Singler er ikke bare halve familier, men helstøbte individer som stiller større og nye krav i deres bestræbelser på at fuldende deres liv i netop den familietype, som de nu engang har valgt. Eller som livet på en eller anden måde fik dem placeret i.

(Denne artikel er skrevet til  kommunikationshuset Envisions rapport om singleshopperen som udkom 11. November 2016.)

Singlelivet vinder an i popularitet

Der bliver flere af dem – singlerne. Moderne mennesker som foretrækker selv at bestemme, hvor skabet skal stå, og hvem de gider mingle med. Vi kender dem fra mediebilledet som lækre og frie på vej ud i byen, altid klar på eventyr. Tidens stjerner, er nemlig sjældent gifte og lænket af troskab og kedelige familiære forpligtigelser ret længe ad gangen. Hvorfor nøjes, når verden byder sig til? I år 2016 findes der ikke bare én, men flere måder at leve det gode liv på. Alt tyder på, at livet som alene-voksen vinder an på bekostning af den traditionelle kernefamilie.

Mennesker drømmer stadig om kærlighed, sex og tomsomhed

Men selvom antallet af singler er voksende, er alenetilværelsen dog sjældent et reelt fravalg af børn, kærlighed og tosomhed. Langt de fleste drømmer stadig om kærlighed og kernefamilie. Spørger man direkte, er tidens singler, unge som midaldrende, da heller ikke længe om at svare. Selvfølgelig er de på jagt efter kærligheden og én at dyrke tosomheden med. Selvfølgelig både håber og drømmer de om, at den eneste ene, eller bare én de matcher rigtig godt med. Okay, måske ikke lige nu og her, men på sigt kunne det da være dejligt med en kæreste. Og med den moderne verdens digitale muligheder og Tinder i hånden er det perfekte match, måske blot et svirp væk. Ofte er skilsmissepapirerne end ikke underskrevet, inden de er videre og jagten på kærligheden startet endnu engang.

Familien er ikke længere normalen

Det kan synes paradoksalt, hvorfor så mange bor alene, bliver skilt og ikke ønsker at binde sig for alvor, når jagten efter kærlighed og håbet på samme lever i bedst velgående og nærmeste er blevet en industri i sig selv? Men sagen er, at vi alle blot er børn af århundredes kulturelle praksis, og netop derfor ser de fleste sig selv realiseret i et klassisk kærlighedsforhold, – i en klassiske kernefamilie fordi, at det er den vi kender og det stereotype billede af et ideelt livsforløb vi er opvokset med. Og lægger man så dertil menneskets biologiske instinkter og stærke behov for sex og anerkendelse, forstår man hvorfor, at det stadig mere populære singlelivet sjældent handler om; ikke at ville kærligheden, reproduktionen og de andre. Men har rod i andre kræfter i samtiden, som gør det svært at være familie. Vi lever i en tid der hylder friheden, individet, kødets lyster, det effektivt arbejdsmarked og en konstant stræben efter personlig udvikling og forløsning. Størrelser om ikke ligefrem fordre troskab og livslangt familieliv.

Vi lever altså i en form for mellemtid, hvor store dele af vores drømme og forventninger til familielivet har rod i et mere traditionelt samfund. Et samfund som havde familien som omdrejningspunkt og bærende institution. Hvilket ikke er tilfælde for vores moderne verden, som derimod har den enkelte og dennes behov som omdrejningspunkt. I år 2016 er en partner, et ægteskab og en kernefamilie derfor ikke længere noget som bare kommer, men derimod noget man ret definitivt skal vælge, og arbejde målrettet på at opnå og opretholde, og det ofte på trods. Hvis altså, det er det man vil. Men flere vil det ikke – flere orker det ikke, de vil noget andet. Omvendt er individet, singletilværelsen den grundlæggende eksistensform, som bare ér og kommer helt af sig selv. Vi fødes alene og dør alene. først i de unge år, som der kommer flere af. Og igen, når parforholdet og familien ikke længere er den rigtige ramme for ham eller hende, og dermed dem begge.

Seriel monogami er ved at blive new normal

At leve alene, eller være i en form for seriel monogami er altså næsten blevet the new normal og en på mange måder helt naturlig konsekvens af de sociale forandringer vores verden har gennemlevet. Én ting er at længes efter kærlighed og sex, noget helt andet er at skulle vælge en partner, som man både har lyst til at dele seng, adresse, venner, børn og livsbane med. Det er det, der er svært, hvis ikke nærmest tæt på umuligt i 2016.

Derfor trives mange mennesker ganske glimrende som singles eller eneforældre eller ligefrem selvvalgt enlige forsørgere. (Og det i særdeleshed de stærkeste af dem, dem med størst social, kulturel og økonomisk kapital, noget at byde ind med og et tilpas lækkert og attraktivt ydre) Ingen i Danmark behøves gå sultne i seng, selvom de bor alene. Danmark er et rigt land, men gode muligheder for den enkelte. Og når en masse af kollegerne såvel som vennerne også er singles er det ikke svært at finde selskab. Nøjagtigt som, at velfungerende og appellerende sociale medier gør det nemt at få en date, finde en sex-partner eller dyrke et godt beeeing together living apart forhold. Det er populært at dedikere de gode stunder til partneren, mens hverdagens leverpostej bliver hjemme i privaten. Langt sværere og mere krævende er derimod kunsten at sætte punktum og vælge det faste parforhold til eller at holde gnisten, gejsten og viljen til familien livet igennem. Særligt når man indser, at ens partner er fuld af fejl og mangler, og alt for mange af familiens penge går til konens hest fremfor ens egen cykling.

Singlekulturen er komme for at blive

Den voksende singlekultur er altså foreløbig kommet for at blive, og på den korte bane, de næste 10-20 år vil der komme endnu flere singles. Og hvor fortidens traditionelle familiestrukturer havde rod i et fattigere samfund, hvor familien handlede om overlevelse og havde moralske forpligtigelser som fælleskabsbærende institution. Har nutidens singlekultur derimod rod i et rigt samfund, der hylder den individuelles frihed, den personlige forløsning, forbrugersamfundet og hedonisme.

Og ja, der er der både fordele og ulemper ved kernefamiliens passé såvel som singlelivets opkomst. Men vigtigst er det, at se realiteterne i øjnene og få det bedste ud af det nye og indse, hvilket potentiale, hvilke trusler og hvilke muligheder som findes i en voksende singlekultur og de nye livsformer som følger.

Singlelivsformen vinder an i kernefamilien

Med singlekulturens som tiltagende livsform er det vigtigt at pointere, at singler altså ikke kun er en halv familie eller en ufuldendt størrelse. Den enkelte, individet, singlen ér i år 2016 den fuldkommende størrelse, som kan indgå i en familie, hvis de synes, eller leve uden, hvis de hellere vil det. Og de fri fuldkommende og selvstændige individer er også flyttet ind i den klassiske kernefamilie, hvor singlelivsstilen fylder stadig mere. For kun med god plads til den enkelte, synes familien at kunne eksisterer i nutiden. Faktisk er mere frihed og rum til den enkelte i familien, måske lige netop nøglen til et livslangt kernefamilie fællesskab. (I rette doser naturligvis, for gør familien intet samme er der ingen fællesskab). I dag er det fx helt almindeligt, at far og mor har hver deres venner, og man ikke kun har familievenner. Lige som, at det er helt normalt, at far og mor sagtens kan tage på hver deres ferie, med og uden børn, eller på fælles familieferie. Såvel som at have individuel økonomi, hvor der blot betales et tilskud til den fælles kasse og særejet er stadfæstet.

Individuelle forbrugere

I moderne kernefamilier er der altså langt mindre fællesskab, forpligtigelse, opofrelse og kompromis end der var engang. Og netop derfor er der brug for, at målrette fremtidens løsninger til individer fremfor familier. For moderne familier og familieformer er ikke bare, én størrelse, men diverse rum for forskellige mennesker med forskellige præferencer for at leve det gode liv i nøjagtig den konstellation, de ønsker. One size fits all er altså ikke måden at møde fremtidens singler eller familier på. Folk er forskellige og deres drømme og ambitioner ligeså. Det gælder ferien, såvel som restauranten eller rabatten til færgen. Hvorfor altid rabat jo flere man er, fremfor jo færre man er? Singler er der jo fx altid plads til i biografen, på restauranten eller til koncerten. En enkelt kan jo altid fylde restpladserne og få bordplanen til at går op. I det hele taget kunne man jo godt gøre rabatter meget mere individuelle, når nu mennesker er individer. Fx er det irriterende for dem der bor alene, at blive mødt med en forestilling om, at man da er en del af en familie og derfor har behov for 10 liter kakaomælk på tilbud, eller et sommerhus med plads til 8 personer, for slet ikke at tale om en logoballon til de mindste. For det har man ikke, hvis man bor alene, og sønnen på 18 år er flyttet hjemmefra. Derfor kræver ikke bare et voksende antal af singler, men en hel horde af selvstændige individer, at omverdenen bliver bedre til at forstå, at i år 2016 eller 2025 for den sags skyld, består Danmark ikke kun af børnefamilier. Det er kun ca. 20 procent af de voksne danskere der i dag lever i en kernefamilie med hjemmeboende børn. Derimod består Danmark af en masse voksne selvstændige individer, hvor de fleste bor i parforhold, mens en anden og voksende andel bor alene, og derfor ikke har behov for familiepakker, med behov for fleksible løsninger der matcher den enkeltes behov og situation nu og her.

Er singler bare superegoister?

Der siges meget om singler. En myte er, at singler er egoister som ikke gider andre og ikke kan finde ud af at indgå i fællesskab. Men sådan forholder det sig ikke. Faktisk viser det sig, at rigtig mange singles, specielt kvinderne, er rigtig gode til at socialisere, skabe netværk og arrangere sjovere aftener uden en klassisk kernefamilie i ryggen. Nyere studier viser også, at singlerne faktisk kan være meget bedre til at skabe netværk, oprette fælleskab og give en hånd med i civilsamfundet, end dem i parforhold. Ofte er singler mere åbne og udadvendte. Mange yngre familier i år 2016 har det nemlig med at lukke sig om sig selv, og søge omgang med ligesindede og dyrke det nære. Bor du derimod alene, er det dit eget ansvar at søge omgang med andre og sikre dig, at dit sociale behov bliver dækket. I familien har man hinanden og ofte meget klare grænser for, hvem man socialisere med hvornår.

Men at få nye venner som voksen og single i år 2016 er ikke let. Slet ikke, hvis man som single også har børn der skal passes ind. Derfor har man de sidste år set et voksende udbud af tilbud og arrangementer henvendt til singles som gerne vil socialisere med andre og have nogle at tage på ferie med, holde nytår hos eller spise lækker gourmet mad sammen med. Og hvor det tidligere var halv pinligt og små ynkeligt at møde alene op til en fest eller en tur i biografen, er det i dag noget flere praktiserer og bevidst vælger, for er man alene er det meget mere legitimt at søge selskab, falde i snak og indlade sig på nye eventyrer.

Fremtidens livsformer – ”fremtiden familieform”

Med de mange nye singlers, følger altså også nye livsprioriter og organiseringsformer – det man kan kalde singlelivsstil. Og som for tidsånden i øvrigt, synes nøgleordene for en moderne singlelivsstil at bygge på begreber som omstillingsparthed, fleksibilitet og what in it for me. I årtier har familielivets organisering været bundet af tradition og forpligtigelser, men når de forsvinder, forsvinder familiens grundlag. Derfor er der behov for at opfinde familien på ny og behov for at finde frem til, hvad der definere det gode liv og den gode ”familieform” i år 2016?

Det er altså tid til at få forestillingen om det gode familieliv revurderet og opdateret, så den passer til den tid vi lever i. For uden en familie, og uden en vis form for arbejdsdeling skal flere klare mere selv. Sagen er jo, at det ikke kun er nemt at være single, fire hænder er som bekendt flere end to. To hjerner tænker bedre end en. En del singler har svært ved at få hverdagen til at fungere og ressourcerne til at strække. Pludselig skal man gøre alting selv. Også det manden tidligere gjorde; rense tagrender, opdrage børn eller bage surdejsbrød. Pludselig er der behov for at kunne alt det ens potentielle partner egentlig skulle have klaret. Behov for venner i samme situation. Behov for deleaftaler. Behov for én der kan grave et hul til trampolinen. Behov for igen at være attraktiv. Behov for at fylde de tomme aftener med indhold og andre mennesker. Behov for at have nogle at dele livets sorger og glæder med. Behov for at definere sine egne regler i livet og lægge egne planer. Samt ikke mindst behov for nogle nye fælles idealer og rollemodeller at spejle sig i.

Behov som nogle singler sagtens mestre at få opfyldt, mens andre, en hel del faktisk, synes det er svært. Og netop derfor er tiden inde til at tænke i nye løsninger, som kan gøre livet som single lettere at mestre. Løsninger som på mere eller mindre forpligtende vis kunne forene de moderne frie singles i netværk, fælleskab og arbejdsdeling, hvor de kunne hjælpe hinanden og få større glæde af hinanden. Helt konkret kunne der være tale om flere fælles spiseordninger og madklubber. Flere boliger indrettet til singler, altså mindre plads, billigere husleje og mindre vedligeholdelse. Mere optimalt ville det dog være med bo-fællesskabsløsninger, hvor det private kunne kombineres med det fælles, så man både kan opleve glæden ved et godt fælleskab, hjælpende hænder og et på forhånd defineret fælleskab med kollektive regler og traditioner. Singler elsker den slags, det er nemlig hårdt altid at skulle opfinde sig selv og sin situation. Hårdt at være den eneste der for hjulene til at snurre. Det gode ved et bofælleskab er jo, at fællesskabet findes, mens man også kan lukke døren til privaten og være helt sig selv.

Familielivet står altså foran at skulle ny fortolkes. Der er behov for at finde nye og gode måder at gøre ”familie” på, nye rollemodeller, traditioner og måder at socialiserer på i år vor tids individorienterede samfund. For som den kendte sociolog Zygmund Bauman har sagt, opstår identiteten når fællesskabet (familien) bryder sammen. Og familien, den klassiske kernefamilie er på mange måder midt i en brydningstid. Nogle vil med rette kunne hævde, at den allerede er brudt sammen. Men hvad skal komme i stedet for den klassiske kernefamilie? Har vi nogensinde spurgt os selv og hinanden om, hvilken familieform vi egentlig ønsker for vores børn og fremtidens samfund? Hvilken familieform vil tjene os bedst? Er det singlelivsstilen som skal tage over, med en familieform til individuel og fri fortolkning? Eller er vi bedre tjent med en ny form for kollektivt familie-ideal? Eller måske noget helt andet?

Hvilke løsninger, hvilke familieformer, hvilke livsforløb er anbefalelsesværdig for fremtidens generationer?

Fremtiden singleliv

Singlelivet er altså tidens populære nye livsform en livsform der foreløbig er kommet for at blive. Fordi rigtig mange singler befinder sig glimrende med at udleve dem selv og gøre det de gerne vil på deres måde. Alt mens kærligheden, kødets lyster og tomsomheden bliver henlagt til særlige lejligheder, weekends flirts, one nights stands, årelange venskaber, faste bolleaftaler, gamle kærlighedsrelationer, livets stjernestunder eller om ikke andet, i drømmenes længsel. For så længe ingen dør er lukket, så længe man endnu er fri, er man altid åben for eventyr, altid parat, hvis prinsen eller prinsessen kommer forbi!

Hvilket langt fra alle singler dog reelt ønsker, når det kommer til stykket. Man ved, hvad man har. Det er derfor de stadig er single.