(Interview med Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, fra MAYLANDs Goal keeper 2014)

”Vinderne bliver dem, der evner at skære ind til benet og sige ’nej’

Tiden er så meget i fokus i dag, fordi vi oplever, at vi har for lidt af den. Men det skyldes ikke, at vi har mindre tid i dag end vi havde tidligere. Vi har bare mange flere tilbud med al den rigdom og mangfoldighed der er i verden. Med vores høje idealer, ærgrer vi os så over, at vi ikke også kan være til stede i cykelklubben eller deltage i det lokale kulturtilbud. I det gamle univers a la Emil fra Lønneberg, var det enkelt. Det årlige marked var sommerens højdepunkt, mens julen var vinterens tilsvarende. I dag er der hele tiden et nyt, og spændende arrangement. Nyheder og innovation er et must i tiden, men indimellem kan man jo godt sætte spørgsmålstegn ved, om endnu en ny og bedre I-pad, endnu en læskedrik på markedet eller endnu en ny cirkusforestilling overhovedet er det vi har behov for. Når nu tiden er så knap.

”Dem der kan sige ’nej’, bliver vinderne…”

Det helt store ’issue’ fremover vil være evnen til at sige ’NEJ’. Evnen til konsekvent at ’vælge fra’. Det gælder alle, også politikere. Dem, der kan sige ’nej’ bliver vinderne i fremtiden. Dem, der evner at skære helt ind til benet. Et eksempel vil være dem, der siger ’Jeg skal ikke have 30 tv-kanaler. Jeg skal bare have 5’.

Sluk for radioen når du kører bil

Evnen til at skabe sig ’huller’ og skabe ’sig rum’ i tiden vil blive eftertragtet. I gamle dage, var det at tage en middagslur, i dag er det meditation. Det vil brede sig til, dét at køre bil med radioen slukket, og dét at ’bare kigge op i himlen’. Hvis vi vil have en dag til at gå i skoven, så skal den føres ind i kalenderen, ellers kommer dén dag ikke. Konsekvensen er, at vi bliver tvunget til at tage stilling til hvad vi vil bruge vores tid til. Ligesom vi også tager stilling til, hvad vi bruger vores penge til. Nogle er mere rundhåndede med deres penge end andre, og bruger flere end andre. Det samme sker for vores forhold til tid. Noget må ryge ud!

Hellige ’huller’

Vi kommer fremover til at skulle sortere og sætte strukturer op i højere grad end før. Det bliver nødvendigt for os med faste intervaller, at hænge livet op på. Hvis jeg f.eks. vil træne, så må jeg gøre det fast hver dag kl. 6 – 6:45, i et tidsrum, hvor der alligevel ikke er nogle, der vil mig noget. Det samme gælder, hvis det er fugle jeg ønsker at se på. Så vi vil komme til at lave flere hellige ’huller’.

”I bund og grund vil vi gerne have det, vi ikke kan få…”

Tid er penge. Vi tænker alle sammen at ’hvis jeg nu gør mig umage, så bliver jeg nok forfremmet eller så kan jeg tage på ferie’. Så kan vi købe os til dén tid, vi ikke har. Så logikken er, at hvis vi spænder buen lidt mere, så bliver der råd til at ansætte rengøringsdamen, som vil give mere tid til samvær med børnene. Dét, at have for travlt er ikke længere cool. For det har alle andre også. I bund og grund vil vi gerne have det, vi ikke kan få, og reaktionen ser vi bl.a. i populariteten af programmet ’Bonderøven’. Den yngre generation kommer til at prioritere i langt højere grad end vi er vant til i dag. Det bliver mere og mere cool at sige ’we don’t care’ og sige ’nej’ og vælge fra.

SER du dem du møder?

Du møder en masse mennesker i det pulserende storbys- og erhvervsliv, men du ser dem ikke. Når du begynder at vælge fra og har færre mennesker omkring dig, ser du dem mere. Du bliver en del af deres tid. Selvom vi er omgivet af mange mennesker, så er det kun få der er helt tæt på, og så forsvinder tidens betydning. Det hele er så hektisk, og du kan gribe dig selv i at sige ’Gud, har jeg været gift i 10 år?’ eller hvor du med landflygtighed pludselig opdager at din kollegas datter nu er 5 år gammel.

”Når vi taber fakta, taber vi også tiden…”

Når du sender et julekort og minder om, at ungerne nu er blevet et år ældre, at huset er bygget færdigt og opretholder den faste julefrokost 2. juledag, så bliver tiden konkret. Når vi taber fakta, taber vi også tiden, for så er tiden ikke længere dén størrelse, der binder folk sammen. Derfor er mærkedage så gode. De behøver ikke at have en religiøs karakter, det kan lige så godt være i form af den årlige sammenkomst d. 1. juli, fætter-kusine festen eller noget helt tredje. Funktionen er den samme. Problemet ved at fjerne f.eks. søndagen som hviledag, er, at vi kan blive helt i tvivl om hvorvidt vi har mandag eller fredag. Så er der ikke længere en cyklus, nu bliver det lineært.

Døre åbnes… og lukkes

Alt skal være fleksibelt i dag. F.eks. så er podcast’s blevet så populært, fordi det program du gerne vil høre, ellers bliver sendt mens du henter børn. Vi vil flytte rundt på elementer, så vi kan tilgå det, når vi selv vil. Vi indgår rigtig mange halve aftaler. Vi er blevet så fleksible, at vi holder døre åbne alle steder… til fordel for en eventuel bedre mulighed, der kan dukke op. Vi glemmer bare, at når vi holder dørene åbne alle vegne, så smækker nogle af dem i.

At give noget af sin tid til fællesskabet, som en del af noget større

Tendensen er, at tiden primært prioriteres til fordel for én selv. Relativt set så forpligter vi os senere i livet end tidligere. Dét, at give noget af éns tid til andre, og at bruge tiden på fællesskabet, på en slægtning, og på dét at være en del af noget større end én selv, bliver det en del af planlægningen.

Fleksibilitet koster tid

På arbejdspladserne er fleksibilitet en dyd. Aftaler bliver hele tiden ændret, og i fleksibilitetens navn, blev der efterfølgende jongleret videre rundt med babysittere, partnere og deres mødeaftaler… så der sker en kædereaktion som effekt. Der bliver optimeret på andres bekostning. Så kan du og jeg, ikke planlægge vores tid, fordi vi reelt ikke ved om det kommer til at ske eller bliver flyttet eller aflyst.

Hold fast i tiden!

Mange tør ikke at hænge tiden op på noget. Det ender meget kaotisk, når en aftale ikke længere er en aftale. Hvis vi holder fast i tiden, og holder fast i vores aftaler, sparer vi meget tid, alene fordi vi kommer til at bruge mindre tid på det samme. Vær’ ikke bange for, at der kommer noget andet. Sig nej til det, der ikke giver mening. Det vinder du på.