Konsekvenserne af funktionstømningen i landdistrikterne er synlige. Købmanden, bageren, slagteren og skolen er lukket, og derfor er mange af landdistrikternes mødesteder også forsvundet. Ligesom naturen ofte er ladt forarmet tilbage. Der er i den grad behov for nye løsninger. (Kronik i JP 30.12. 2023)

Er det muligt, at tre multifunktionelle landbrug kan skabe nyt liv på landet – ny social kapital i deres lokalsamfund? Sådan ca. lød problemformuleringen på et ph.d.-projekt, som jeg forsvarede i november. Et spørgsmål, som i den grad knytter sig til tidens fokus på landbrugets grønne omstilling, som snart sagt alle kan se nødvendigheden af. Landbrugets kriser taler for sig selv. Der er i den grad behov for nye løsninger, som er langt mere bæredygtige. Løsninger, som tærer mindre på Jordens ressourcer og desuden bidrager markant mere til det, som skaber glæde og livskvalitet på landet.

Ønsket om mere bæredygtige løsninger findes også i landdistrikterne, for netop landdistrikterne har i den grad betalt prisen for de seneste 50-60 års udvikling. For med et endimensionelt fokus på vækst og den deraf følgende strukturudvikling er landbrug efter landbrug blevet nedlagt. I årtier har devisen været, at stort er bedre end småt, og rationalitet og effektivitet eneste løsning. I årtier har landet været et sted, man forlod. 

Konsekvenserne af funktionstømningen i landdistrikterne er synlige. Købmanden, bageren, slagteren og skolen er lukket, hvorfor mange af landdistrikternes mødesteder også er forsvundet. Ligesom naturen ofte er ladt forarmet tilbage. Søer er pumpet tørre, vandløb rørlagt, og hegn fældet, mens det højeffektive landbrug – og lugten, som følger – ikke ligefrem lokker flere til. Så selvom Danmark i samme periode blev markant rigere – hvilket selvfølgelig har haft sine fordele – har rigdommen også haft en pris. Meget gik tabt undervejs.

Men heldigvis ser vi i disse år som modsvar også en række progressive initiativer. Folk, bevægelser og foreninger, som vil noget andet og mere med deres landbrug og lokalsamfund, hvorfor de forsøger sig med nye løsninger, hvor effektivitet og vækst ikke er eneste målsætning.

Tre multifunktionelle gårde

Som en del af denne bevægelse finder man f.eks. de tre multifunktionelle landbrug, Yduns Have på Samsø, Fru Møllers Mølleri, en gårdbutik ved Odder, samt Nørregården på Vestfyn, som indeholder børnehave, bosted og aktivitetsværksted. Tre gårde, som på hver deres måde har valgt at drive landbrug på anderledes måder end flertallet. De lykkes med det, hvorfor de er interessante eksempler på, at det er muligt at gentænke det klassiske landbrug og give det et nyt format, så de ud over fødevareforsyninger også bidrager til en bred bæredygtighedsbundlinje og ikke mindst livsglæden ude i de danske landdistrikter. 

Her er tale om tre multifunktionelle landbrug, som tilbyder funktioner, som betyder, at de lokale har en god grund til at komme, fordi de qua deres multifunktionelle aktiviteter og funktioner inviterer ind. Ligesom de er interessante, fordi alle tre gårde er eksempler på, hvordan en multifunktionel tilgang til det at drive landbrug kan styrke en bæredygtig udvikling i lokalsamfundene og blive en ressource i forhold til den lokale udvikling og udviklingen af landbruget generelt.

H andel og øvrige udvekslinger er et godt udgangspunkt for fællesskaber

Det stod tidligt i forskningsprocessen klart, at noget af det mest centrale for den lokale sammenhængskraft er, når noget skal udveksles. På alle tre gården var det tydeligt at se, at når gårdene f.eks. gennem gårdbutik eller markedsdage inviterer ind, betød ”invitationen”, at de samtidig skabte ”rum” for udvekslinger, hvilket er en god anledning til at møde andre, tale sammen og udveksle informationer af lokal karakter. Muligheden for handel og øvrige udvekslinger er altså stærkt befordrende for lokalsamfundene, fordi selve udvekslingen bliver et medie for den sociale praksis og det, som giver liv på landet.

På alle tre gårde var det desuden tydeligt, at når folk alligevel kom på gården for at købe kager eller kartofler, faldt de let i snak. For nogle var det måske ligefrem den vigtigste grund til, at de kom. F.eks. var det let at høre, at mange samtaler var en fortsættelse af noget, som lå forud, og at man, når man alligevel mødtes, kunne planlægge et fælles arrangement eller diskutere en lokal problematik. Desuden var det på alle tre gårde også tydeligt, at folk havde andre grunde til at komme og støtte op end kun at hente f.eks. gulerødder. Mange nævnte f.eks., at de også satte stor pris på, at varerne var lokale, og at de gerne ville støtte op om gården og om dem, som stod bag, mens andre nævnte, at det at støtte op om en grønnere – f.eks. økologisk landbrugsform – var afgørende for dem.

Multifunktionelle landbrug skaber nyt liv på landet

En anden klar konklusion i projektet var, at en multifunktionel tilgang til det at drive landbrug er en rigtig god tilgang, fordi en sådan tilgang kan bidrage til en bred bæredygtighedsbundlinje og bidrage til at fastholde flere landbrug til glæde for landdistrikterne. På alle tre gårde var det tydeligt at se, at netop den multifunktionelle tilgang i den grad bidrog til at opbygge og styrke forbindelsen mellem landbrug og samfund på makroplan, såvel som mellem det enkelte landbrug og lokalsamfundene på mikroplan. På alle tre gårde formåede de nemlig qua deres multifunktionelle tilgang at skabe nye funktioner, værdier, oplevelser og indtægtskilder i og omkring landbruget.

For netop den multifunktionelle praksis og det at drive et synligt, åbent, lokalt – og for to af gårdenes vedkommende biodynamisk og økologisk – landbrug bidrog desuden også med mange kvaliteter som f.eks., at man kunne købe fødevare lokalt. Dyr på markerne, som man kan kigge på. Biodiversitet i kraft af alsidige landbrug med plantager, skov, mangfoldige driftsformer, insekter og fugle. Menneskelig nærhed, fordi de lokale kender dem, som driver gårdene, og der har mulighed for at møde andre lokale, samt stor lokal stolthed.

Projektets overordnede konklusion var derfor, at en multifunktionel tilgang til landbrugsdriften kan bidrage positivt til lokalsamfundene og de lokale fællesskaber – og på den måde blive til glæde for livet på landet, den lokale sammenhængskraft og alle dem, som ”elsker” at komme på besøg. Ligesom alle tre gårde også var gode eksempler på, hvordan man qua en multifunktionel tilgang kan opbygge en type landbrug, som bidrager markant til den grønne transition og en bred bæredygtighed.

Det bør dog nævnes, at det ikke er let. På alle tre gårde arbejdes der hårdt, og indtjeningen er ikke stor. For alle tre gårde er underlagt nogle makro-strukturer, som i langt højere grad er tilpasset det storindustrielle landbrug end landbrugsformer som deres. Skal man fremme multifunktionelle landbrug som de tre nævnte samt de positive kvaliteter, de bidrager med, er der derfor behov for makro-strukturer, som reelt understøtter en bred bæredygtig udvikling og samtidig gør det lettere for denne type landbrug at lykkes. Makro-strukturer, som ikke kun har fokus på de store bedrifter.

Særligt interessant i relation til fremtidens landbrug var desuden, at der generelt på de tre gårde var en stor efterspørgsel efter det, de tre gårde kunne levere. Folk efterlyste flere funktioner, flere lokale produkter, flere åbningsdage, flere markedsdage, flere grønne metoder og flere dyr på marken. Kort sagt flere levende landbrug som disse, fordi folk ”elsker” det, de tre multifunktionelle gårde kan bidrage med.