Udbuddet af lækkert mad i Danmark er eksploderet de seneste år. Har du penge, så kan du får. Specielt i København, men resten af landet kommer efter det, er der opstået en urban madkultur, som får stadig flere til at droppe den evige pligt,  den daglige madlavning. Her er tale om en frisættelse af dimensioner

– To go eller To Sit – 24/7. Med eller uden hvidløg, stærkt eller low carb. Dyrt eller billigt.  Gastonomi, og økologi. Mangfoldigt, moderne og cool. Hvor der tidligere lå stolte banker drikker vi nu kaffe og  spiser sandwich. Alt mens vi på modsatte hjørne  henter henter havregrød om morgenen og lasagne og rodfrugtemos om aftenen. Der er designede bagerier som sælger kulørte cup-cakes til vigtige møder. Sushibarer der sælger sundhed og  Omega 3-fedtsyrer. Mens et utal af kaffebarer tilbyder rum for fællesskab, forældremøder og feel good fornemmelser i hjemlige omgivelser.

En udvikling er i gang. En udvikling som handler om langt mere end blot opkomsten af et urbant to-go-køkken som frister med det daglige brød. Her er tale om et frigørelsesses-projekt af dimensioner. I årtusinder har kvinden kæmpet med den evige byrde, den daglige madlavning. Konstant var der – konstant er der – sultne munde at mætte. Børn og mænd som igen og igen har krav på nærende føde. Børn, mænd og folk som sjældent kvittere med taknemlighed, medmindre mor har præsteret over forventet.

Sulten fortager sig næppe. Men hvad nyt er, er, at der i år 2013 er masser af hjælp at hente til netop, – den daglige madlavning. Madlavningen er nemlig flyttet hjemmefra, ikke alle ugen dage – ikke alle måltider, men oftere. Det gælder morgenmaden og havregrøden. Frokosten og madpakken som er voldsomt på retur. Kaffeslaberassen med veninderne. Det hellige aftensmåltid i familiens skød. Middagen i gode venner lag. Selv julemiddagen købes i byen eller afholdes af fremmede hænder. Hvem vil ikke gerne slippe for indkøb, uendelige timer i køkkenet, fedtede hænder, beskidte gulve og brændte kartofler. For slet ikke at tale om den efterfølgende opvask og rengøring dag efter dag?

Det handler om optimering. Handler om, at moderne mennesker gerne vil bruge deres tid effektivt, og kun på det, de virkelig elsker og brænder for. Det der er sjovt, udviklende og muligt at høste point for. Nuvel, man kan sagtens brænde for kokkerier, vildsvine-stegning, chokoladekage-bagning og kampen for hjemmelavet æble-cider, men så er der tale om noget ganske andet end den pligtige madlavning. Nemlig tale om, at maden er blevet til et hobby-projekt. Et selvrealiseringsprojekt, – et identitets-projekt som i allerhøjeste grad handler om positionering og værdier. Handler om, hvem man gerne vil være og hvad man gerne vil kunne.

Og nej,-  verden er ikke af lave, fordi folk ikke længere selv mestre den daglige madlavning. Udviklingen er på mange måder positiv. Det er særdeles effektivt, at hver eneste husholdning ikke dagligt skal igennem hele tumulten omkring tilvejebringelsen af 3-5 daglige måltider. Det er optimalt set i forhold til energiforbrug og madspild. Folk bliver langt mindre stressede, når de indimellem kan lade ansvaret overgår til den lokale deli, forsamlingshusets madklub eller Karen nede i kantinen. Det er lettere at holde fest og mødes, når man ikke er tvunget til selv at lave maden. I år 2013 er det de færreste der magter  steg til 18, citronfromage og rene stuer på en gang.

Men lad os håbe, at tendensen ikke ender med at blive en udlicitering af selve livet. Det er synd og skam og ikke særligt samfundsgavnligt, hvis de sparede kræfter, den ekstra tid og det deraf ekstra menneskelige overskud investeres i passiv tv-kigning, dovneri og andre fordummende gøremål. Bedste er det, hvis tiden, kræfterne og overskuddet investeres i det der gør livet værd at leve. Fx  tid til fårehold, urtehave, jordbærplukning, madlavning, hjemmebag, fester og gæster.