Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

broed_10

Der bliver længere mellem ostemadderne i Danmark

 – Nye spisevaner presser danske klassikere

(Artiklen har også været bragt i FoodCulture 4. Juni 2013)

Mad er kultur og kultur ændrer sig ikke fra det ene øjeblik til det andet. Livretten: Stegt flæsk med persillesovs bliver altså ikke over night til bygottomed svampe og koriander. Og frygt ikke, at du ved sommerens grill-tam tam skal stege skorpioner og drikke dig tørsten fri i birkesaft eller spinatjuice.

Næ nej – ting tager tid. Vaner kan man ikke sådan lige lave om på – og da slet ikke fødevarevaner. Men sæt nu alligevel ikke din lid til stilstand og konformitet. Tempoet for forandring er stigende. Forandringer der langsomt, men sikkert  dikterer fremtidens fødevarevirkelighed og dermed flytter vaner, kundestrømme og i sidste ende kroner og ører.

Her et bud på 10 kendte fødevareklassikere, som taber terræn og næppe vil være at finde i fremtidens supermarked og på menukortet i den form, vi kender dem i dag.

1. FUN-saftevand
De fleste kender den – et halvfjerdser ikon fra dengang industrialisering, centralisering og kunstige tilsætningsstoffer var en del af fremskridtet og fremtiden. Dengang jordbærsaft ikke nødvendigvis skulle indeholde jordbær. Før fedme og sukkerafhængighed udgjorde et seriøst folkesundhedsproblem.

I dag forsværger enhver mor med respekt for opfostringens alvor for mange flydende tomme kalorier og tvivlsomme sukker-alternativer. FUNs historie er ikke retro på den fede måde. Så selvom  drikkemarkedet er i kraftig vækst, er FUN, som vi kender det, næppe en del af de stigende salgskurver.

 

2. Den klassiske ostemad
Her er tale om en klassiker så dansk, at den har sin egen plads i højskolesangbogen. Ostemaden på hvidt brød, med tandsmør og en skive peberfrugt på toppen, eller en klat syltetøj, var førhen en fast del af mødetraktementet.

Men der bliver stadig længere mellem ostemadderne i Danmark – I hvert fald den klassiske af slagsen. Moderne mennesker spiser ikke smør under ost, det hvide brød er næsten så usundt som sukker, og når alt kommer til alt er peberfrugten ikke det der får ost til at smage bedst.

Fremtidens ost spises primært på rugbrød eller grovboller, som gratinering eller snack, hvis den da ikke som på top-restauranterne udgør retten i sig selv.

3. Formbagt franskbrød
Omend betegnelsen hedder fransk – så er det så pæredansk som ostemaden. Det er ikke mange årtier siden, at der nærmest kun var det at vælge, hvis det ikke skulle være rugbrød.

Men det hvide brød og den forarbejdede hvede bidrager ikke positivt til den sunde og mættende ernæring. Derfor lader flere formfranskbrødet tilbage på hylderne til fordel for mørkere, grovere og sundere typer af brød.

 

4. Medisteren
Den har været her siden 1500-tallet. En dejlig krydret sag, som stadig nydes blandt den del af befolkningen, som godt kan lide sovs og kartofler.

Men medister i metermål er mest for dem med hang til indkøb af halve grise, kummefryser og klassisk dansk. En i dag en særdeles vigtig kundegruppe, som tilhøre nogle af danmarks-historiens største årgange, men der bliver ikke flere af dem i fremtiden.

Fremtidens medister fås ikke i metermål, men i portionsstørrelser, mere kødfyldig og krydret på nye måder. Fremtidens medister kan også meget vel blive en mini-snackpølse.

5. Grønærter (Stuvede ærter og gulerødder)
Der er stadig dem, der elsker det, men også her er vi hos det aldrende publikum. Grønærter er på vej ud, som de fleste stuvede retter i det hele taget.

Grøntsager i sovs, opbagt eller jævnet er tung og kalorierigmad som ikke appellerer til de yngre generationer. Generationer som heller ikke ved, hvordan man lige laver sådan en gang grønærter.

6. Cocktailpølsen på dåse
Den er stadig uundværlig i en klassisk i gryderetten, og den lille pølse forsvinder næppe. Også  nutidens børn hamstre cocktailpølser fremfor gulerødder og kød.

Men fremtidens cocktailpølser kommer næppe på dåse og ej heller med en kødprocent så lav som 58 pct. Fremtidens cocktailpølse bliver  rigere på kød og god smag og har sikkert også en mere appetitlig holdbarhedslængde.

 

7. Tvebakker
Der er madvarer man altid skal have i et køkken. Tvebakker var en af dem. I årtier har der stået en dåse tvebakker i spisekammeret. Det var dengang, hvor mælk med tvebakker og hyldebærsuppe var populære retter hos familien Danmark.

Dengang, at en tvebakke med smør eller syltetøj altid kunne gøre det ud for manglede kage eller blødt brød til kaffen. Men hverken hyldebærsuppe eller mælk og tvebakker er længere populært – og grovere knækbrød er et sundere alternativ til det lille mellemmåltid.

8. Stegt lever
For mange er retten for længst passé. Hvor kan man overhovedet købe lever i dag? Men stegt lever har bestemt været på listen over klassiske retter i det danske køkken, om end den aldrig har været en favorit. Lever er super sundt, og når nu grisen var slagtet, kom leveren jo med – og intet godt skulle gå til spilde. Men selvom om lever er sundt – og sundt mad er hot – spiser moderne mennesker ikke mad, de ikke kan lide. Specielt konsistensen af lever har folk det svært med. Så farvel og tak til stegt lever.

9. Sovsekulør (brun sovs)
Hvornår lavede du sidst sovs? Der bliver ikke lavet nær så meget sovs i de danske hjem, som der gjorde engang.

Pesto, dressinger og kolde creme-fraiche eller yoghurtbaserede saucer har givet den brune sovs hård konkurrence.

Endvidere køber mange flere i dag sovsen færdig eller næsten færdig, og hvis man endelig selv laver sovs – er det sjældnere den brune af slagsen.

10. Pulversuppe
Det er helt sikkert et godt produkt til feltrationen, eller hvis man skulle sne inde i flere måneder i ingenmandsland for det smager jo af mad, kan holde sig i evigheder og er nemt at tilberede.

Men ellers er der vel ikke for alvor meget godt at sige om pulversuppen. Jovist vil folk gerne have suppe. Suppe er vældig populært i år 2013. Men suppen kan i dag købes færdig og super convenient i langt bedre kvaliteter og smage, og derfor falder interessen for pulversuppe.

Moderne forbrugere har det ikke godt med mad de ikke kan gennemskue. Hvor kommer pulveret fra – og hvad er det lavet af? Mest populært pt. er det dog at lave suppe selv, hvor specielt håndblænderen har haft en stor betydning for udviklingen inden for sunde grøntsagsupper.