Sundhed – trends og tendenser 2010

(Udklip fra en trend-rapport om food-trends (ikke medicinsk) udarbejdet for en større fødevarekunde, som ønskede et overblik over diverse sundhedstrends / diæter set i forhold til mad og ernæring)

 Hvornår er man sund og hvad er definitionen af sundhed overhovedet?

En vigtig pointe er, at sundhed er et relativt begreb. Noget er sundt for alle, andet kun for nogle. Graden af sundhed er afhængig af mangt og meget. Chokolade er fx usundt, hvis du spiser et kilo om ugen, men sundt hvis du spiser 100 gr. af den med en høj kakaoprocent. Mælk er sundt for folk i vores del af verden, men de asiatiske maver kan  til gengæld ikke tåle mælk.

Sundheden synes ikke at have nogen øvre grænse i tiden. Det er som om, at alt kan blive sundere. Der ledes som aldrig før efter et mirakel i sundhedens tjeneste – det, der med et trylleslag kan give os den perfekte hud, den slanke krop og det perfekte liv.

Selvom sundheden synes konstant, er det ikke nødvendigvis så konstant i folks bevidsthed, nøjagtig som videnskaben også hele tider bliver klogere. Det, der var sundt i fjor, er ikke nødvendigvis sundt i morgen. Grænserne for sundhed flytter sig. Hvad der virker eller ikke virker, er under konstant debat. Der er stadig meget videnskaben ikke ved.

Sundheden er over det hele

I den tid vi lever i, er et sundt liv efterhånden også forudsætningen for et godt liv. Og måske netop fordi sundheden konstant bliver udråbt som nøglen til det gode liv, efterstræbes den så voldsomt.  Vi skal og bør alle være sundere. Men hvor sunde, kan man indimellem fristes til at spørge? Sundhed er idealet, og efterstræber du eller din virksomhed ikke sundheden, er du ude af takt med tidens idealer. Engang handlede det  om ikke at være syg, i dag skal vi ikke bare være sunde, men helst fit

Sundhed på mode

Jagten på sundheden fremstår i dag som en størrelse af nærmest religiøs karakter. Sundheden er ikke længere blot et fysisk anliggende. Sundheden er blevet moralsk. Jo sundere du er, jo bedre menneske er du. Jo mere du kan fornægte i sundhedens tjeneste, jo mere succesfuld fremstår du. Er du klog, må du også være sund. Nuvel, der er ingen der siger det direkte, og i virkeligheden forholder det sig ikke sådan, men alligevel spores det implicit mellem linierne i tidens sundhedsbudskaber, i de mange anbefalinger og i vores bedømmelse af hinanden (specielt blandt de yngre og veluddannede). Se fx efterfølgende link om kernesunde millionøser, der lover dig succes og rigdom, hvis blot du får styr på din krop. (www.kernesund.dk)

Jagten på sundhed er ikke kun et anliggende for det enkelte menneske, men et anliggende for hele samfundet. Institutioner,  virksomheder og fødevareproducenter fx arbejder i dag målrettet på at bidrage til at øge sundheden. Særligt fødevarevirksomhederne har i disse år sundheden på den overordnede strategiske dagsorden. Der investeres i disse år millioner i forskning, produktudvikling og kommunikation med sundheden for øje. Sundhed er et must for en moderne virksomheds profilering.

D et skarpe fokus på sundhed ændrer sig næppe i den nærmeste fremtid. Sundhed er hipt, cool, meget nødvendigt og ikke mindst løsningen på mange af det moderne samfunds velfærdsproblemer. Men hvor løsningerne på det sundere og slankere liv tidligere bar præg af at være en fælles fortælling med én løsning, ser det nu ud som om, at feltet differentieres, og man hver især finder sin egen vej til et sundere liv. Nogle foretrækker hård motion, andre moderat. Nogle forsager fedt og sukker, andre spiser  små portioner. Der er flere veje at vælge.

 Hvem har ansvaret?

Et grundlæggende tema i alle sundhedsdiskussioner handler om, hvad der kan gøres for at øge folkesundheden, og hvem, der har ansvaret? Her er tale om en afgørende samfundsproblematik, nemlig aktør/struktur problematikken. I hvilken grad er sundheden folks eget ansvar – og i hvilken grad er menneskers sundhedsvaner og fødevarevalg afgjort af den kontekst de indgår i? Der findes ingen afgørende svar på den problematik. Vi har at gøre med en grundlæggende samfundskonflikt.  Svaret afhænger af hvem man spørger, og med hvilke briller de vurderer sagen. Det er dog meget vigtigt at være klar over, at aktør/struktur problematikken er kernen i sundhedsdebatten.  Forstår man ikke denne problematik, forstår man ikke “slaget” om sundheden.

I de seneste ti år har der været et meget stort fokus på individet og individets valg, når det handler om sundhed. Overskriften “Du blir´, hvad du spiser” demonstrerer til fulde pointen.  Netop nu er der dog ved at ske en afgørende ændring på dette punkt, da det strukturelle niveau i stadigt større omfang indgår i debatten, og stadig flere peger på, at der skal afgørende strukturelle forandringer til, hvis man for alvor vil løfte den generelle folkesundhed. (Se: lektor på RUC Bente Halkiers nye bog “Consumption Challenged”) .

Globale sundhedstrends

Som allerede nævnt fylder sundheden og jagten på et sundere liv meget i det moderne hverdagsliv og i folks bevidsthed. Vi kender alle de uheldige statistikker, der bevidner folkets sundhedstilstand. Men hvordan opnår man større sundhed, bedre helbred og mere livskvalitet? Svarerne er mange. Her er nogle bud på, hvilke globale health trends/retninger/overskrifter, der er oppe i tiden.

1. Det naturlige – Naturen har svaret. Naturen er “uskyldig”, naturen er hellig. Det naturlige valg er for den menige forbruger ofte det samme som det sunde valg. (Sådan forholder det sig dog ikke altid i videnskaben, der ser de lidt anderledes på det “naturlige”), men forbrugerne har næsten udelukkende positive associationer til det naturlige. Sundhed er fx et afgørende argument når forbrugerne vælger økologi til.

1. Ungdom- Jagten på ungdom og vitalitet gennem sund livsstil, sund kost og særlige diæter.  Low-calorie, no-sugar og raw-food er fx alle diæter, der lover dig et længere liv, en yngre krop og et yngre udseende.
2.  Immunsystem- Gennem en sund livsstil, varieret kost, motion, god søvn, frisk luft og andre sunde vaner kan man holde sit immunforsvar på toppen. Spiser man rigtigt, kan maven og fordøjelsen holdes i balance, vasker man hænder undgår man vira, etc. Nogle booster deres immunforsvar med kosttilskud, levertran fx. Probiotic er også en vej til en sundere mave. Probiotics Danisco: Probiotics are rapidly gaining recognition as a natural, safe and effective means to maintain and improve health. Scientists from around the world are increasingly demonstrating the ability of these beneficial bacteria to strengthen the gut, boost immune defense and enhance other aspects of human well-being.
3. Søvn –En god nats søvn opbygger kroppen og giver ro og overskud. For lidt søvn går ud over koncentrationen, forbrændingen og den generelle trivsel. Jo bedre søvn, jo længere liv.
4. Meditation – Meditation er blevet populært, grundet at det er en af de mulige måder at opnå indre ro, mindre stress og større kropsligt velbefindende i en travl hverdag. Meditation repræsenterer et åndehul fra omverdenens forventninger og krav om effektivitet.
5. Mindfulness – Mindfulness står for at leve i nuet, mærke sig selv og lære at have overblik. Mindfulness giver mulighed for re-orientering og for at se alt i et nyt klart perspektiv.
6. Motion – Jo mere motion, jo bedre. Der er i dag stort fokus på motion, når det handler om, hvordan vi bekæmper den globale fedmeepedemi. Tidligere handlede debatten mest om kalorier og hvordan man undgik for mange af dem. 30 minutters moderat motion om dagen giver for en 30-årig mand 3 års længere levetid, for en tilsvarende kvinde er gevinsten 4,5 år.
7. KRAM – få styr på dit KRAM. Kost, rygning, alkohol og motion. KRAM er en videnskabelig baseret opskrift på et sundere liv, hvor du kan leve længere og se yngre ud, uden at skulle leve fundamentalt anderledes fra normen. (Sandheden om sundheden. Professor Bente Klarlund)
8. Body – En sund sjæl i et sundt legeme. Et succesfuldt menneske i en smuk krop. Kroppen er vores brand og signal til omverden. Udseendet er i dag afgørende for, hvordan du opfattes af omverdenen. Man kan med rette sige, at kødet har vundet over ånden i en kropsfokuseret verden. Det gælder om at undgå fysisk nedslidning.
9. Beauty (Skin) En smuk hud opnås gennem kosten. Spis grønt, drik grønt, spis meget fisk, spis sunde olier. Olier er hot, hørfrøolie, kokosolie, fiskeolie, etc. Giv din hud fugt gennem kosten. Alternativt smør olierne på kroppen. Mandelolie, havtornolie, solsikkeolie etc. Fødevarer der gør dig smukkere: bær, grøntsager og flerumættede fedtsyrer. Drik masser af vand og få din søvn. (Se mere: www.thorbjorg.dk)

 Sundhedstrusler i tiden

1.  Fedme  – 1,6 mia. voksne er fede. 20 mio. børn i verden under 5 år er stærkt overvægtige. I den vestlige verden er der sket en fordobling af antallet af fede de seneste 20 år. (WHO
2. Inaktivitet – Sundhedsstyrelsen anslår at mellem 30-40 % af den voksne danske befolkning er fysisk inaktive. (Sundhedsstyrelsen/Motions og Ernæringsrådet)
3.  Livsstilssygdomme – 40% af alle sygdomme kan i dag forklares på baggrund af livsstil. Det tal forventes at være 70% i år 2020. (WHO
4. Meningsløshed – Antallet af ensomme stiger, samtidig med at selvskadelig adfærd,  fx cutting bliver mere normalt blandt unge. Hvilken sandhed skal man hænge sit liv op på? Stadig flere vælger en sundhedsapostels
5. Psykiske lidelser – 120 millioner mennesker verden over lider af depression. 200.000 danskere har en depression. 15% af alle danskere vil få en depression på et tidspunkt i livet. 250.000 danskere lider af sygelig angst. 350.000 danskere er på lykkepiller (WHO, Tænk, Psykiatrifonde
6. Stress – 10-12% af den danske arbejdsstyrke føler sig meget stressede i perioder. 28% af EU´s arbejdsstyrke har symptomer på arbejdsbetinget stress.  (WHO, Videnscenter for Arbejdsmiljø)
7. Rygning. 1,3 mia. rygere i verden. En fjerdel af danskere over 13 år ryger hver dag. 14.000 danskere dør hvert år som følge af rygning. Dårlig mundhygiejne, løse tænder, sur ånde, grim hud, luftvejsproblemer og dårlige lunger er blot nogle af generne for rygeren selv.
8. Aldring – Det ældre menneske, den aldrende krop og den aldrende sjæl har lav status i tiden. Derfor er der en stor villighed til at kæmpe mod alderen! Mirakelmidler, kost, kosttilskud, cremer, motion og heksekunstner bruges i kampen mod årene.
9. Allergi  – Antallet af folk der får konstateret allergi er vokset voldsomt i de senere år. Det gælder også folk der får konstateret fødevareallergier. Ifølge Ugeskrift for Læger er der i dag fødevareallergi i hver tredje familie. 3% af den danske befolkning er allergisk over for mælk. Det tal er i Europa 25% og nogle steder i Asien 100% (Månedsskrift for praktisk lægegerning).  Allergier er også blevet moderne, og det nævnes af professor Bente Klarlund, at “allergi” også kan bruges som en god undskyldning for en særlig diæt eller idé.
10. Ortoreksi – En besættelse af sundhed og sund mad i en grad hvor det går ud over patientens livsførsel og sociale liv. Man søger mod særlige diæter og spiser kun særlige fødevarer. (Ortoreksi er ikke det samme som bulimi og anoreksi, men alle tre fænomener karakteriseres som en form for spiseforstyrelse)

Food trends

1. Pure Food – Maden skal være ren og naturlig. Frisk og helst lokalt produceret. Begrænset forarbejdning og helst ingen tilsætningsstoffer. Økologien er stadig populær, men for dem der vil have det mere “pure” er biodynamiske fødevarer et reelt alternativ.Visse farvestoffer kan føre til hyperaktive børn og for nyligt frarådede man gravide at drikke light sodavand, grundet mistanke om at sødemidler kan føre til for tidlige fødsler. Pure Food er inbegrebet af new nordic diet.
2. New Nordic – The Nordic countries are known for purity, freshness and simplicity. This is also true for Nordic food. An increasing number of consumers, restaurants and catering organisations are now asking for food with such qualities and characteristics. New Nordic Food can prove to be the answer to this demand. (www.nynordiskmad.org)
3. To Go – Food service – Moderne mennesker har meget de gerne vil nå. Derfor laver de mindre mad selv og spiser mere mad tilberedt af andre. Traditionel tilberedning af hverdagsmad bestående af råvarer, halvfabrikata og convenience erstattes i stigende grad af måltidsløsninger.
4. Tilbage til naturen- (organic) Maden kommer oprindeligt fra naturen. Derfor foretrækker flere mennesker maden så naturlig som mulig. Naturen er pr. definition god i almen opfattelse.  “Naturlig” mad = “rigtig” mad. En ko der går på græs, lever derfor et mere “naturligt” liv, ergo er dens mælk og kød bedre og mere “naturligt”.
5. Authenticitet- Årtiers industrimad har fremmedgjort forbrugeren fra maden, naturen, råvaren og producenten. Der er nu fokus på den “oprindelige” råvare. Hvor kommer maden fra, under hvilke forhold er den produceret og af hvem?
6. Bæredygtighed – Produktionen af fødevarer skal være bæredygtig for jorden, biodiversiteten, mennesker og sundhedens skyld. Der er også dem der mener, at mad der ikke bliver produceret på bæredygtig vis, er dårlig mad. Enhver fødevareproducent der ønsker en høj agtelse (profil) blandt forbrugerne, bør medtænke en bæredygtig tankegang.
7. Biodiversity – Ensretning i landbruget og fødevareindustrien har i årtier fokuseret på effektivisering og standardisering, hvilket er gået hårdt ud over biodiversiteten og udbuddet af forskellige fødevarer. Således er de fleste malkekøer i verden i dag den samme race, ligesom udbuddet af løg i butikkerne langt fra afspejler naturens mangfoldige udbud af løg. I fremtiden større fokus på biodiversitet og et større og mere mangfoldigt udbud.
8.  Super food – super fruit. Mad der har et maksimalt næringsindhold og forøger din sundhed. Olier, broccoli, nødder, acai, tang, probiotics, “Naturligt” berigede fødevarer.
9. Polarisering – Tabere spiser tabermad, vindere spiser vindermad. Der foregår i øjeblikket en generel polarisering, hvor flere i den ressourcestærke del af befolkningen spiser bedre og sundere mad, mens den mere ressourcesvage del af befolkningen stadig spiser mange tomme kalorier af dårlig kvalitet. Udviklingen i sundhed synes at gå denne gruppe forbi.
10. Slow-food – Mad er moderne. Det er cool, hipt og overskudsagtigt selv at stå ved kødgryderne og koge suppe, sylte bær og lave konditorkager. De mange kogebøger og madprogrammer demonstrerer tendensen til tydelighed. Det er muligt, at vi spiser meget mad tilberedt af andre nogle dage om ugen, men når vi så har fri, skal have gæster og har behov for livskvalitet, kaster flere og flere sig over den gode madlavning. Mad er også sammenhold og kærlighed. Hvad er mad, som ikke er lavet med kærlighed?
11. Slam-food – Discount butikkerne har kronede dage, og der er stadig mange forbrugere som ikke går op i mad, men bare gerne vil have en billig og hurtig løsning. Derfor bliver der stadig produceret masser af industri-kyllinger under kritisable forhold. Der bliver stadig solgt pulvermad og billige færdigretter med et højt fedt-, sukker og saltindhold og kun lidt næring. Prisen på mad er stadig vigtig for mange mennesker, også folk der i princippet sagtens kunne have råd til at give fx 20% mere for maden.
12. Identity – food  – Mad bliver i stigende grad livsstil. Mad bruges til personlig iscenesættelse og indgår som et statussymbol på linie med biler, tøj bogsamlinger og elektroniske gadgets. Dit madvalg afslører dine holdninger og værdier, og fortæller hvem du er.
13. Individual diet – Spis i forhold til din genetik og blodtype. Den eneklet vil kun bruges ine 2400 daglige kiolier på det der er bedst for dem.

Øvrige relevante trends: Private-labeling, Fun-food, Multi-ethnic food, Protein for breakfast, Less is more, Functional food, No more light products.

Food-Ideas – Fanatiske tendenser

 I de seneste år har man set en bølge af forskellige diæter præge dagsordenen i jagten på det gode og sunde liv. Der er mange bud, og flere kommer til. Nogle af disse anbefalinger/diæter har rod i videnskabelige fakta, andre mangler i den grad underbyggende forskningsresultater, men stammer i stedet fra personlige erfaringer eller overbevisninger. Her er et udpluk af tidens mest populære diæter/fødevare-ideer.1. 

1.  Low Calorie  – En diæt på 800 kalorier om dagen sænker din aldningsproces, forbedrer blodtrykket, nedsætter dit søvnbehov og giver dig mere overskud. Der er dog den ulempe, at du i længden mister muskelkraft, og er du kvinde, vil du muligvis holde op med at menstruere, derfor anbefales diæten mest til midaldrende og ældre mennesker og kun i kortere perioder. Der er dog folk der lever på den i årevi
2.  Raw Food – De friske økologiske råvarer må ikke tilberedes ved mere end 42 grader og generelt forarbejdes så lidt som muligt. Fordelen er, at råvarernes vitalitet og næringsværdi bevares og dermed øges sundhedsværdien ved måltidet. Almindelige mejeriprodukter og brød vil ikke kunne leve op til diæten. (www.sunfood.com & www.rawfoodbogen.dk)
3. Detox – Afgiftning af kroppen. En Detox-kur tager 1-3 måneder afhængig af metoden. Effekterne af kuren er generelt et højere energiniveau, renere og flottere hud, forbedret fordøjelse og en styrkelse af koncentration og en indre roz
4.  Vegetar – Stadig flere vælger vegetarismen til. I Danmark er 1-2% af befolkningen vegetarer, i Storbritannien 9% og i Tyskland 8%. Hensynet til dyrene har altid vejet tungt mht. folks beslutning om at blive vegetarer. I de seneste år er kritikken af moderne landbrugs- og dyreproduktion blevet et afgørende argument (Jonathan Safran, Om at spise dyr & www.vegetarforening.dk)
5.  Kernesund  – Drop sukkeret, mælkeprodukterne og gluten og få et helt nyt liv. Bliv gladere, få mere energi, undvig sygdomme og bliv lykkelig (www.kernesundfamilie.dk)
6. No Sugar – Ingen sukker, bedre humør, større kropsligt velbehag, smukkere hud, senere aldring, mindre humørsvingninger; kort sagt et bedre liv (www.thorbjorg.dk). “Ud fra de gennemgåede studier er der ikke videnskabeligt belæg for, at børn ændrer adfærd i hyperaktiv retning efter at have indtaget større mængder sukker” (Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. Institut for Human Ernæring. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet)
7. No wheat – Gluten free – (Cøliaki) Hos nogle mennesker (gluten-allergikere) ødelægger gluten langsomt slimhinderne i tyndtarmen hvor fimrehårene derved bliver slidt væk, og det bliver svært at fordøje proteinerne og få næringsstoffer nok. Dette kan medføre forskellige bivirkninger som bl.a. træthed, led- og muskelsmerter, kvalme, eksem, stor oppustet mave, forstoppelse og diarre. Der er også folk der ikke lider af cøliaki som alligevel vælger hvede fra.
8. Low Sodium – A low sodium diet is a diet that includes no more than 1,500 to 2,400 mgs of sodium per day. The human requirement for sodium in the diet is about 69 mg per day, which is typically less than one-tenth as much as many diets “seasoned to taste”. For certain people with salt-sensitive blood pressure, this extra intake may cause a negative effect on health.
9.  Atkins – Atkins-kuren går ud på at spise masser af protein og fedt, men næsten ingen kulhydrater. Det vil sige masser af fed kød, ost, fløde, smør, mayonnaisesalater, nødder og olier, men intet eller kun meget lidt brød, ris, pasta og kartofler. (www.atkins.com)
10.  Stenaldermad – Nutidens kost er fuldstændig ude af balance med vores genetiske behov. I stenalderen for ca. 10.000 år siden var alle jordens mennesker jægere og samlere og levede af vilde dyr, fisk og skaldyr, grøntsager, rødder, frugter, nødder og rent vand. De spiste ikke kornprodukter som ris og hvede – der danner basis for mange moderne kulturers kost – og ingen spiste mælkeprodukter eller drak mælk, efter de var vænnet fra moders bryst. Før landbruget var menneskets helbred utroligt stærkt. (Tor Nørtranders, Menneskeføde & http://www.alun.dk/sund-kost/stenalderkost-din-fremtid.html)

Trendy Food 

1. Smoothies – Drik dig til et smukkere og sundere liv. Drik dig til en slank krop, mere energi og en smuk hud. Smoothies af friske grøntsager, frugt i regnbuens farver tilsat sunde og lækre olier. Køb dem på juicebar eller lav dem derhjemme.
2. Fuldkorn – Hvede, Rug, Byg, Havre, Majs (tørret), Hirse og  Ris. Danskernes indtag af fuldkorn er steget med 10% fra 2005-2009. Fuldkornsprodukter som brød og grød mætter godt og giver et stabilt blodsukker, så du nedsætter risikoen for at spise for meget og dermed udvikle overvægt, hvis du spiser groft. Fuldkornsprodukter er godt forfordøjelsen, det forbygger fostoppelse og livstilssygdomme som f.eks. hjerte- og karsygdomme, sukkersyge og overvægt.
3. Green tea – Over the last few decades green tea has been subjected to many scientific and medical studies to determine the extent of its long-purported health benefits, with some evidence suggesting that regular green tea drinkers have lower chances of heart disease and developing certain types of cancer. Although there is no scientific evidence that plain green tea can produce weight loss, a green tea extract rich in polyphenols and caffeine has been shown to be useful for “obesity management”, since it induces thermogenesis and stimulates fat oxidation. (Wikipedia)
4. Matcha – nogle kalder Matcha for den ultimative grønne te. When you drink matcha you consume the leaves, unlike other green teas. For this reason matcha contains, by volume, higher concentrations of catechins and vitamins. Matcha bruges også som ingrediens i alt fra smoothies, til mode-makroner, småkager og chokolade
5.  Sea-weed – You would find it shocking to know that according to statistics  people in Japan are healthier and actually live longer. Seaweed is a staple food in Japan. This is the key factor in their health and their long-levity. Seaweed contains higher contents of fiber than vegetables, more protein than meat, and more calcium than milk. Seaweed is actually a good ingredient to put into everyone’s diet.
6. Raw-fish – Rå fisk har oplevet en øget popularitet de seneste år. Populære retter med rå fisk er sushi, laksetatar, graved fisk etc. Men rå fisk skal behandles med omtanke
7. Spirulina – FN (UN) har kaldt spirulina-algen for morgendagens bedste fødemiddel. Spirulina har vist sig at have nogle fantastiske egenskaber til gavn for kroppen. Spirulina Platensis er en mikroskopisk alge, der lever i ferskvand. Indeholder 18 aminosyrer, herunder alle 8 livsvigtige aminosyrer, som kun kan optages gennem næringen. Spirulina algen dyrkes gennem fotosyntese, og er i fuld balance med naturen. Spirulinex er fremstillet af 100 % spirulina alge
8. Olier – 1-2 spsk. af de rigtige olier pr. dag kan hjælpe dig til at blive sundere, slankere og flottere. Din krop har brug for to fedtsyrer: linolsyre (også kaldet omega-6) og alfa-linolsyre (også kaldet omega-3). Hvis din mad indeholder for lidt af en af dem, kan det øge din risiko for forskellige sygdomme (bl.a. hjerte-kar-sygdom), dårlig appetitregulering og fedtforbrænding samt tør og kedelig hud. Din krop fungerer i det hele taget bedre, og du ser bedre ud, når du får nok af disse olier. Fiskeolie, kokosolie, hørfrøolie, mandelolie etc.
9. Spirer  – Friske spirer er fulde af vitaminer, mineraler, enzymer, aminosyrer, antioxidanter og – hvis de udsættes for lys – også klorofyl. Spirer indeholder plantefibre og meget væske, hvilket er godt for fordøjelsen. Det bliver stadig mere populært at spise spirer og dyrke dem derhjemme. Populære spirer: broccoli, lucerne, solsikker, sukkerærteskud, etc. (www.friskespirer.dk)
10. Acai – The acai berry, a small black berry. The acai berry has a very high amount of antocianine, a substance that helps the body fight of free radicals, or toxic substances in the environment.
11. Aronia – Superbærret aronia er en ægte sundhedsbombe. Spækket med vitaminer og antioxidanter styrker bærret kroppens immunsystem og dæmper aldringsprocessen. Aroniabærret kaldes ’verdens stærkeste antioxidant’ Det gør det på grund af sit usædvanlige høje indhold af vitaminer og antioxidanter. Sammenlignet med blåbær, som ellers anses for at være et af de sundeste bær, har Aroniabærret tre gange så mange antioxidanter. (Husk også: Goji, Noni, guarana, blårbær, solbær)
12.  Nuts – Most nuts including walnuts, almonds, peanuts, and pistachios have been shown to have many health benefits when consumed in moderation. Walnuts are a particularly rich source of omega-3 fatty acids and may be better at lowering cholesterol as compared to other nuts. The FDA has approved heart health claim for almonds, hazelnuts, peanuts, pecans, pignola pine nuts, pistachios, and walnuts. Brazil nuts are very rich in selenium, a powerful antioxidant that helps neutralize harmful free radicals. In a recent study they were shown to lower the risk of breast cancer.

Andre hotte fødevarer, Cup-cakes, Suppe, Chokolade 70%,  Rodfrugter, Mandelmælk, Havtorn,  Græs-arter, Birkesaft, Svampe, Vildt……….

Konklusion

Fokuset på sundhed er ikke blevet mindre tværtimod. Men hvor sundhedsdiskursen tidligere havde nogle klare og overordnede budskaber som mindre fedt, færre kalorier og mere motion er den aktuelle sundhedsdiskurs mere præget af en underskov af ideer, retninger og budskaber, som har hver deres bud på et sundere liv. Det er i den sammenhæng også værd at bemærke, at folk jo er forskellige. Det der virker for den ene, virker ikke altid for den anden.  Et stigende fokus på individet og en øget forskningsindsats inden for genetik og fødevarer betyder nemlig at fremtidens sundhedsløsninger, diæter og de måltider vi spiser bliver stadig mere individuelle.

En anden afgørende skift i sunhedens navn er, at hvor tidligere tider sundhedsfokus primært fokuserede på det rent fysiske, fedtet og kroppen er nutidens sundhedsdiskurs præget af en mere holistisk tilgang, hvor det ikke kun er kroppen men hele mennnesket der skal være sundere, smukkere og mere lykkelige. Og vejen til et sundere liv findes i dag ikke kun hos det etablerede sundhedsvæsen, men også i den mere alternative verden. Stadig fler søger sundheden gennem det de tror på, og det der giver mening for dem.

Skal den generelle sundhed forbedres for fremtiden kræver det mere selvdisciplin hos hver enkelt. Den enkelte skal kunne magte at sige nej tak, og magte at lette rumpetten og komme ud at motionere. De der ikke magter at tilvælge et sundere liv, kan meget vel blive fremtidens “tabere”. Og her er der altså ikke tale om nutidens ophøjede sundhedsideal, men mere om den simple sundhed som bygger på statens almene kostråd.  Men individet kan ikke klare opgaven alene, i hvertfald får man ikke den sidste tredjedel af befolkningen med, hvis individet selv skal trække udviklingen. Derfor er er der et stort behov for væsentlige strukturelle forandringer, som fx bedre cykelstier fremfor skolebusser, sundere mad i skoler (børnen skal opdrages til sundhed), afgifter på usunde fødevarer og momsnedsættelse på det sunde. Nøjagtig som der er behov for, at virksomhederne (fødevareproducenterne) tilbyder og frister folk med indbydende, sunde, lækre, alternativer.

Summasummarum vi skal, vil og bør være sundere. Men om sundheden så skal opnås gennem maratonløb, yoga, motionspræmier, grøntsags-smoothies, youghurt med probiotics, raw-food eller berigede fødevare kan kun fremtiden vise. Det er dog værd at huske, at mad er kultur og store kulturelle forandringer sjældent sker dramatisk og fra den ene dag til den anden. Så selv om vi bestemt kommer til at spise anderledes om ti år er der nok grænser for, hvor anderledes.

Afslutning

Dette var et kort overblik over, hvilke sundhedsbudskaber der er på dagsordenen, og hvilken mad vi skal spise for at blive sundere. Det er ikke nødvendigvis sundhedsbudskaber som alle forbrugerne kender til eller forholder sig til. Men de sundhedsbudskaber som findes blandt de der sætter dagsordenen på feltet og dermed er det tendenser, som måske, måske ikke før eller siden vil ramme middagsbordet hos de fleste.