Mit hjem – Mit Jeg

(Råderum 2010, Sparbank)

Ude godt hjemme bedst. I Danmark er vi glade for vores boliger. Vores bolig er vores helle, her kan vi selv bestemme. I hjemmet lader vi vores børn vokse op. Her holder vi fester og inviterer gæster. Her diskutere vi og skændes.  Her lever vi. Her elsker vi og her foretrækker vi at dø. Her gør vi rent, ryder op, ser tv, og skriver stile. I hjemmet drømmer vi om alt det vi gerne vil fylde livet, – og ikke mindst hjemmet med. Ofte er hjemmet netop drømmen.

Hjemmet er også familiens skød, kan man overhovedet have en familie, hvis man ikke har et hjem? Familien skabes og opretholdes i hjemmet. Det er i hjemmet, helt præcist i køkkenet, at familielivet koordineres og administreres. Fungere vores hjem ikke, er huset under ombygning, strejker fyret, regerer rotterne eller er der andre problemer i hjemmet, har de fleste svært ved at fungere. Hjemmebasen skal være i orden.

I Danmark findes der i dag 2,8 millioner husstande. De ca. 66% er villaer eller huse, 24% er lejligheder. 8% er rækkehuse og 2% gårde. (evt. i boks) (Danmarks statistik) I 40% af samtlige husstande bor der kun en person. I 23% bor der klassiske kernefamilier med far, mor og børn. I 27% bor der par uden børn, i resten bor der enlige forældre. (Danmarks statistik)

Spejler vi disse tal i historien er det ganske nyt, at så mange mennesker lever alene og også ganske nyt, at andelen af husstande med børn ikke er større end den er. I 1980 var det kun i knapt hver tredje husstand (32%)  at der sad en enlig sjæl. Mens der til gengæld var børnefamilier i 35% af alle husstande. Altså er husstande med kun 1. person blevet den mest almindelige husstandstype i Danmark, dernæst kommer husstande med par uden børn. Den klassiske børnefamilie er altså ikke nær så udbredt, som man ellers godt kunne få indtryk af i en tid, hvor børnefamilien stadig er idealet og ikke mindst en økonomisk attraktiv målgruppe. Der er i dag 12% færre børnefamilier end i 1980.

 Nye tider nye skikke

At familierne er blevet færre og de enlige flere er der ganske gode grunde til. Først og fremmest hører nogle af de ældre årgange til befolkningens største årgange. I 1947 blev der fx født 91.000, mens der i 1971 blev født 75.000, og i år 2005 kun 65.000. De ældste lever også betydeligt længere i dag end for 30 år siden, og flere når derfor også at bo alene den sidste del af livet. Derfor fylder de enlige mere og børnefamilierne mindre i det samlede billede.

Men selvom demografien rummer en del af svarerne, rummer den ikke dem alle. Ændrede livsformer, og andre værdier og idealer spiller også en rolle, hvis vi vil forstå, hvorfor vi bor som vi bor. Moderne menneske lever ganske simpelt et andet liv, med andre prioriteter end deres forfædre, og deraf følger også andre valg og livsformer og måder at indrette sit hjem på.

Individualitet, selvstændighed og selvrealisering er nogle af de primære overskrifter, når vi skal forstå de ændrede boformer. Det moderne mennesker forventer og behøver langt mere personlig frihed, end tidligere tiders generationer, og netop derfor er ungdommens frie år forlænget. Nutidens unge udskyder familiedannelsen og  forbliver dermed ”enlige” i en længere årrække, inden de flytter sammen med deres udkårne. Men jo længere tid man lever alene, jo svære bliver det at finde sig tilpas i familieskabet med fælles forpligtigelser og den uendelige stribe af kompromisser som følger med. Derfor forbliver flere alene hele livet, mens en del af dem der når at få familie også ender med at måtte opgive den igen. Samtidig er der også en voksende gruppe kvinder der ganske simpelt ikke når at blive mødre inden det biologisk ur rinder ud. Alt sammen noget der får betydning for antallet af børnefamilier.

Boligens betydning

Lige gyldigt hvordan vi bor, er det meget vigtigt for os at have et hjem, og det til trods for, at alle på nær småbørnsfamilier bruger mindre tid i hjemmet i dag, i forhold til for bare 10 år siden. Det kan faktisk se ud som om, at hjemmet får en stigende betydning, jo mindre tid vi er der. Danskerne bruger en stor andel af den disponible indkomst, på det at have et hjem. Den primære udgift til boligen æder i dag godt og vel 1/3 af en gennemsnitlige husstands disponible indkomst. Det tal varierer dog væsentligt alt efter om man bor alene elle man er ung eller gammel. Ud over den primære udgift til boligen, så bruger den danskerne også stadig større summer på boligens indretning.

Vi vil have nye køkkener, lækre badeværelser, designermøbler, lysestager og andet isenkram der kan fortælle historien om, hvem vi er og skabe de perfekte hjem. Vi er nemlig vores hjem, og vores hjem er os. Et ”rigtigt” moderne hjem skal helst understrege identiteten hos dem der bor der. Derfor skifter de fleste unge køkkenet ud, når de køber et nyt hus. Det duer ikke at have et Helle og Peter køkken, hvis man selv er en Ulrik og Rikke. Køkkenet, såvel som huset, sofaen, bilen og lamperne skal sende de rigtige signaler. Signaler om, hvem vi er og hvem vi ikke er, hvilken ”stamme” vi tilhører og hvilke holdninger og værdier der fylder i vores liv. Nogen er til BIVA, og fem for en hund, mens Mette går i IKEA og vil bo moderne og farverigt. Lotte derimod, vil kun have dyrt design, og plads til bøger. Asger og Beri er mest til afsyret genbrug. Mens Matthias ”låner” af farfar, for at bo cool på den studentikose facon. Moderne forbrugere – specielt de yngste og mest ressourcestærke – fylder deres hjem med koder og symboler. Hjemmet er en del af den store fortælling om Jeg-et og familien. Mit hjem er mit jeg….

Fremtidens bolig

Hjemmet vil næppe miste betydning i tiden som kommer, tværtimod vidner meget om, at hjemmet bliver stadig vigtigere for den enkelte. I en verden fuld af forandringer er det godt at have noget konstant og trygt at vende tilbage til. Men når fremtidens hjem også skal understrege hvem vi er – eller ikke er, stiller det utvivlsom flere krav til måden hjemmet er indrettet på og de ting og sager, begivenheder og traditioner, holdninger og værdier som vi fylder i dem. Svaret er dog langt fra givet. Definitionen af et hjem og det der gør et hjem til et hjem variere i den grad fra person til person, fra familie til familie og fra en tid, til en anden.