Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

Verdens madspild er enormt. Godt og vel en tredjedel af al verdens produktion af fødevare går tabt. Dette tal svarer rundt regnet til at den samlede fødevareproduktion i Australien går til spilde årligt.

Organisationen Stop Spild af Mad estimere, at vi i Danmark årligt smider mad ud for 13,5 milliarder kroner.

Heldigvis er der de seneste år kommet et både større og mere seriøst fokus på, hvordan man kan reducere madspild.

På årets folkemøde på Bornholm havde jeg selv fornøjelsen – Inviteret af Friday, To good to go og 365discount, til at komme med mit bud på, hvordan man i fremtiden vil kunne komme det enorme madspild til livs.

Mit svar i debatten følger her:

Man kan sagtens gør det markant bedre – selvom man næppe nogensinde kommer helt i mål med et nul madspild, for god mad skal jo helst være tæt på levende og selvfølgelig konsumeres, mens det er både friskt og sprødt, så såvel smag som vitaminer er på sit højeste.

At reducere madspil handler heller ikke blot om mindre inkrementelle løsninger som, at nu får vi en køleskabs-app, køber datovarer eller husker at bage banankager.

Vil man for alvor reducere det globale madspild skal man i stedet revidere og ”revolutionere” det globale fødevaresystem med mere radikale løsninger som rykker og gør en reel forskel. 

Her peger jeg kort på tre vigtige veje mod markant mindre madspild i fremtiden:

– MEGET MERE LOKALE FØDEVARESYSTEMER 

    Verden har brug for mere lokale fødevaresystemer med markant kortere afstand mellem bonde og kunde. Med flere lokale fødevaresystemer, kan antallet af distributionsled reduceres markant, hvilket betyder mindre spild og meget større fleksibilitet i forhold til at få alle leverancer og lagre kanaliseret ud til de lokale, butikker, spisesteder og forbrugere.

    FLERE FÆLLESMÅLTIDER FREMFOR ENKELT MÅLTIDER

    Jo flere – særligt amatører – der skal lave mad, jo mere spild. Ved flere fælles måltider på fx skoler, i kantiner, i forsamlingshuse og på restauranter skal den enkelt husholdning købe mindre ind og får dermed langt mindre spild. Desuden er uddannet personale i storkøkkener meget bedre til at købe ind, udregne portioner og genanvende rester, så spildet reduceres markant.

    DIGITAL DISTRIBUTION

    Big data, digital overvågning og målrettede digitale løsninger er et vigtigt redskab i kampen mod madspild, da teknologien og den digitale overvågning kan sikre, det store overblik over produktion og lagre. Jo mere gennemskuelige distributionskæder, jo mere optimal distribution og dermed mindre spild, hvad en den er fra B2B eller fra B2C. Digitaliseringen og kortlægningen over produktion og lagre – globale såvel som ultralokale kan blive et vigtigt skridt.