskes og heldigvis kommer de til at gøre en del af det hårde og kedelige arbejde for os. Alt mens de også kan udfordre, lege, lære og løse opgaver.

8. FAMILIEVÆRDIER ELLER MANGEL PÅ SAMME

Længe har familien været anset som umoderne, begrænsende, tidskrævende og opslidende for den enkeltes potentielle lykke. Men efterhånden er der meget der tyder på, at vi faktisk ikke kan undvære familien, fordi friheden og karrieren væk fra familien og de andre har en pris, som særligt de unge familier ikke længere er villige til at betale. År 2016 vil byde på endnu flere husmødre, familiekronikker og prioriterings-diskussioner omhandlende muligheden for en tilværelse med mere plads til familie og børn

9. DOGME-LIV

2016 Det er muligt at den moderne verden har meget sikre og solide svar på det gode, effektive og optimale liv. Men hvad nytter det, hvis ikke det virker og gøre os glade og tilfredse. Flere vil vælge alternative livsformer i jagten på meningsfuldhed, nærvær og større balance i livet. Det bliver sådan noget med natur og bål, provinsen og retro, det simple og gedigne, håndværk og ritualer. Dog ikke tilfældigt, men ophængt på gode og ædle principper og værdier. Vi vil også komme til at spise mere efter diverse DOGME-DIÆTER. Dogme-diæter er sådan noget med fx ikke at spise sukker, kun spise dyr fra egen gård eller undgå meget forarbejdede fødevarer. Det handler om mad med omtanke, bæredygtige løsninger, etiske overvejelser og kærlighed. Sådan noget med råsyltede tomater fra egen avl, æg fra lille Idas høns, vanilje krydret kvæde-gele til jul og hjemmebagte søndagsboller til hele gaden.

10. ÅNDEN – HVAD BLEV DER AF ÅNDEN?

Fællessangen, folkedansen, de store gilder, gadefesterne, eventyrerne, musikken, balkjolerne, hverdagskunsten, æstetikken, rosenbedende og samtalen i det repræsentative demokrati. Længe har der været alt for stort fokus på kroppen fremfor ånden. Hvad er krop uden ånd? Glaspaladser uden liv? Succes uden glæde? Og eftersom vækstcitronen er ved at være presset til det yderste, og det ser ud som om, at der er behov for nye stimulanser til frugtbarheden, er tiden inde til at finde nye veje – eller gå tilbage til det der før har virket. Lad os satse på mere ånd. For god kunst, godt håndværk, skabende mennesker, smukke eventyrer og god musik kan nemlig også fint være med til at understøtte, om ikke ligefrem skabe vækst.

Måske den sidste tendens mere er udtryk for et håb, end en egentlig tendens. Men som bekendt er fremtiden ikke en determineret størrelse, men noget vi rent faktisk kan øge indflydelse på og selv være med til at skabe. Det samme gælder politik.

GODT NYTÅR

 

 

 

KILDER:
WWW
Nyheder 2015
20 Faglitterære bøger
Knausgaard min kamp 1-5
49 Samtaler
1048 observationer
78 facebook opslag
17 livedebatter
&
Livet i det hele taget

Tidens food trends peger på et skift fra animalsk – vegetabilsk

Er du veggi, part-timevegetarian eller flexetarian? Stadig flere forbrugere verden rundt er begyndt at skele til vegetarismen og vælge kødet og mælken fra. Ikke hver dag, ikke konsekvent, men oftere. Begreber som part-time-vegetarian og flexitarian er kommet på Wikipedia, alt mens antallet af veggi-restauranter, veggi-magasiner og veggi-supermarkeder boomer i alverdens hippe metropoler. Årsagerne er flertydige; ambitionerne om en sundere diæt er utvivlsomt en af dem. Men også interessen for klimavenlig mad og mindre kød, spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Det er næppe gået den kvikkes næse forbi, at mad er moderne. Mættet med mening, symbolik og værdier udgør maden i dag en af tidens hotteste statusmarkører. Og hot netop nu er; at maden vi spiser også skal bidrage i kampen for en bæredygtig verden. Derfor! vil man være med på beatet og blandt de fremmeste, når det gælder fremtidens fødevarer, handler det om at spise sit for at ”redde” verden. Den rigtige mad kan nemlig bidrage ganske betydeligt til klodens velbefindende. Og hvor miljøtænkningen tidligere var et added on, synes det oftere at være hele pointen.

Et af de meste presserende steder at sætte ind med de gode hensigter er ved en reduktion af verdens enorme forbrug af kød. En ikke let opgave i en verden, hvor vækst og velstand synes at være lig med vestlige spisevaner, og hvor forbruget af kød bare stiger og stiger, i interessant utakt med en ligeledes voksende skepsis.

Det enorme kødforbrug og i særdelshed oksekødsforbrug koster nemlig dyrt. Køer drikker enorme mængder af vand, 100 liter dagligt og de bøvser og prutter, og udleder op mod 60-70 kilo gylle i døgnet.

60 milliarder dyr

60 milliarder dyr blev der slagtet i 2013. 50 milliarder af disse dyr var kyllinger. Mindre en halvdelen af en kylling kan efterfølgende konsumeres som kød. Altså et enormt spild. Tal fra USA viser, at den amerikanske husdyrsproduktion producerer 130 gange så meget lort som landets indbyggere tilsammen[1]. Dertil kommer, at 20-30 procent af verdens drivhusgasser kommer fra landbrugsproduktionen. De 18 procent alene fra husdyrsproduktionen[2]. Et tal FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) forventer vil stige med godt 30 procent mod 2050[3]. I dag spiser en amerikaner altså ca. 122 kilo kød årligt, mens folk i Bangladesh må nøjes med 1,8 kilo[4]

Produktionen af husdyr i verden er altså enorm. Verden ville kunne producere op mod 4-7 gange så mange fødevarer, hvis folk holdt op med at spise kød og andre husdyrsprodukter. Derfor giver det set med bæredygtighed for øje, overordentlig god mening at spise mindre animalske til fordel for mere plantebaseret. Ergo er der gode argumenter for klimamad. Det gør nemlig ikke nogen ubetydelig forskel for den globale CO2-udledning om man kvitter kødet et par gange om ugen. Forbruger hver eneste af os bare 10 procent mindre kød, bliver ens CO2 aftryk også mindre. Derfor er reduktionen af kødforbruget kommet på agendaen hos flere græsrodsbevægelser. Et tema som også danske Uffe Elbæk og hans nye parti Alternativet agiterede for, da de bragede i folketinget denne sommer. Al Gore tidligere amerikansk præsident kandidat og verdenskendt miljøforkæmper er også blevet vegetar. Nøjagtig som de danske Michelin-stjerne-restauranter også for alvor nedprioriterer kødet pt.

Eating animals destroys the planet – go vegan

Altså er situationen den paradoksale, at forbruget af kød stiger verden rundt, samtidig med at antallet af vegetarer også stiger. Fx har man i USA fra 2007-2013 oplevet et fald i forbruget af kød på ikke mindre end 10 procent. Et fald der dog ikke alene kan tilskrives hensynet til kloden, men også kan forklares med økonomisk krise og højere fødevarepriser i perioden. En tendens der også bakkes op af tal fra The vegetarian ressource group som anslår, at antallet af vegetarer i Amerika er fordoblet siden 2009[5] til godt 16 millioner. Kina tæller 50 millioner vegetarer, mens Danmark, et af verdens mest kødspisende lande, blot har 1 procent vegetarer.

Der er altså klare indikationer der peger mod en fremtid med flere vegetabilske alternativer, når det kommer til den daglige diæt. Og udviklingsinitiativerne følger trop. Lige nu skydes masser af venture kapital i forskning og udvikling, som netop skal finde plantebaserede alternativer til fx æg og kød.[6] Målet er at finde mere miljøvenlige og etiske løsninger der fremadrettet kan producere lige så attraktive fødevarer som de animalske vi kender. Interessant i den sammenhæng er det Silicon Valley baserede venture firma Impossible Food, som ønsker at skabe en hel ny generation af fødevarer produceret kun af planter. Fødevarer som smager lige så godt, og har samme sunde egenskaber som de animalske fødevarer vi kender[7] Fremtidens mad må aldrig blive en ringere udgave af fortidens. Allerede nu er de langt, med den 100 procent vegetabilske burger.

Impossible Food pointere, at 92 procent af jordens planter endnu er uudforsket i forhold til dets potentiale som menneskeføde. Hvem ved, hvad naturen endnu gemmer?

Mandelmælk og peanuts-ost

Og tendensen fra animalsk til vegetabilsk slår også igennem i forhold til mejerivarer og æg, hvor konkurrencen øges fordi, stadig flere plantebaserede alternativer trænger sig på. Mayonnaise baseret på konjacrødder i stedet for æg og et stigende udbud af mælkealternativer, hampmælk, hasselnøddemælk, mandelmælk osv. vidner om forandringer. Tidens helseguruer bandlyser nemlig klassiske mejeriprodukter i jagten på sundhed, skønhed og et langt liv. Sjældent med valid forskning i ryggen, men alene fornemmelse af tilpashed og personlige erfaringer er mere end rigeligt til, at en voksende gruppe af firstmover-forbrugere på jagt efter sundhed og alternativer glædeligt følger trop. Salget af alternative plantebaserede mælkedrikke stiger verden rundt. Ligesom hylderne i de lækreste supermarkeder og helsekostbutikker herhjemme byder på stadig flere spændende varianter. Ifølge analysebureauet MINTEL steg forbruget af plantebaserede mælkedrikke i USA med hele 35 procent i 2013, hvor topscoreren mandelmælk kunne bryste sig af en stigning på hele 56 procent. Og nej, det er ikke bare de plantebaserede mælkedrikke der kommer flere af, også non-dairy yoghurt og ost baseret på fx peanuts vil blive serveret i tiden som kommer.

Hvorfor?Argumenterne for det vegetabilske er til at forstå. Først og fremmeste handler det om sundhed. Flere føler sig bedre tilpas med en diæt uden kød og mejeriprodukter. Men dernæst handler det også om mere bæredygtige fødevaresystemer. Fødevaresystemer der kan give folk lækker mad, uden fældning af regnskov, høj CO2 udledning og uacceptabel dyrevelfærd på samvittigheden.

Så næste gang du er i Wien eller New York, bør du måske besøge en af tidens nye veggi-is-bare Veganista eller DFMavens. Førende amerikanske fødevarespecialister forudser, at netop kategorien af plantebaserede is-alternativer vil vokse til det dobbelt eller tredobbelt i løbet af de næste fem år.

Også den rigtige is – den smarte non-dairy modeis, kan altså i 2015 være med til at redde verden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[1] http://www.sustainabletable.org/906/waste-management

[2] FAO – The United Nations Food and Agriculture Organization

[3] http://www.fao.org/news/story/en/item/216137/icode/

[4] Americans eat 122 kg (270 lb.) of meat a year on average, while Bangladeshis eat 1.8 kg (4 lb).

[5] http://www.onegreenplanet.org/news/is-2014-the-year-of-the-vegan/

[6] http://impossiblefoods.com

 

 

[7] ”Impossible Foods is developing a new generation of meats and cheeses made entirely from plants. Our mission is to give people the great taste and nutritional benefits of foods that come from animals without the negative health and environmental impact”. (Impossible Food)

På toppen af Navy Yard Brooklyn, pakhus 3 – ligger denne fantastiske have, som symbol på det moderne menneske 2015 længsel efter natur. Der er udkig over byernes by – New York. Efter laaaang cykeltur rundt på Brooklyn, hvor ensretninger, motorveje og tæt trafik  ikke lige frem gjorde missionen let, nåede jeg frem til det sted, så mange har talt så begejstret om. LOCAL – SUSTAINABILTY – FRESH FROM FARM – URBAN FARMING. Jeg havde selvfølgelig ingen aftale på forhånd, hvilke er svære at få. Men fik med gode argumenter overtalt vagterne til Navy Yard. Også var det bare med elevatoren op. Først var jeg ikke ligefrem super velkommen. HOW DID YOU GET HERE? Men OK, de var imponeret over cykelturen, sveden der løb fra panden og min mission var jo ædel. 

Og INGEN TVIVL tankerne og ideerne omkring dette er både imponerende og interessante. Særligt med sociologens briller? Hvorfor den enorme urbanisering, mens længslen efter naturen kun bliver stærkere?

Selve haven er i sig selv ikke just imponerende, når man kommer fra landet. Jeg er vant til at se meget mere frodige haver. Ligesom at tempoet, for en der som jeg har tjent sine første mange penge ved havearbejde, heller ikke for alvor rykker. Men okay, de er frivillige med stråhatte og solen er stærk. Og ikke at forglemme så har de jo en mission.

De drømmer om en bedre og grønnere verden. De vil vide, hvor maden kommer fra? Også folk i New York skal have friske og lokale grøntsager. De vil skaffe mad til New York. Og med en god høst er der sikkert også nok til 50. Visionerne er klare, men der er lang vej endnu.

Der vil utvivlsomt komme meget mere af alt dette i fremtiden, også New York bør blive grønnere. Luften er tung af benzin og der er langt til paradisiske oaser.

Men man kan måske godt undre sig lidt over, hvorfor at så mange mennesker – med så stærke natur-længsler i tiden, ikke bare flytter på landet? Flytter up north, til Vermont eller Mols for den sags skyld? Landet mangler dem jo Og landet længes så frygteligt efter nyt blod, nye ideer og folk med visioner og noget på hjertet, også det grønne.

På landet er boligerne og ikke mindst jorden billigere, og de GRØNNE MULIGHEDER langt større. Her er huslejen ikke en evig byrde, hvilket fylder meget i New York. Der er INGEN konstant venten på elevator. INGEN konstant holden for stoplys midt i trafikken, der synes at flytte sig i snegletempo.

På landet er luften ren for børn, høns og kålhoveder.

Hvorom alting er LOCAL, FRESH og FARMING er noget man går meget op i – i FOOD NEW YORK.

De vil have bønderne tilbage

Der findes mad. Og så findes der fancy food – eller, hvad vi på dansk kalder livsstilmad eller delikatesser. Lækre, forarbejdede og konceptualiserede fødevarer, som der i disse år bliver stadig flere af. På Fancy Food-showet, der løber af stablen i New York i øjeblikket, er det mest den sidste kategori, der er tale om. Smukke og lækre sager i veldesignede emballager. Fødevarer af den slags man helst ikke skal have for meget af. Ost, chokolade, snacks og drinks af den lækre og dyre slags fylder mest, mens ernæringsrigtigt hverdagsmad fylder mindre.

Stadig hverdagsmaden, der rykker

Måske er det netop der, hvor den lækre kvalitet og de veldesignede koncepter møder de helt almindelige fødevarer og råvarer, at det for alvor bliver interessant. For som bekendt er delikattesse-markedet lille. I USA anslår eksperter det til kun godt 15 procent af det samlede retailsalg. Det er altså hverdagsmaden der rykker.

I kampen om kundernes gunst er der kun to primære-parametre i fremtiden: Enten skal det være billigt – ellers skal det virkelig kunne noget andet. Og hvis begge parametre er til stede går det op i en højere enhed. Herunder følger nogle af de parametre, der kan få fødevarerne til at ”kunne noget andet”:

Lokal mad er hot

På messen, såvel som i byen, synes det lokale at være et af tidens mest populære argumenter. I New York er lokale bønder hotte. Altså så lokale, som de nu kan være, når vi taler Manhattan i New York. Men i USA har man en officiel standard, der lyder, at anprisningen lokal kan række fra 250-400 miles, alt afhængig af stat. Og nej, der er ikke mange køer på Manhattan, og derfor var det da også overraskende at møde ikke mindre end fire nyere mejerier på summer fancy food show, eller skal vi kalde dem mejeri-brands, fra Brooklyn. Mejerier som alle beskriver sig selv som lokale, og henviser til deres lokale bønder. Lokale bønder, som altså er mindre mælkeproducenter nordfra og fra staterne omkring New York.

Flere forbrugere vælger store producenter fra

Det handler om bæredygtighed, og her har klimaet ikke første prioritet. Nej det gælder bæredygtighed for the local community. De små farmere har alt for længe har været klemt af de store. Amerikanerne argumenterer med trust og transparency. Forbrugerne har tillid til de små, mens mange skandaler har fået flere forbrugere til at vælge de store fra.

Amerikanerne ønsker en fremtid, hvor det igen skal være muligt for de lokale bønder at drive deres gårde rentabelt. Udgangspunktet er et ønske om lokale, selvforsynende fællesskaber, med respekt for maden og dem, der skaber den. De taler om behovet for at tænke maden fra jord til bord på nye måder.

Kamelmælk og buffalomælk på hylderne

Et af messens meste eksotiske indslag var kamel-mælken, som ikke smagte særligt godt, men efter sigende skulle være virkelig sundt.

Der findes i øjeblikket otte kamelfarme i USA, og kamel-mælken er allerede på hylderne i udvalgte supermarkeder. De herrer jeg talte med, havde store forventninger.

Der var også buffalomælk, gedemælk og fåremælk. Og ikke mindst var der et meget bredt og stort udbud af vegetabilsk baserede mælkedrikke, hvor især mandelmælken hitter i varianter som kolde kaffedrikke og chokolademælk.

LÆS MERE OM lokale bønder på desertfarms

Vegetabilske drikke med macademianødder

Derudover var der vegetabilske mælkedrikke baseret på macademianødder, cashewnødder og quinoa. Og til spørgsmålet: ”Hvor mange mandler er der reelt i mandelmælk?” fik jeg enten intet svar eller svaret: ”Mængden harmonerer med normale industrielle standarder”, som de forklarede hos virksomheden califiafarms.

LÆS MERE PÅ Califiafarms 

Hvad der også bør nævnes i forhold til kategorien mælk er, at der var virkelig mange gode og smukke oste, særligt gedeoste. Og så var der flere nyere mejeri-brands, som bød på meget vellykkede varianter af yoghurt, is, og ikke mindst kefir, som synes at være på vej tilbage. Kefir er god for fordøjelsen, og netop følelsen og fordøjelsen i maven er noget, mange moderne amerikanske forbrugere vægter stadig højere.

Lækkert og gennemarbejdet design

Alle disse mejeriprodukter var i et så flot og gennemarbejdet design, at det kun kan gøre ethvert dansk mejeri grøn af misundelse. For eksempel fra islandsk inspirerede Siggis, hvis produkter ikke indeholder nogen former for konserveringsmidler, sødemidler, smagsforstærkere eller farvestoffer, alt mens det er produceret af mælk fra en familieejet gård, som ikke bruger nogen former for hormoner, som eksempelvis sBGH (seksual hormonbindende globulin, red.).

Siggis skriver på deres hjemmeside: ”Vi vil gøre alt for at producere delikate yogurter af simple ingredienser og et minimalt forbrug af sukker.”

LÆS MERE OM Siggis Dairy 

Økologiske cocktails i smukke glasflasker

Udvalget af naturlige og økologiske cocktail-mixere og drinks, der er blandet på forhånd, i små, smukke glasflasker var også imponerende. Særligt citrusfrugter, stærke krydderier og tequila var på ingredienslisten i overraskende smagskombinationer, klar til at blande med alkohol – eller for de kedelige: Vand med brus.

Ifølge en amerikansk kogebogsredaktør, som også var på messen, er netop det med drinks noget, der for alvor rykker i øjeblikket. Folk gider ikke mere vin. Og med de sidste års store fokus på sunde og naturlige juices, te og softdrinks, er der sket meget nyt og positivt på cocktailfronten, hvor tequila er hot. Det gælder ikke kun drinks, også i kager og snacks er tequilaen at finde.

Naturlige sodavand

Der var også 1.000 slags sunde og friskpressede juices, som med lange sundhedsansprisninger lovede skønhed, bod og bedring.

Selv friskpressede juicer, særligt dem med selleri, kål og rødbeder, kan dog blive kedelige. Mere forfriskende var et udvalg af naturlige og sunde safter, te, frugt-eddiker og juices – nu med brus. En slags sodavand baseret på rene friske råvarer og kun tilsat minimale mængder af sukker eller naturlige sødekilder som eksempelvis stevia. Eksempelvis en meget frisk og velsmagende Matcha-sag (en form for eksklusiv grøn te, red.) på bare 70 kalorier.

LÆS MERE OM naturlige sodavand på Drinkmotto

Ahornsaft kommer til at stjæle markedsandele

Hvor vi i Danmark har birkesaften, er man herovre for alvor begyndt at udnytte saften fra ahorntræer, som er rig på mineraler, 100 pct. naturlig og økologisk.

Flere af udbyderne forventer et stigende salg, og at ahorn-saften kommer til at stjæle markedsandele fra den ellers så sunde og populære kokosvand, der også var rigt repræsenteret på messen. Et eksempel er Drink Maple – pure maple water.

LÆS MERE OM Drinkmaple 

Salt er ikke bare salt

Salt med intens smag, som hvid eller sort trøffel, eller røgsmag var også repræsenteret på messen og en interessant oplevelse.

LÆS MERE på Hepp’s Salt 

Amerikanerne kender ikke flødeboller

Og sørme om der ikke i et hjørne stod to friske danskere og smilte over hele hovedet. Foran dem havde de en ordentlig stak flødeboller, som åbenbart havde vakt særdeles stor interesse.

For den slags – altså flødeboller – var der ikke mange amerikanere, der kendte, og som bekendt er nyhedens interesse ikke uvæsentlig. Og hvorfor skulle de ikke kunne lide flødeboller i USA?

IMG_8301 IMG_8532 IMG_8552 IMG_8560IMG_8272

I 2013 blev der kun født 55.873 børn i Danmark, og i 2014 56.803. Altså er her tale om de mindste årgange siden midten af firserne. Hver syvende danske kvinde runder i dag 50 år uden at have bragt børn til verden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ved årsskiftet var det knap hver syvende kvinde – 13,2 procent – der ikke havde fået børn, da de rundede 50 år.I 1996 var det omkring hver 10. kvinde, som aldrig fik børn – 9,6 procent. Samtidig viser tallene, at det er hver femte mand – 20,4 procent – som ikke har fået børn, når han fylder 50 år. (DR og Danmarks Statisk)

Og det er langt fra kun i Danmark, at børnetallet falder.  I Tyskland har knapt hver 4 kvinde i alderen 44-48 år helt fravalgt børn. Mens man i Japan forventer en reduktion af den samlede befolkning på rundt regnet 1/3 frem mod år 2050. Årsag, de japanske kvinder gider ikke længere sex og det der følger efter af forventninger til familie og moderskab.

 Men hvorfor vælger stadig flere danske kvinder moderskabet fra?

Det moderne moderskab er komme på valg. Kvinder i år 2015 bestemmer selv om de vil have børn eller ej. Det handler om frihed og magten over eget liv. Moderne kvinder, ofte ønskebørn, vil ikke længere reduceres af familiære forpligtigelser. Som født og opvokset i et samfund, som konstant har haft netop dem og individet i fokus, er det svært at give slip på sig selv og de personlige drømme og ambitioner. Verden har meget andet at byde på, end det der traditionelt har ligget i familiens skød, med alt hvad det indebære af faste kønsroller, bleskift, manglende nattesøvn, og ikke mindst tilsidesættelse af egne behov, krop og intellekt. Det slut med opofrelse udelukkende for familiens lykke og børnenes trivsel. For med mulighed for gode uddannelser, spændende jobs, økonomisk frihed og ikke mindst en stigende social accept af forskellige måder at leve og bo på, er fravalget af børn blevet et reelt og attraktivt alternativt i den moderne verden.

For ja, man kan også sagtens leve et godt og rigt liv uden børn og familie i år 2015. Faktisk kan man måske lige netop leve det ”fede live”. Det liv som tidsånden, karrieredrømmen, konkurrencestaten og tidens idealer diktere, når man ikke har den klods om benet, som hedder mand, børn og familie.  Og ikke at forglemme vuggestuepladser der ikke er til at få. Børnehaver der lukker tidligt pga. kommunale nedskæringer. Manglende tidsvarende barselsregler. Arbejdspladser der reelt ikke kan rumme mødre. Og mænd der synes, at hun er meget sjovere, smukkere og lettere at være sammen med, når hun er fri, fremfor bundet af familielivets mange rutiner, ansvar, snotnæser og kedelige fredage derhjemme.

Nuvel det er ikke kun antallet af flere barnløse kvinder, som alene er forklaringen på tidens lave fødselstal. Langt fra. Også små årgange af kvinder i den fødedygtige alder, økonomisk krise og fravalget af barn nummer, 2, 3, 4 og 5 er ofte er en del af forklaringen. Alt mens en voksende gruppe af kvinder ender med at udskyde moderskabet så længe, at fertiliteten svigter og end ikke tidens mange nye medicinske håndsrækninger kan få miraklet til at ske. Ellers er tiden bare er gået, og man når ikke at få mere end et eller to børn inden man er +40 og ikke rigtig kan se sig selv højgravid igen

Så på trods af, at der historisk set nok aldrig har været bedre muligheder for, at alle kvinder kan opnå moderskab i livet, og tilmed tilbyde disse børn et godt liv med gode institutioner, sund mad, uddannelser og fremtidsmuligheder, er der åbenbart i år 2015 masser af gode grunde til ikke at føde alle de børn, som man tidligere gjorde. Og dette pudsigt nok på trods af, at 76% af danskerne siger, at familien har størst betydning for at leve det gode liv og føle sig lykkelig.

Konklusioner

  • Færre børn i fremtiden
  • Flere vælger et liv uden mand og børn
  • Frihed fremfor opofrelse
  • Dramatisk stigning i kvinder der får børn alene
  • Lidt flere skilsmisser
  • Lovgivningen favoriserer i stigende grad individet fremfor familien
  • Samfundet har sværere ved at rumme børn og give plads til børn
  • Parforholdet truet (man skal ville det)
  • Modreaktion – Flere vælger mødreskabet fuld tid

“En følelse som kærlighed er ikke værd at basere sin skæbne på”.

(Karen Blixen)

 

 

 

 

 

If you have a garden and a library, you have everything you need (Ciero)

Naturen er moderne. Den rå, vilde og uspolerede natur. Trods galoperende urbaniseringen og storbylivets mange cool facetter, synes svaret på mennesket lykke stadig at findes derude – ude i naturen et sted.  Og selvom det moderne liv ofte foregår langt fra naturen, synes  hangen til det ”naturlige” kun at blive endnu mere interessant. 

Stenbroen er ved at sprænges af længsel efter natur. Også byboer vil have æbletræer, frilandsæg og friskpresset saft. Men når folk ikke længere lyster at bo ud i naturen – hvorfor så ikke lade naturen komme til  byen. Høns på taget, salat i altankassen og træer i stuen – alt synes muligt. Naturen kan vel tilpasses så den er, hvor vi gerne vil ha´ den. Velkommen til en epoke – en tidsånd stærkt præget af en spirende urban natur-romantik.

Du kan sikkert sagtens genkende tendensen, og de mange daglige henvisninger til ”naturlighedens” frelse. Tidstypiske eksempler er der nok af. Det er næsten som om, at det moderne menneske slet ikke kan få nok – nok af naturen og det ”naturlige”.  Tjek månedens livsstilsmagasiner, naturen fylder godt billedeligt som værdimæssigt. I diverse sammenhænge synes naturen ofte at være svaret. Men er naturen vitterligt blandt menneskets inderste længsler i år 2014, og hvis, hvad er det overhovedet for en ”naturlighed” der refereres til? Og hvis længslen efter det ”naturlige” nu stak så dybt, hvorfor triumferer urbaniseringen så, mens smukke haver svinder hen og ingen længere gider bo derude – helt derude, hvor naturen er, vinden bider og videnskaben ret entydigt fastlår, at både børn, høns og æbletræer lever længst, bedst og mest ”naturligt”?

 En drøm om en livsstil

Vejrbidt og med løst hår går familien hånd i hånd ned gennem rækkerne af æbletræer på en smuk sommerdag i en paradisisk plantage et sted helt ude ved vandkanten på det nordlige Lolland. Vi er i et af sommerens smukke livsstilsmagasiner. Der er spande og kasser der bugner af frisk frugt af egen avl. Smukt sat i scene på den bare muld. En vis realisme trænger sig dog på. En spade i jorden vidner om, at alt har sin pris og at æbler i kassevis, ikke kommer helt af sig selv. (Mad og Venner Juli 2014)

Videre på de kulørte sider er der er friskopgravede kartofler af forskellige sorter, lagt ud på beton look-a-like naturlig granit. Mens hovedartiklen handler om en kok som har ladet skægget stå, og nu giver pokker i storbyens travled og koketteri for til gengæld at blive et med sig selv.  Vi er på Henne Kirkeby kro – midt i naturen – ved klitterne – Filsø og Vesterhavet, hvor den kendte kok Poul Cunningham huserer.  Billederne taler for sig selv. I en enorm, velholdt og frodig grøn køkkenhave går han rundt og er noget så udansk som tilfreds. En friskfanget Pigvar er lagt på grillen. Rå, smuk og fuldendt som den er, ligger den der, på side 66  i al sin skabelses pragt på et simpelt bålsted af natursten ”naturligvis”. (Mad og Venner Juli 2014)

På næste billede ligger han ned, Paul. Ligger på træbænken i haven og tager sig et tiltrængt hvil. Han elsker livet derude, hvor blæsten har fat. Han nyder roen og den friske luft. At flytte fra storbyen og ud på landet er en af de bedste beslutninger han nogen sinde har truffet. Ikke et sekund savner han det hektiske og fashionable kokkeliv i København. Tidligere var han stresset, nu er han lykkelig og med egne ord, ikke mindst blevet både en bedre far og ægtemand ved at flytte ud og komme tættere på naturen. Naturen var svaret.

Naturromantik 2014

Listen af tidstypiske historier og folk der længes, drømmer om, og dyrker naturen og trangen til det ”naturlige” er lang. Vi kender alle Bonderøven, Anne Mad, Nak og Æd, Søren Ryge og Claus Meyer rundt på tur.  Men også B. S. Christiansen drager ud i den vilde natur for at få det moderne fejlslagne menneske til at mærke sig selv og dets indre styrke. Det handler om at komme på ret kurs igen. I naturen og med vores iboende ”naturlige” kraft kan mennesket udrette selv det mest utrolige, potentialet er enormt.

Og naturen er smuk, overordentlig dekorativ og dramatisk. Rig på farver, mønstre og former. En skovbund, en vandkant med glinsende muslingeskaller og en have fyldt med smukke blomster sætter ofte scenen. Naturen – og pt. helst den vilde og utæmmede af slagsen, er den perfekte kulisse for tidens drømme;  cool gastronomi, en strømlinet beton villa eller en kvinde der endelig har fundet sig selv. Ligegyldigt hvad – stramt eller blødt – menneskeligt eller materielt tager det sig alt sammen overordentlig smukt ud i et lyngklædt klitlandskab, i et vildnæs eller i et grønt bakkedrag. Og ikke alene er naturen prægtig, den kan mere end det. Naturen synes i den grad også at være svaret på folks inderste længsler i år 2014. Det der får det hele til at falde i hak. Om ikke konkret i eget liv nu og her, så i det mindste i drømmen.

Det handler om det væsentlige i livet. Handler om det der for alvor gør én lykkelig og de rammer, hvor lykken trives bedste og penge ikke gør forskellen. I naturen gør du selv forskellen. Drømmene handler ofte om noget tættere på naturen, end der hvor man allerede er, i byens små lejligheder eller i forstadens villakvarterer med begrænset udsyn og masser af moderne fornødenheder. Det handler om; havudsigt, frisk luft, adgang til strand og skov – fred og ro – vidder og udsigt. Det handler om de gaver naturen gavmildt skænker år efter år; solskin og sne – forår og efterår – kirsebær, krydderurter og horder af fasaner til at spise eller bare kigge på.

Natur-romantikkens morale synes konstant; lykken findes i naturen, den vilde, oprindelige og uforarbejdede natur. Det naturen skænker er godt, rent og ikke mindst sundest for mennesker såvel som kloden selv. Mens alt det kunstige og moderne – alt det ”unaturlige” materielle, kemiske og forarbejdede ikke er er det. Nøjagtig som shopping, konkurrence og tidens konstante behov for personlige selviscenesættelse ikke er det der gør folk lykkelige i længden. Naturen stiller sig ikke an.

Et lækkert dansk livsstilmagasin koster omkring  60 danske kroner. Men trods den høje pris punger et utal af forbrugere alligevel ud for at følge med, holde fast og se, hvor godt det hele kunne blive. Det gælder om at holde sig ajour med det mulige potentiale.  Og netop på livstilsmagasinernes smukke sider og i tidens idealer spiller naturen og iscenesættelsen af samme, en stadig større rolle. Skulle vi alle leve som i magasinerne, var der ingen haver fyldt med granitskærve, plastiklegetøj og golde flisebelægninger. Ingen slam-mad af unaturlig herkomst, blå smølfe-drik og ost på tube. Ingen bilkøer, linoleums gulve, Round up og lykke i Lalandia.

Moderne mennesker er sunde og naturlige mennesker

Tidens idealer – livstilsmagasinernes taler for sig selv og dikterer skønne ”naturlige” mennesker uden for meget make up og helst på flade sko med bare tæer. Smukke kvinder med langt løst hår der sysler med haver og dyr eller egne grænser, og mænd med fuldskæg som ”slider” på den fashionable måde med lidt brændekløvning, triatlon eller bjerg-klatteri.  ”Naturlige” mennesker med prioriteterne i orden som bader i havet, løber i skoven, bygger huler, plukker bær og er sammen.

I år 2014 er moderne mennesker lig med sunde mennesker og naturen synes pr. definition at være sund. En livsstil i og med naturen er en sund livsstil. I år 2014 er det super cool at cykle over bjergpas, svømme i kolde have og sove udendørs. Super cool, at samle svampe, holde varmen ved fåreskind og have gulve af rigtig træ som knirker og kan holde i generationer Mens det er minus cool at være lad og blot sidde på sin flade og storforbruge uden evne til at klare sig selv og kaste sig ud i naturens elementer. Alle kan forbruge, drikke drinks og se tv, til gengæld kræver en bjergtop, en urtehave eller en dukkert under isen, mod, kunnen og flid. Noget de færreste magter i år 2014. Mennesker vil så gerne ha´ det, de ikke kan få.

Moderne ”naturlige” mennesker spiser ”selvfølgelig” også ”naturlig” mad, raw food, dyr fra friland, vildt, hjemmebagt brød, gerne af friskkværnet mel, bagt i en steenovn i haven. Mens de holder fest udenfor på skønne sommeraftenener i gode venners lag ved langbordet i skyggen med direkte reference til Krøyers Hip, Hip, Hurra.  Alt mens børnene boltre sig frit i udfordrende leg under åben himmel. Udebørn er sunde børn. Sunde børn er aldrig syge. Leg i naturen styrker motorikken og simultan-kapacitet på sigt.  Naturens børn er altså vinderbørn. Og ja det er muligt, at dette kun forbliver en drøm, men netop drømme og idealer er det der tegner tidsånden og flytter præferencer og værdier.

Ser vi på de mest moderne – the first movers og tidens tendenser er det klart, at naturen er et must i år 2014. Tidens idealer om det gode liv peger entydigt ud i naturen, hvad end den skal være rå og landskabelig eller serveres som friskpresset ingefær-brændenælde-æble juice på terrassen i metropolen. Der skal være plads og rum til at boltre sig og være sig selv.

Naturen er også frihed, frihed til blot at være til og nå frem til det mest essentielle ved livet.

IDEAL OG VIRKELIGHED ER IKKE DET SAMME

Men en ting er drømme og idealer – noget andet er virkelighed. For alt mens folk drømmer, og livstilsfotograferne fotograferer klippevægge, mynteblade og kildevæld og folk vælger naturen til når de køber økomælk, grøn te og ferierejser – fjerner vi mennesker os også i stadig højere grad fra den natur vi drømmer om, længes efter eller iscenesætter os i. Dag for dag bliver der mindre natur i verden –  mindre biodiversitet,  færre sommerfuglearter og færre fisk  i havene. Dag for dag ryddes der regnskov til fordel for den økonomiske vækst og billigt grisefoder samtidig med, at folk flygter fra landet og naturen – til fordel for storbyens muligheder og økonomiske frihed. Og alt det paradoksalt nok samtidig med, at naturen og det ”naturlige” bliver et stadig stærkere ideal, hvad end man ønsker den – naturen – i sin shampoo, som dun i dynen,  på sin morgengrød eller som et guddommeligt  landskab derude et sted.

Ta´ til New York eller bliv bare hjemme i lille København og se, hvordan steenbroens er ved at sprænges af længslen efter mere natur. Der, i den evige skygge, hvor solen sjældent når ned, planter de løs. Mens beboerne boltrer sig i løb i parker og anlæg og springer i havnen og bader, alt mens de lader deres børn vokse op og løbe rundt i byens grønne rum som var de reelt derude i naturen et sted – i Paradis. Inden længe fyldes Axeltorv med køer, høns og gæs hver eneste lørdag, så man også selv kan malke sin mælk, fange sin gås eller plukke sin høne.

Men storbyen er ikke naturen – selv den moderne grønne storby er langt fra Paradisets have. Storbyen er stadig larmende, stressende, forurenet og nogle steder farlig, mørk og beskidt.  Og det er muligt, at det er fedt med en urban have på toppen af karreen, men ”naturligt” og økologisk bæredygtigt er det ikke. I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at haver kræver mange timer, megen omsorg, snilde og kunnen for at bære frugt.

Men alligevel vil folk bare gerne lade som om,  når nu det reelt er Paradis de drømmer om, alt mens de samtidig ønsker metro, fitness, casual fast food, ligesindede og jobmuligheder inden for rækkevidde. Det er der i dette skisma mellem drømmen om naturen og Paradis på den ene side, og det moderne menneskes hang til storbyliv, magelighed og rationalitet på den anden, at tidens natur-romantik har sit udspring. Og det er netop i dette skisma, at man skal forstå tidens store længsel efter det ”naturlige”, haven, jorden og der hvor vi kommer fra. Folk vil så gerne have det, de ikke kan få.

En trang der som vist på reklamernes og livstilsmagasinernes smukke sider i praksis bliver omsat til diller, modetrends og æstetiske udtryk, hvor naturen og det ”naturlige” synes at være kernen og en essentiel del af indholdet, kvaliteten, budskabet og meningen med det hele pt.

NATUREN I MADEN

Naturen som svaret har unægteligt også været et afgørende argument i de sidste 10-15 års fødevarerevolution, hvis klare sigte har været bedre mad og i særdelshed mere ”naturlig” mad. Mad er vel ”naturlig”? – eller i det mindste så ”naturlig” som det overhovedet kan blive?

Den ”naturlige” versus den ”ikke-naturlige” mad, er et af tidens store issues når det gælder vor tids sværdslag om den ”rigtige” eller ”forkerte” mad. En kamp der meget let kan skille mennesker og sætte meninger og følelser i spil. Og netop her har vi forklaringen på, hvorfor et af verdens største mejerier gerne vil tættere på naturen. Tidens idealer og i særdelehed fødevareidealer handler om naturen. Og hvilket firma vil ikke gerne slå sig op på tidens idealer. Definitionen af ”naturlig” kan selvfølgelig diskuteres, men hvis bare det virker kan selv retorik gøre en forskel økonomisk, værdimæssigt og i praksis. Sproget skaber også virkeligheden.

Idealet, drømmen, livsstilsmagasinerne, nogle forskere og en masse moderne forbrugere –  (dog langt fra alle), men særligt de veluddannede, ofte i byerne, har truffet valget; jo mere ”naturlig” maden er, jo bedre. Jo mere ”naturligt” et liv dyrene og planterne har – jo bedre og sundere mad. Det er dog langt fra alle der er enige, i hvert fald i handling.  Mange forbrugere  er stadig fuldstændig ligeglade og sparer hellere 5 DKK pr. bakke æg fremfor at sikre hønen muligheden for et mere ”naturligt” fritgående liv ved at købe øko-æg. Og de fleste bønder, dem der producerer maden, forstår heller ikke, hvad de fabler om. Hvad er det for en ”natur” de taler og drømmer om? Er det den der var der for 10.000 år eller for blot 50 år siden? Og hvorfor er det lige, at høner skal gå under åben himmel? Det er jo ikke nemt med 10.000 af slagsen. Hvad skal det til for? Og spørger man forskerne får man heller ikke noget entydigt svar, for naturen er jo ikke bare god. Også i naturen findes der gift, fjender, ødelæggelse og død og hvem ved for alvor, hvad en ko eller en høne tænker og føler?

Men på livstilsmagasinernes flotte sider, i tidens mode og i de moderne fødevareidealer og blandt landets kulturelite er der ingen tvivl. Køer har det bedst under åben himmel og grise og tomater ligeså. Jo mere naturlig – jo bedre er maden. Også i fødevaresammenhænge synes naturen pt. at være svaret.

NATUREN I SUNDHEDEN

Også jagten på evig ungdom og skønhed kædes i disse år konstant sammen med det sunde liv.

På stribe har skønhedsindustrien droppet kemien til fordel for naturen. Naturlige æteriske olier – rosen, lavendel eller pebermynteduft. Naturlige antioxydanter medvirker til at nedsætte hudens naturlige aldringsproces.  Nøjagtigt som frisk tang og saltvand hjælper den smukke tein på vej og havbade styrker blodomløbet. Mens mineralsvampe skabt at 100% ”naturlige” rå silkefibre fyldt med mineraler, vitaminer og aminosyrer kan anbefales, hvis sigtet er en yngre hud. Friskpressede juicer all natural and pure renser dig indefra og booster dig med vitaminer, livskraft og sunde nærende kalorier. Mens friske fisk, så vilde som muligt, bidrager med sundt og naturligt fedt til hjernen. Spis nødder og avocado, de er blot få eksempler på ”naturligt” super food – kærkomne håndsrækninger i bestræbelserne, hvad end det gælder skønheden, sundheden eller det gode lange liv.

Og dette er kun begyndelsen, de ”naturlige” skønhedsbrands har stafetten pt. og der forskes som aldrig før i, hvordan og hvorledes man ”naturligt” eller så ”naturligt” som muligt kan sikre ungdommens skønhed, styrke og vitalitet og på den måde sikre evig ungdom.

I dag er det kun de hippe der, hver morgen presser juice af sølvbeder, æbler og ingefær og spiser agurke-mynte suppe til frokost. Men lige om lidt får du det også til konfirmation og på morgenmads-buffeten på hotellet. Traditionelle snacks som is, kager og sodavand vil i stigende grad blive erstattet af sunde friske juicer, shots og smoothies og det både for sundheden og skønhedens skyld. Skønhed kommer indefra.

 NATUREN I BYEN

Men natur-romantikken til trods. Så flytter tidens moderne unge mennesker paradoksalt nok ikke ud i den natur, som de drømmer om, og ellers sætter deres store lid til i så mange andre sammenhænge. Jovist skal bleerne til børnene, cremerne, maden, shampooen, vaskepulveret, juicen, kødet, mælken, bomulden, møblerne, byggematerialerne, ferien, cyklen og livsstilen helst være så naturlig som mulig, så bæredygtig som det lader sig gøre. Men livet i byen trækker alligevel I en sådan grad, at livet tættere på naturen fravælges.

I stedet bliver de unge hængende i byen og skrotter realiseringen af drømmen om have, natur og frisk luft til børn og sunde sjæle, til fordel for byens mange muligheder. Hvilket dog slet ikke er det samme som, at de ikke elsker naturen og stadig har den som ideal. Livet er bare ikke så enkelt. Og derfor vinder rationaliteten endnu engang over følelserne. Studier indenfor bo-sætningsstrategier vidner om, at mange unge egentlig gerne ville flytte ud, men når det kommer til stykket vælger de alligevel rationelt. (Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet. Red. Gunnar Lind Hasse  Svendsen. Syddansk Universitstforlag 2013)

Det handler om muligheder for job, anerkendelse, og muligheden for at bo blandt venner og ligesindede. Selvom naturen er drømmen; smuk og dejlig, særligt på billeder, så er den samtidig også fremmed og farlig, besværlig, arbejdskrævende, råkold og fyldt med myg og andet kryb. Og hvad stiller man lige op med naturen, når man pludselig står der og den ikke længere bare er et landskab at kigge på, et billede eller en drøm? Hvordan tæmmes den og holdes i skak? Og hvad stiller man op med ensomheden, vidderne og manglen på mennesker omkring én? Hvad foretager man sig derude ude i klitterne eller oppe i bjergene dag efter dag? Og hvordan med haven, ribsene  og fårene. Hvordan sikre man, at der rent faktisk kommer æg i reden og æbler på træerne? Naturen skal helst ikke blive for ”naturlig” og for barsk, og derfor fravælges den som regel når det virkelig gælder. Dybere stikker længslen efter naturen og det ”naturlige” altså heller ikke. Folk bliver hængende på behaglig afstand af myg, ko-lort og ukrudt der breder sig.

Men hvorfor så ikke få svar på nogle af ens længsler, ved at få mere natur til byen. Hvorfor ikke lade naturen komme til byen, når nu det moderne menneske ikke for alvor vil ud i naturen?

Der plantes som aldrig før i byen, hver en åben plet kan bruges. Moderne mennesker elsker at være udenfor. Det er i byen man mødes og hygger sig.  På cafeer, torve, hjørner og pladser man hænger ud og finder sammen og netop derfor, skal der også være rart, frodigt, sundt og grønt. Derfor plantes der i øjeblikket  træer, blomster og haver, hvor end der er en ledig plads. Der plantes på cafeer og i modebutikker. Plantes indenfor såvel som udenfor. Det ”naturlige” giver stemning og liv. Folk vil gerne være, hvor der er grønt. Men hvor byens grønne rum tidligere var velfriserede ordnede parker, hvor græsset ikke altid måtte betrædes og linjerne var trukket stramt og lige, er byens grønne rum i dag langt mere anarkistiske, ukrudtsbefængte og demokratiske. Det grønne skal ikke blot være til pynt, men må også gerne bruges til noget mere nyttigt, folkeligt og bæredygtigt. Store tagflader kan bruges til fælles haver og hvorfor ikke have nyttehave i parken? Haver kan opfange CO2 og forbedre øko-systemet. De nye lejligheder har som regel en altan, mens de gamle får dem sat på, så man på trods af storbyadresse alligevel kan plante løs, kigge stjerner og hvis modet ikke svigter, måske have en høne eller to. Og apropos sandkasse, gynger og havebed, måske er der plads på naboens tag? Eller hvorfor ikke bare have det indenfor?

For selvfølgelig vil folk i byen, de moderne mennesker, også gerne have en have, hvad end man kun har en lille lejlighed på 60m2 eller 120m2. Moderne mennesker har svært ved at nøjes.

To planteskoleejere jeg har talt med i forbindelse med denne artikel, fortæller begge, at de pt. oplever en voksende efterspørgsel efter træer der kan gro i byen. Gro på; altaner, tagtarasser, i karnapper eller i stuer. Mange i byen kan ikke forstå, hvorfor æbletræerne dør på toppen af 10. sal eller inden i stuen, når de nu vander dem og gør hvad de kan?

Fremtiden have, er også den lille have i byen, som kan hænges på en væg og trives i skygge eller på tagtarasser med evigt sus. Folk vil have natur, haver og grønne oaser, hvor de er – i byen.

NATUREN I HAVEN

Som tidligere nævnt er det særligt den ”vilde” natur, som er populær i tiden og derfor også den ”vilde” have. Den tæmmede natur, den smukke og velholdte have er mindre populær, medmindre vi taler den frodige urtehave, hvor der jo alt andet lige er grænser for, hvor vildt det hele kan være, såfremt man reelt ønsker friske krydderurter og løg og ærter at plukke af.

Tidens hotte haveideal er derfor også en vild have, gerne en gammel have fyldt med store krogede frugttræer og gamle fyldige staudebede og buske som er så tilvokset, at det næsten ingen arbejde kræver, og haven derfor formår at holde livet og skønheden trods ukrudt og græs der bredder sig.

For det moderne menneske er det super at overtage en gammel velholdt have, da man så har en frodig og blomstrende have i da nogle år, også selvom man ikke passer den. En gammel have er også ofte fyldt med rum og fylde, hvilket gør det muligt at indrette små oaser med krukker, hængekøjer og siddepladser. Den gamle have er også en drøm for en børnefamilie, der gerne vil have huler i træerne, gynger og legerum. Et shelter i hjørnet af haven er hot, nøjagtigt som et bålsted og nogle højbede, så urtehaveprojektet bliver afgrænset let og overskueligt.

Der er dog grænser for, hvor mange flotte gamle haver der findes og er tilgængelige. Langt de fleste danskere har da også kun en tilvokset parcelhushave uden mange frugttræer eller staudebede. For selvom drømmen om naturen, haven og Paradis, som nævnt lever godt og tager sig overordentligt smukt ud på magasinernes glitrende sider, er virkeligheden ofte en anden. De sidste mange år har devisen nemlig været klar; folk vil have haver der er lette at holde.

Derfor bliver der reelt længere mellem de skønne haver i Danmark. Tiden, hvor husmoderen på landet havde store frugtbare urtehaver for at sikre selvforsyningen og smukke blomsterhaver for at udleve kreativiteten og høste anerkendende point ved selskabelige havevandringer er for længst forbi, og der findes ikke længere mange flotte bondehaver tilbage. Selvom der naturligvis er en gruppe entusiaster, som stadig holder fast og ikke er blege for at bruge meget tid og mange penge på at skabe den perfekte have, en skøn oase fyldt med både blomster og frugt. Men fra at haven engang var noget alle med hus havde og gjorde noget ud af, er haven i dag kommet på valg. Nogen vælger helt at lade haven gro fuldstændig til, de fleste blot at have en græsplæne og lidt træer, mens det reelt er en mindre andel der for alvor vælger at gøre noget ud af haven og passe og pleje den med entusiasme og kærlighed. Men for sidstnævnte gruppe bliver haven så også et hobbyprojekt på linje med golf eller cykling. For dem bliver haven en del af deres liv og identitet.

To planteskoleejere fortæller entydigt. At når den moderne have anlægges, er første prioritet, at den skal være nem at holde og at der er god plads til børnenes gyngestativ og trampolin.  Dernæst vil de fleste gerne have, at haven gror til så hurtigt som muligt, og det er derfor populært at købe træer og buske som allerede er et par år gamle. Ofte er det dog sådan, at de fleste har brugt alle pengene på det nybyggede / nyerhvervede hus, og når de så når til haven, starter de med det mest nødvendige, terrassen, som bliver stadig større, dernæst græsset, hækken og et par frugttræer. Og for mange bliver det ved det, mens der også er dem hvor interessen udvikler sig og haven vokser med tiden, men igen er det vigtigt at det er let at holde.

 

The organic fairy,

Who lived in a tree,

Was at one with the woods,

She was happy and free

 

Her dress were made,

Of spider web silk.

Her house was of twigs,

And things of that ilk.

 

She danced in the sunlight,

She bathed by the moon.

She slept in December,

And partied in June

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et nyt år lurer forude og mange spørger, hvad der mon venter der? Ingen kan spå om fremtiden, end ikke en fremtidsforsker. Men sikkert er det, at en masse nyt titter frem. Der bliver næppe tale om revolutioner, men ting vil helt sikkert ske. Endnu flere ting i hjemmet vil blive koblet på nettet, alt mens nettet aflurer dine valg og vaner, og sikre dig målrettet info fra verden derude. Du selv, forbruger sikkert løs af den digitale verdens mange og mangfoldige tilbud, hvilke måske ligefrem er begyndt at kede dig en smule. Men hvor teknologien på den ene side er en håndsrækning til menneskeheden, har den også sin bagside. Vi betaler også en pris for den megen teknologi og alle dens succeseer. Antallet af mennesker i verden stiger stadig. Mennesker som alle vil bruge løs af klodens ressourcer og tá del i festen. Alt mens ingen tør stille et af tidens mest presserende spørgsmål; hvor mange mennesker skal og bør vi egentlig være i verden? Og hvordan skaber vi på etisk vis, en bæredygtig balance?

Og rigdommen til trods kniber det indimellem med den indre glæde, i det lille flødeskumsland, særligt hos tidens unge piger, som ikke har det godt? Hvordan mon vi får glæden og livsdueligheden tilbage der? Mon væksten kan klare det? Eller måske tiden er inde til at kigge efter noget andet, som kan give blod på tanden og mod til alle dem, som nok  har givet op. Så jo, der er også masser af problemer at løse i 2015. Men heldigvis vil der også komme masser af ny og god chokolade på markedet, flere frilandsgrise og god musik som vil sprede glæde og fest. Alt mens folkeskolen vil blive endnu bedre og flere indse, at kvalitet kræver tid. Så mon ikke vi bare skal glæde os, og se muligheder, med respekt for de problemer der skal og bør løses. Godt Nytår 2015.

Smørstegt sommerkål skal være Danmarks nye nationalret

Danmark skal have en nationalret.  Konkurrencen er skudt i gang og kulminationen falder en dag i det mørke november. Og nej her er ikke blot tale om et smart lille PR stunt fra fødevareministerens side, selvom alt for mange har haft alt for travlt med at hakke ned og pege fingre, fremfor at øjne potentialet i ministerens plan. Nuvel jeg har aldrig været socialdemokrat, og jeg kan sagtens få øje på langt mere effektive midler og politiske tiltag, hvis man for alvor ville gøre en positiv forskel for den danske madkultur. Men når det er sagt, må man jo se i øjnene, at der er langt mellem de nødvendige og mulige revolutioner i dansk politik – ikke mindst fødevarepolitik. Hvem tør sige nej til milliarder? Og hvem i år 2014 er overhovedet villig til at gå hele vejen for det de tror på, og i givet fald betale 5 kr. ekstra for en liter mælk og koens frie liv på græs? Politikere skal jo genvælges og derfor elskes.  Altså er det grundet svære ods i den politiske virkelighed værd at bakke op om ministerens plan. Hvert eneste skridt i den rigtige retning tæller.  Og med fremtiden for øje står det hævet over enhver tvivl, at den danske madkultur, og ikke mindst den bagvedliggende fødevarenation med dens enorme eksport, utvivlsomt kan bruge en opgradering der peger mod fremtiden.

Vi bør derfor hilse initiativet velkomment og være taknemmelige over, at Danmark har fået en fødevareminister som rent faktisk har en mission for den danske måltidskultur. En mission som rækker langt ud over, hvad de fleste forstår. Ministeren selv kalder det begyndelsen på en madrevolution – en revolution der skal få danskerne til at tænke over, hvorfor de spiser som de gør og ikke mindst tale med naboen om det. Maden skal på dagsordnen, måske først og fremmest hos hr. og fru Danmark, men også hos politikere, detailister, kokke, kantiner og dansk landbrug.

Sagen er jo den, at det hele: altså landbrugspolitikken, fødevareproduktionen, eksportmulighederne, økologien, udbuddet i supermarkedet og ikke mindst hønen og landmandens gode liv alt sammen er afledt af den mad vi spiser eller ikke spiser – altså madkulturen. Godt nok eksporterer Danmark rundt regnet 2/3 af den danske fødevareproduktion, men alligevel er udviklingen på hjemmemarkedet afgørende for den innovation og nytænkning som finder sted i erhvervet. Uden en progressiv og kritisk forbrugermasse i Danmark, får Danmark aldrig en guldrandet førerposition på verdensmarkederne i fremtiden. Derfor giver det god mening at sætte den danske madkultur til debat.

Det handler om sult

Men lad os starte ved begyndelsen – det, det hele bør handle om, nemlig sulten. Sulten hos forbrugerne. Hver eneste dag køber sultne mennesker mad for at få energi og kraft til det levede liv. Mad som skal produceres, sælges, tilberedes og fortæres indenfor den fødevarevirkelighed som betegnes som dansk. Altså den danske madkultur. En madkultur som er under konstant forandring. Nuvel den forandrer sig ikke markant fra den ene dag til den anden – ting tager tid – kultur tager tid. Så frygt ikke, at vi skal spise biller og drikke birkesaft i morgen. Men den danske madkultur,  ja hele den vestlige madkultur har forandret sig voldsomt siden årtusindskiftet, hvor vi bl.a. her i Danmark har været vidne til noget nær en revolution. En revolution, som vi dog hverken kan takke denne eller tidligere ministre for, men derimod stærke visionære mad-ildsjæle, ofte fra helt andre brancher. Ildsjæle som havde noget på hjertet når det handlede om mad. Farverige og visionære personager som havde modet til at gå forrest og starte den transformation som har givet os danskere en meget rigere madkultur. Her er tale om en transformation, som i meget høj grad har ramt first-mover-food-segmentet. Altså de kritiske forbrugere med høj kulturel kapital og sans for gode råvarer, mens den i mindre grad har ramt massemarkedet, hvor jagten på stadig billigere fødevarer desværre også er en del af tidens danske fødevarekultur. Og her er vi så fremme ved ministerens nationalrets-initiativ, som forhåbentlig vil resultere i en rigere og bedre dansk madkultur, og det ikke alene for smagen og sundhedes skyld, men også for statskassen og landmandens afregnings skyld.

Ha´ fremtiden fremfor fortiden for øje

Det er altså fremtiden det handler om – en fremtidig bedre dansk madkultur. Og netop fordi det er fremtiden det handler om. Bør man have FREMTIDEN fremfor FORTIDEN for øje, når Danmarks nye nationalret skal kåres. En fremtid, hvor al videnskab ret entydigt peger på, at det vil tjene både menneskers sundhed samt kloden bedst, hvis der bliver spist mange flere grøntsager og knapt så meget kød. En fremtid, hvor folkesundheden kan løftes med mere fuldkorn og lidt mindre sukker. En fremtid, hvor både kalorier og fedt er helt ok, så længe det indtages i moderater mængder og man vælger de bedste og sundest af slagsen. En fremtid, hvor alverdens skikke og krydderier kun gør vores madkultur endnu bedre og hvor nye produktionsformer, kogekunst, innovative metoder og fundamentalt anderledes serveringssammenhænge alt sammen kan bidrage til en langt rigere dansk madkultur.

Grøntsager fremfor kød

Altså bør Danmarks ”nye” nationalret tage udgangspunkt i samtidens og fremtidens madkultur fremfor i fortidens, med retter som dem vores bedsteforældre spiste i det forrige århundrede: kød med sovs og kartofler. I år 2014 bør Danmarks nye nationalret være præget af fremtidens krav til en lækker, sund og ernærende diæt. Krav som for mange danskere allerede er en velintegreret del af den daglige kost. Ta´ fx på højskole eller på en tur rundt i Food Copenhagen 2014 og få syn for sagen, eller spørg i 7eleven, hvorfor de pludselig sælger raw-barer, friskpresset grapejuice og high protein salater langs de danske motorveje – også i Jylland?

Netop fordi, at det moderne køkken efterhånden har så godt fat i mange danskere,  kan det vel også nærmest betragtes som en direkte hån mod fremskridtet og moderne menneskers velovervejede valg, når indflydelsesrige og kendte medier og andre laver lister med forslag til Danmarks nationalret som udelukkende tager udgangspunkt i fortiden. Udgangspunkt i noget der ikke bare er ”SO LAST SEASON”, men nærmere høre hjemme i historiebøgerne: Bøf med løg, flæskesteg, frikadeller, hotdog osv.

Danmarks nye nationalret bør være smørstegt sommerkål

Altså vil jeg gerne med fokus på fremtiden agitere for, at Danmarks nationalret ikke skal være hverken bøf med løg, frikadeller eller flæskesteg med hele svineriet.  Og denne afvisning handler ikke om, at historien skal benægtes. Næ nej, jeg mener da bestemt også, at en kommende dansk nationalret skal have udgangspunkt i en historisk betinget dansk madkultur. Men jeg mener, at vi skal videre – videre ud fra devisen:  respekt for fortiden – fremskridt for fremtiden. Derfor skal Danmarks nye nationalret være: smørstegt sommerkål med bagte rødbeder og helstegt frilandsgris og nye kartofler. Og alt efter sæsonen, kan man jo vælge om der skal serveres en langtidskogt grøntsags-glace eller en hjemmerørt persillepesto til. Bemærk venligst rækkefølgen. Sommerkålen og rødbederne er det primære i retten – sekundært er grisen og kartoflerne. Nøjagtigt som på Danmarks eneste øko-michelin-stjerne-restaurant Relæ, er det grøntsagerne der er i centrum, ikke kødet.

Og med respekt for en historisk stolt sukkeroe-nations hang til sødme vil jeg også gerne slå et slag for de danske røde sommerbær. Så på trods af tidens fedtforskrækkelse og sukkerfornægtelse bør der også være en dessert i nationalmenuen. En lækker, sød, fristende  og velsmagende dessert som man bare ikke kan få nok af. Stærkt inspireret af den danske rødgrød, som vel egentlig var den danske nationalret. Rød smoothie af friske danske sommerbær tilsat hyldeblomst og mynte. Alt efter taljemål eller ugedag kan man så selv bestemme, om der skal skyr eller piskefløde – vaniljeis eller ingenting på toppen. Blot skal man huske, at de røde bær er overordentlig smukke og rige på alt der for alvor er godt. Og ikke at forglemme, så bløder den danske bærindustri voldsomt, så netop de har behov for lidt medvind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Kronik i Berlingske 2. april 2014)

Urbaniseringen fortsætter. Folk flygter til byerne. De danske landdistrikter er i en alvorlig krise – Ja faktisk virker det som om, at hele Danmark, ja lige på nær hovedstadsområdet og Århus C er i en alvorlig krise. For hvem flytter frivilligt fra fremtiden?

Forleden kørte virakken så igen.  Virakken om landdistrikterne og de faldefærdige huse som bør fjernes. Færre mennesker gider bo på landet og i provinsen.  Nuvel her er tale om urbaniseringen. En verdensomspændende dynamik, som kan synes uovervindelig. Men urbaniseringen er ikke ”naturlig”, og derfor kan man også sagtens stille spørgsmålstegn til udviklingen og den selvforstærkende kraft, den efterhånden har fået her i kongeriget. For i et lille land som Danmarks, hvor man på få timer kan komme fra det ene hjørne til det andet. Et land med flere store provinsbyer også med universiteter, og et stort opland er det vel stadig muligt at leve et attraktivt liv –  også selv om adressen ikke hedder Århus C, Købehavn K eller nord for?

Nuvel jeg vedkender mig gerne problematikkerne i yderområderne. Nøjagtigt som jeg  anerkender Københavns puls. Jeg kan godt se fordelene ved at være tæt på centrum. Men pulsen til trods, så er København jo lille set i den store sammenhæng. Knapt 2 millioner bor i  dag i hovedstadsområdet, og blot 300.000 i Århus. Altså er vi rigtig mange danskere, ca. 3,2 millioner, helt ”herude”, hvor fremtiden åbenbart ikke længere findes og medier sjældent fortæller noget positivt fra.  Gang på gang er historien den samme. Verden ses kun fra et perspektiv – hovedstadens. Resten  af landet synes ”fortabt” og det også, selvom virkeligheden og statistikkerne kan påvise det modsatte.

Sundheden er skævt fordelt i Danmark konkluderede DR-nyheder fx den 5. marts i et indslag som eksemplificeres med, at folk I Hørsholm  lever sundt og længe og træffer oplyste valg og spiser sundt, mens dem på Lolland er usunde og uoplyste og drikker øl i købmandens baglokale. Og det, selvom selv samme statistik rent faktisk viser, at det generelt set står bedst til i Jylland, også på landet. Men alligevel konkluderer DR, at Danmark er ved at knække mellem storbyerne på den ene side og udkants Danmark på den anden siden.  Og det selvom det står skidt til både i Århus og København. Helt fejlagtigt, og igen og igen gøres den skæve folkesundhed i Danmark til et spørgsmål om geografi, selvom den INTET har med geografi at gøre. Det er sociale faktorer som gør forskellen. Der er altså ikke noget i jorden på Lolland eller Amager som gør, at man har et dårligere helbred der.  Nøjagtigt samme historie kunne altså være fortalt med udgangspunkt i, hvor sunde folk er i Favrskov og hvor usunde de er i København. Men sådan vinkles historien sjældent. For som bekendt sner det i hele Danmark, når det sner i København. Ligesom at alle børn går i vuggestue, for det gør de i København.

Fremtidens fraskrives

Dikotomien København / Udkantsdanmark synes stadig mere dominerede. Altså fraskriver man stille og roligt muligheden for fremtiden andre steder, hvilket jeg som både fremtidsforsker og borger i provinsen synes er dybt problematisk, ikke mindst for livet og fremtiden på landet og i provinsen, men også for sammenhængskraften i Danmark.

For fremtiden findes også i Bjerringbro eller Esbjerg og i alle de mange byer som ligger i nærheden.  Fremtiden er ikke bare en udefra kommende størrelse, man intet kan stille op mod. Fremtiden skaber vi selv. Og netop fordi, at Danmark er så lille og rigt et samfund med flere velfungerende byer landet rundt, er der også masser af muligheder for landdistrikterne og provinsen i fremtid. Selvfølgelig er der mulighed for et godt og moderne liv i Aalborg eller Ollerup. Det handler om vilje – handler om den ånd man lægger for dagen som politiker, virksomhed, bank og menneske i det hele taget. Men så længe, at man fastholder en centraliseringstankegang og en diskurs som reducerer stort set alt uden for hovedstadsområde til udkants-Danmark, så stopper den voldsomme urbanisering ikke. Hvem tør frivilligt forlade fremtiden?

Hvorfor bor du på Mols? Det var helt frivilligt, at jeg  i 2009 forlod København efter 15 år. Min mand ville gerne ”hjem” til Jylland,  og da jeg drømte om urtehave og god plads til børn og boligdrømme var det lige til. Valgte faldt på Mols. Et smukt sted, bare 40 minutter fra Århus C. Jeg selv var begejstret. Men der var ikke mange der, midt i København, som kunne se pointen. For hvilke mennesker med gode jobs i København flytter frivilligt på landet? Mols eller Månen, der synes ikke at være den store forskel. Gang på gang lyder spørgsmålet –  Hvorfor bor du på Mols?  Er der internet? Hvad er det for nogle mennesker der bor helt derude – hvad er det for nogle børn, jeres børn skal vokse op med?

Forundringen over vores velovervejede tilvalg er stor, og uvidenheden mindst lige så. For en ting er drømme og idealer om et trygt liv i pagt med naturen, som mange bymennesker har, noget andet er handlekraft. For mange, ellers i egne øjne, hippe og veluddannede kosmopolitter aner ikke forskellen på Mols eller Mors – Who cares, det er jo Jylland begge dele. Og selvom, at 40 minutter burde være 40 minutter lige gyldigt hvor i verden man er, så er det klart, at 40 minutter fra Mols til Århus C er en langt større barriere end 40 minutter fra Islands Brygge til Hellerup i myldretiden. Selvtilstrækkeligheden synes enorm – udsynet så begrænset.

Derfor bor vi på Mols For mig, og mange andre herude på Mols er det ikke svært at svare på, hvorfor vi bor her. Her er Gude smukt, dejlige strande og flotte landskaber. Og ja, her er også skoler med godt ry og ressourcestærke mennesker  (også med gode uddannelser) overskud og engagement. Og hvor børn mange andre steder i landet går i store institutioner med hegn og begrænset udeplads, henter jeg hver dag mine rødkindede unger i Nationalpark Mols Bjerge, hvor de ude i alt slags vejr tilbringer tiden i noget der minder om verdens bedste natur-børnehave. Der er masser af frisk luft og motoriske udfordringer og ikke mindst god udsigt til fremtiden fra en sund og tryg start på livet.

 Og netop fordi, at vi jo ”kun” bor på Mols og ikke i det ”rigtige” Udkantsdanmark er her også vinterbadeklub, mountainbikeklub, fitnesscenter, Søren-Kirkegaard læsekreds og øko-sortiment i Brugsen osv. Altså er det langt fra så skidt at bo ”herude” i provinsen, som man ellers dagligt skal lægge øre til i medierne. Men alligevel falder antallet af børnefamilier på Mols – og  alligevel står ingen læger i kø for at overtage en praksis 40 minutter fra Århus centrum? 18 minutter fra lufthavnen og 3 en halv time fra Hamborg, hvilket jo ikke giver mening. For Mols er ikke Udkantsdanmark, – 40 minutter fra Århus C burde ikke være en problematisk placering. Noget  andet er altså på spil, og det er her jeg vil påstå, at Danmark pt. oplever en urbanisering, som ikke kun handler om de sædvanlige mekanismer. Men i lige så høj grad, også er drevet af en negativ italesættelse. uvidenhed og storby- koketteri.

Jovist er landbrugskulturen for længst afgået ved døden og provinsen er ikke, hvad den var engang. Men det er langt fra det samme som, at der ikke foregår noget positivt, dynamisk og moderne rundt i det danske land. Langt fra det samme som at dømme afvikling. Fremtiden er også kommet til Mols og Herning.  Og nej endnu flere gårdbutikker og nye legeplads kommer ikke til at gøre forskellen. Provinsen og landdistrikternes fremtid er nøjagtig den samme som storbyernes og resten af verdens. Det handler om viden, international handel, serviceøkonomi og innovation. Det handler om at være dygtig, målrettet, professionel og ikke mindst oplyst, men det kan man jo også sagtens være på landet og i provinsen. Se Lego, se Skagen Food, Se Kvadrat der findes mange  moderne og internationalt anerkendte virksomheder rundt i det danske land.

Tager Giddens fejl? Nøjagtig som en af vor tids største og mest anerkendte sociologer Sir Anthony Giddens siger i hans berømte karakteristik af det sen-moderne samfund, så er udstrækningen af tid og rum en af de meste afgørende drivkræfter i opkomsten af det moderne samfund. Hans pointe er, at tiden og stedet mister betydning i den moderne verden. For med udviklingen af moderne transport og kommunikationsformer som fx fly og internet bliver det langt mindre vigtigt, om man befinder sig i New York, Xinjiang eller på Mols.  For netop qua mobiltelefonen og internettet, er der ingen forskel på, hvorfra man følger verdens gang. Man kan få samme informationsstrøm på samme tid. Altså kan det synes mærkeligt, at det nærmest virker som om, at stedet og tiden får stadig større betydning! Virker som om, at centrum bliver stadig vigtigere. Mon Giddens tager fejl – eller er det bare den danske – ”storbyens” selvforståelse og verdensopfattelse som halter voldsomt bag udviklingen? For i år 2014 er pointen vel netop den, at der ikke kun findes ét centrum i verden, men mange. Verden er rig og mangfoldig og mulighederne utallige, hvis altså man magter at se det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kristelig Dagblad sætter i dag søndag d. 23. marts fokus forsørgelses-forpligtigelsen i år 2014? Fremtidsforskeren kommenterer splittelsen mellem individ og familie i en moderne verden, som hylder frihed og foragter opofrelse. ”Min påstand er, at familielivet er presset i den tid vi lever i, og derfor overvejer stadig flere, om de overhovedet vil have en familie. Familien er nemlig blevet en byrde, som tager ens frihed – i dag handler den store konflikt i mange parforhold om, hvornår man kan få fri fra familien og partneren. Mænd vil gerne på skiferie med vennerne, og konen på cafe med veninderne, alt mens de også vil have karriere, dyrke sport, have et spændende arbejdsliv og tid til sig selv. Familien er på den måde blevet en hæmsko for mange og  der er desværre ikke megen anerkendelse at høste i det moderne samfund , for at tage sig godt af sin familie, sig og sine”. siger Birthe Linddal.

Læs også:

Stadig flere kvinder vælger mændende fra HVILKEN FAMILIE?

 

 

Man skulle nogen gange tro det, men det forholder sig slet ikke sådan. Der tales ofte om de ”moderne” og de lækre farver de bærer. Tidens nye styles og sæsonens hotte smag. Men hvad har mode overhovedet med det ”moderne” at gøre? At være – eller ikke være moderne, er ikke et spørgsmål om stil.

Det handler om: oplysning, viden, kritisk tænkning og selvstændige valg.

Læs hele artiklen i TID og tendenser No1. 2014 (udkommer til marts)

Hjemveen er tiltagende. Også moderne mennesker har behov for fornemmelse af rødder og tilhørsforhold. Behov for moderkærlighed, hjemstavn og et landskab at være rundet af. Hjemveen er blevet objekt i tidens trends og tendenser og bruges stadig flittigere i virksomhedernes bestræbelser på at opnå forbrugernes gunst. Her er tale om et behov – måske et fundamentalt behov, som åbenbart synes uforløst i en tid, som ellers på  andre måder er i direkte opposition til hjemmet.

Behovet for det hjemlig rammer det eksistentielle. I moderne litteratur kræses ofte om de manglende såvel som de kvælende rødder. Mindre eksistentielt er det, når fx fødevareproducenter igen og igen smykker sig med løfter om; ”så godt som hjemmelavet” eller stadig flere cafeer verden rundt indretter sig med  hjemlig u-perfekthed, hygge og sofastemning  i håb om at ramme præcist, hvor hjertet slår.

LÆS hele artiklen i TID og tendenser no 6. 2013

Kritiske kinesiske forbrugere betaler gerne op til 10-dobbelt pris for økologiske fødevarer. Kom med på besøg på en øko-farm uden for Shanghai.

 

Skærmbillede 2013-12-17 kl. 09.57.47Skærmbillede 2013-12-17 kl. 09.54.05 Skærmbillede 2013-12-17 kl. 09.53.46Skærmbillede 2013-12-17 kl. 09.53.17

En halv times kørsel fra Shanghais Pudong lufthavn, midt i et tidligere industrikvarter ligger Tony’s Farm. Et moderne økologisk gartneri. Området er ikke særligt smukt, ikke særlig grønt og ikke særlig naturligt.

Godt klemt inde mellem ældre industribygninger, motorveje, nyopførte villakvarterer, små frugtplantager, skæve jordlodder, lossepladser og møgbeskidte floder finder man dette super hippe og moderne bud på fremtidens urbane farm.

Et økologisk gartneri
Jeg er på vej til Tony’s Farm en dag i november, hvor smoggen hænger tyk over Shanghai. Øjnene løber i vand, halsen kradser og sigtbarheden er under 200 meter. Min kinesiske oversætter undrer sig tydeligvis over, at jeg af alle steder i Shanghai vil besøge et økologisk gartneri i en ukendt del af byen. Men med fremtiden for øje er urban organic farming ikke til at komme uden om.

Tony’s Farm er et gartneri, der som Årstiderne i Danmark blandt andet sælger økologiske grøntsager på medlemsbasis.

Hver uge modtager op mod 18.000 hustande i Shanghai en kasse med økologiske grøntsager fra Tony’s Farm. Grøntsager, de vel og mærke betaler 10 gange så meget for, som hvis de havde købt dem på et traditionelt kinesisk marked.

LÆS OGSÅ Kinamad: Hvad spiser fremtidens kineser?

En succeshistorie om en dreng fra landet
Historien om Tony´s Farm er en klassisk succeshistorie om en dreng, der rejser fra landet og ind til byen, hvor han blev  succesfuld restauratør i Shanghai, men også “længtes hjem” . “Længes hjem” til naturens barndomsland og det af få jord under neglene. Alt mens han samtidig gennem årerne kunne se bekymret til, hvordan det land og det landbrug, han er rundet af, bliver stadig mere forarmet og forurenet.

”Det mest uforglemmelige minde er billedet af min smukke hjemby, som den så ud, da jeg var barn,” siger Tony Zhang.

I 2005 fik Tony Zhang så muligheden for at realisere sin drøm og gøre sit til at sikre en bedre fødevarefremtid. Et jordlod to timer fra det centrale Shanghai kunne blive hans, hvis han var klar. Godt nok et slemt forurenet stykke jord, men til gengæld centralt placeret i forhold til en attraktiv kundegruppe. Idéen om en økologisk farm i Shanghai kunne realiseres efter europæisk forbillede.

De første fire år blev brugt på at rense jorden til en pris på 7 millioner euro. Dernæst blev der anlagt regnvandsbassiner, moderne vandrensnings-systemer og indkøbt fuldvoksne træer, som blev genplantet i håb om at skabe stemning og en fornemmelse af natur.

Rundtur på Tony’s Farm
Tony’s Farm, som er indhegnet, tager gerne mod besøgende. Mod en betaling på 20 yen får vi en guidet rundtur i super smarte vestligt inspirerede repræsentationslokaler skabt af genbrugte skibscontainere, beklædt med bambus og med mulighed for te og shopping.

Dernæst går turen til pakkeriet og til et smukt show-væksthus, som viser gartneriets mangfoldighed og flora. En lille golf-bil kører os derefter videre rundt på fint anlagte veje, der snor sig mellem jordlodder, drivhuse, vandbassiner og kinesere, der luer, plukker og stabler kassevis af  økologiske grøntsager.

Kinas svar på Whole Foods
I dag er Tony’s Farm en succes, konstant kommer der nye kunder til. Også Carrefour kom på kundelisten i 2013. Og investorerne bakker op. Siden 2010 har de skudt over 31 millioner euro i projektet.  Også den kinesiske stat skulle efter sigende have skudt penge i projektet.

Tony’s Farm har de sidste år købt land op i hele Kina og  9 divisioner fordelt i hele landet leverer i dag friske økologiske grøntsager og æg fra frilandhøns til en voksende gruppe kritiske kinesiske forbrugere. Og ambitionerne stopper ikke her, Tony Zhang vil gerne gøre hans farm  til Kinas svar på Whole foods og åbne supermarkeder på tværs af landet.

 

Hvordan kan det være, at efterspørgslen efter discountmad er voksende – samtidig med, at vi aldrig tidligere har set en så massiv hype omkring den gode hjemmelavede mad? Hvordan kan det være, at 85% af samtlige biler solgt i Danmark i år 2012 var microbiler, når micro-biler sjældent rummer sidste nye teknologier og nok aldrig har været nogens drømmebil? Og hvordan kan det være, at Frank Eriksen alias bonderøven er blevet en af rigets mest populære mænd, og det ved at praktisere ineffektiv og utidssvarende landbrugsdrift i et hjørne af Danmark, hvor mange af hans fans aldrig kunne drømme om at bosætte sig?

 Få svaret i denne artikel om trends og mod-trends: TRYK SKABER MOD TRYK

 

(Interview med Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, fra MAYLANDs Goal keeper 2014)

”Vinderne bliver dem, der evner at skære ind til benet og sige ’nej’

Tiden er så meget i fokus i dag, fordi vi oplever, at vi har for lidt af den. Men det skyldes ikke, at vi har mindre tid i dag end vi havde tidligere. Vi har bare mange flere tilbud med al den rigdom og mangfoldighed der er i verden. Med vores høje idealer, ærgrer vi os så over, at vi ikke også kan være til stede i cykelklubben eller deltage i det lokale kulturtilbud. I det gamle univers a la Emil fra Lønneberg, var det enkelt. Det årlige marked var sommerens højdepunkt, mens julen var vinterens tilsvarende. I dag er der hele tiden et nyt, og spændende arrangement. Nyheder og innovation er et must i tiden, men indimellem kan man jo godt sætte spørgsmålstegn ved, om endnu en ny og bedre I-pad, endnu en læskedrik på markedet eller endnu en ny cirkusforestilling overhovedet er det vi har behov for. Når nu tiden er så knap.

 

Læs mere her →

Skal virksomhederne gå forrest i kampen for en bedre verden – eller skal forbrugerne og politikerne?

I kender sikkert alle spørgsmålet, hvem bestemmer – forbrugerne, virksomhederne eller politikerne?  Et klassisk dilemma når debatten handler om ansvar. Kommer hønen før ægget? Uenigheden og dilemmaets problematik er til at få øje på. Men når alt kommer til alt, er det alles ansvar. Altså et fælles ansvar, og derfor også DIT ansvar.

Europa-kommissionen udkom i april med: How companies influence our society: Citizen view. En rapport med fokus på virksomhedernes rolle i samfundet.  I rapporten spørges,  hvem borgerne mener bør gå forrest når det handler om, at påvirke virksomhederne til at tage et samfundsmæssigt ansvar? Heldigvis er 49% af europæerne ganske klar over, at de som borgere og forbrugere har et ansvar for at gå forrest. 40% peger derimod på, at virksomhederne alene selv skal drive samfundsengagementet, 36%, at det er politikernes ansvar.

Det er dog værd at bemærke, at det er en holdningsundersøgelse, ikke en handlings-undersøgelse. Så selvom der er gode intentioner om samfundsengagement er det langt fra det samme som, at der reelt bliver handlet derefter. Ansvar og handling er nemlig svært.  Det er svært at lide afsavn og ændre sine vaner. Svært at føre politik og nå til enighed, ofte på tværs af landegrænser og særinteresser. Derfor bliver det ofte til for meget snak og for lidt handling, alt mens fornødne tiltag lader vente på sig. Men heldigvis står stadig flere virksomheder klar til at tag over.

Det er som bekendt: ”De stærkeste skuldre der skal bære” og ”den som har evnen, som har pligten”. Derfor giver det i år 2013 også overordentlig god mening, at tidens store virksomheder, – dem med muskler og vid tager teten og skrider til handling. Dette ikke kun for at sætte sig selv i et bedre lys og få en flot CSR-profil, men også fordi, at det indimellem kan være nødvendigt for at komme videre.

Forandring, innovation og vækst skabes nemlig ikke i lukkede fora hos virksomhederne, men i kølvandet af en verden i forandring. En verden, hvor nye krav og behov trænger sig på. En verden, hvor nutidens problemer meget vel kan være starten på fremtidens vækstmuligheder. Og netop fordi, at fremtidens vækst ofte skabes af forandringens dynamik er det for stadig flere virksomheder ikke bare ansvarligt at gå forrest og påtage sig et ansvar, men uundgåeligt, hvis man vil opnå den optimale forretningsudvikling og vækst på sigt.

Et firma som Vestas kan fx med dygtige folk og ambitiøse mål gøre mere for klodens tilstand og CO2-udledningen end et lokalt politisk dansk energi-indgreb kan. Nøjagtigt som de største dagligvarekæder kan gøre mere for den globale dyrevelfærd – altså koens frie liv på græs og hønens trange plads i burene end et nationalt lovindgreb. Det handler om vilje. Har de viljen, har de også den økonomiske styrke til at skabe samfundsgavnlige forandringer som peger mod et bedre liv ikke bare for dem selv som supermarkedskæde, men også for hønen, koen og os alle sammen i sidste ende.

Og nej der ikke nødvendigvis tale om revolutioner – selv små forandringer kan gøre en stor forskel, hvis blot viljen er tilstede.  Viljen til at ville noget bedre. Viljen til at sætte fremskridtet på dagsordnen. Og ikke at forglemme, er det som virksomhed både lettere og bedre selv at sætte dagsordenen ved at gå forrest, fremfor at blive tvunget ind i en politisk ramme som indimellem bære præg af lappeløsninger, kompromisser og lægmandslovgivning.

FAKTA

–       49% af europæerne peger på dem selv, når de skal sige, hvem der skal gå forrest for at få virksomhederne til at tage et større samfundsmæssigt ansvar. 40% peger på virksomhederne selv, 36% på politikerne, 28% på brancheorganisationer, 22% på investorerne, 12% på NGOer. (Der var mulighed for at afgive 3 svar) (s. 71)

–       Kun 36% af europæerne føler sig informeret om, hvad virksomheder gør for samfundet. Det tal er dog meget højere for danskerne, hvor 67% føler sig velinformeret. (s. 9)

–       41% af europærerne mener, at virksomhederne påvirker samfundet negativt. Kun 10% af danskerne er negative overfor virksomhedernes samfundspåvirkning. (s. 54)

–       85% af danskerne mener, at virksomhederne har en positiv indflydelse på samfundet. (s. 54)

–       57% af europæerne mener, at virksomhedernes primære samfundsansvar er, at skabe så mange jobs som muligt til alle. 49% af danskerne er enige. (s. 59)

 

De fleste danskere har kun oplevet et samfund i vækst, og derfor har de også oplevet en familie og samfundsudvikling, hvor hver eneste generation har fået det bedre end den forrige. Derfor forestiller de fleste sig også, at sådan bliver det ved med at være. Men man får ikke et bedre samfund, hvis man ingen klare ambitioner har – om netop et bedre samfund.

Fremtiden er ikke et buldrende tog som drøner forbi. Et tog som man måske, måske ikke er heldig at komme med. Fremtiden er en påvirkelig størrelse, som man som samfund, individ eller virksomhed sagtens kan øge indflydelse over. Og netop fordi, at fremtiden IKKE bare er en skæbne som rammer, er det særdeles vigtigt, at der er Nogle som har nogen visioner på samfundet vegne. Nogle som har noget på hjertet.

Altså ambitioner om at ville noget. Ambitioner om at  gøre en forskel som peger frem mod et ikke bare rigere samfund, men også gerne et bedre samfund. Ambitioner som ligger ud over 1000 venner på facebook, endnu et maratonløb, se godt ud eller lysten til at please og passe ind.

I sidste uge kunne man i dokumentaren 9Z mod Kina se en grædende dansk pige erkende ensomheden og smerten ved at være ”Stræberen”. Den dygtigste pige i klassen. ”Hele min skolegang har det bare været sådan, at jeg har været nørden”. Hulker hun stille. ”Jeg har prøvet at forsvare det, ved at sige, at jeg jo bare gør som vi skal”.

Hun er 15 år. Hun er dygtig og hun har livet for sig. Men desværre er talentet og alle anstrengelserne,  det der burde være brændstof til et godt og ambitiøst liv for hende selv, såvel som resten af samfundet, blevet til en social byrde. Hun passer ikke ind. Hun er en nørd. Meget kunne sikkert blive noget lettere for den unge pige, hvis hun kunne nøjes med lidt mindre eller spille lidt dummere og dermed ligne de andre.

Lad os for hende selv, og for samfundet håbe, at hun har styrken til at fastholde talentet og ambitionerne. Det vil være både synd og skam, hvis hun, som så mange tidligere gav slip og lod sig synke ned i en ungdomskultur, hvor drikfældighed, festkultur og dovenskab giver flere sociale point end videbegærlighed, arbejdsomhed og ambitioner.

Lad os håbe, at den unge pige kan se mulighederne og ikke lader sig nøje som sygeplejerske, når hun nu har talentet til at blive læge eller ingeniør. Velvidende, at ambitionsniveauet i Danmark ikke for alvor opfordrer hende til det, og velvidende at meget ville være meget lettere, hvis hun kun gik halvvejen.

Og hun er ikke alene. Der er andre dygtige elever i det danske uddannelsessystem der føler med hende. Nøjagtig som mange voksne professionelle dagligt kæmper for at holde ambitionerne nede for at være med om bord. Alt for mange dygtige mennesker ender med at resignere i handling, fordi det alt for ofte ikke betaler sig at være ambitiøs, og dermed forvente noget af de andre. Tænk sig at forvente, noget af nogle?

Læreren som medvirker i programmet 9Z mod Kina,  forklarer den dygtige piges trængsler med den danske jantelov, som også hersker blandt børn. Og professor i pædagogik Niels Egelund forstætter med at sige ”at det ligger dybt i den danske folkesjæl, at man ikke må være nummer et. Det gælder om at være på niveau med de andre. Danskere bryder sig ikke om konkurrence.  Jo hvis det gælder melodigrandprix eller X- factor ellers ikke.” siger han.

I Danmark konkurrerer vi ikke, fordi konkurrence som led i livets opretholdelse og i den sociale anerkendelse ikke er et bredt anerkendt vilkår. Og hvis vi endelig konkurrerer, så gør vi det kun officielt i oplagte konkurrencer som løb,  fodbold og popmusik, hvor det er nemt at se vinderen. Her er ingen tvivl om tiden, antallet af mål og solgte plader. Det er så dejligt lige til. Her kan alle være med.

Og netop her er nok også forklaringen på, hvorfor fodboldstjerner og popstjerner stadig er helte og gerne må tjene store summer. Alt mens de dygtige erhvervsledere bestemt ikke må spinde guld på talentet eller årtiers hårdt arbejde og indfriede målsætninger. Og det til trods for, at De reelt er De store helte som sikrer jobs til tusinder og valutaindtjening  til landet og velfærd for de mange. Nøjagtig som alle de dygtigste eksperter og professorer ikke skal tro, at de ved bedre. Hvad kender de til livet?

Ambitioner, flid, arbejdsomhed og viljen til et godt liv og en bedre verden, har det skidt i det danske samfund. Et lighedssamfund, hvor alt for mange slet ikke kan og vil se, hvad det skal til for. Altså fliden, nørderiet, ambitionerne og viljen til at ville noget. Noget højere, bedre, flottere og hurtigere.

Hvorfor overhovedet gør sig umage? Hvorfor stå tidligere op, hvis vi kan sove en halv time længere? Hvorfor kæmpe kampen, hvis den kun fører til sure miner og ødelæggende misundelse? Støtte og opbakning er en forudsætning for at lykkedes med ambitioner.

Nuvel der er  stadig ambitioner at finde. Politisk florerer der mange flotte og gode ambitioner. Ambitioner om verdens bedste folkeskole, mere vækst og en grønnere verden. Gode ambitioner for en bedre fremtid Men, hvad hjælper de gode ambitioner, hvis de ikke bliver til andet end ord?  Hvad hjælper det når der aldrig for alvor bliver gået radikalt til værks – og det der kaldes en reform mest af alt ofte kun er et bølgeskvulp, hvor der ellers var behov for en storm?

Lige nu strækker målet med verdens dyreste folkeskole sig fx ifølge formand for lærerforeningen Anders Bondo åbenbart ikke længere end til, ”at alle børn helst skal gå ud af folkeskolen med en fornemmelse af, at de duer til noget”  som han sagde i programmet 9Z mod Kina. Smukke ord som sikkert er ment i den bedste hensigt. Men i bund og grund fuldstændig uambitiøse! Hvad hjælper det at have en FORNEMMELSE af, at man duer til noget, hvis man reelt ikke magter noget som helst. Hvis man hverken kan læse, regne eller skrive, løbe hurtigt, tegne eller male – gøre rent, feje gulv, køre bil eller finde vej?

Hvis man vil en bedre fremtid, er det nødvendigt med ambitioner på fremtidens vegne. Ambitioner på samfundet vegne. Ambitioner som ligger ud over overlevelse og det går det nok.

Og ambitioner er ikke bare noget politikere og direktører skal have. Selvom de naturligvis skal være dem der går forrest med ambitionerne.

Nej alle bør have ambitioner. Ambitioner på egne vegne og ens børns vegne. Ambitioner på de andres vegne. Ambitioner på virksomhedens vegne og ambitioner på samfundets vegne. Ambitioner som ikke bare handler om at holde fast og tjene 2 % mere næste år. Men ambitioner om en bedre verden, hvor flere har det godt og hvor den samlede livskvalitet er stigende.

Uden ambitioner samt vilje og talent til at føre ambitionerne ud i livet, vil fremtidens samfund blive fattigere. Ingen vil et fattigere samfund! I vores del af verden forventer alle et bedre samfund. Men vi får ikke et bedre samfund, hvis der ikke for alvor er ambitioner og vilje til at indfri dem til stede.

Altså ambitioner som fx, at alle børn naturligvis skal lære noget i skolen, og at man er en helt jo mere man lærer. Ambitioner om at bidrage til samfundet og ikke ligge det til last. Ambitioner om, ikke bare at gøre sit job, men også gøre det bedre dag for dag. Ambitioner om at ville fællesskabet, og også være villig til at investere i det. Ambitioner om at forlange noget af ens børn, og bruge kræfterne på at få dem gjort handlingsparate. Ambitioner om en renere verden, og dermed vælge grønt. Ambitioner om bedre mad og derfor være villig til at bruge 10 kroner ekstra på kvalitet og dyrevelfærd. Ambitioner om bedre liv i dag, i morgen og i fremtiden.

 

 

– behøves vi overhovedet familier i fremtidens samfund?

Familie er på retur, stadig flere mennesker er ved at kvæles af familielivets mange forpligtigelser, gøremål og kompromisser. For i en tid med konstant fokus på individet, er familien blevet en hæmsko for den enkeltes frihed, behovstilfredsstillelse, karriere og selvudvikling. Derfor bliver færre gift og flere skilt. Derfor skal stadig flere børn dagligt vende sig til en verden, hvor deres tilstedeværelse gentagene gange er et problem ligegyldig, hvor dejlige de ellers er. Og netop derfor fødes der i dag også langt færre børn end tidligere. Er tiden kommet til, at vi skal forestille os en fremtid uden familier? Ja mener mange, inklusiv staten, som stadig stiller familien som institution dårligere i deres lovgivning. Ja, mener en del af den voksende gruppe af kvinder som vælger at få børn uden en mand. Spørgsmålet er bare, hvordan vi så i fremtiden skal organisere vores liv og relationer? Hvordan ser familielivet ud i år 2022? Kan mennesket overhovedet eksistere uden familien? Og er man overhovedet klar over, hvilken pris familien i dag  betaler for det moderne menneskes ret til frihed?