Hvem har ansvaret for en bedre fremtid?!

FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal

Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110

 

Om økologien er LØSNINGEN for fremtidens landbrug kan være svært at svare entydigt på. Også denne sag er kompleks. Men sikkert er det, at flere forbrugere verden over kræver sundere og mere ”naturlige” fødevarer produceret med mindre miljøbelastning og større etiske hensyn til dyrevelfærd, biodiversitet, lokalitet, klima og sundhed.

Netop i disse dage afholdes verdens største messe for økologiske fødevarer BIOFACH i Nürenberg og i  den forbindelse offentligegjore det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM en international rapport som viser, en klar stigende efterspørgsel efter økologi verden rundt.

I 2013 steg den globale forbrug af økologi med ca. 10 % i forhold til 2012. Forbrugere verden over købte varer til en samlet værdi af 72 milliarder dollars i 2013 – svarende til ca. 470 milliarder danske kroner. Schweiz blev det økologisk topscorer med en vækst på 12% efterfuldt af USA med 11%. I Danmark steg salget med godt 8%, og således er Danmark stadig det land i verden, hvor der bliver solgt allermest økologi pr. indbygger.

Også antallet økologisk dyrkede hektarer er steget. På verdensplan dyrkes ca. 43 millioner hektarer økologisk og seks nye lande har meldt sig som økologiske producenter i 2013, så der nu produceres økologiske fødevarer i 170 lande verden rundt.

Men trods en flot vækst og stigende efterspørgsel og interesse for økologien verden rundt, er økologiens andel af den samlede fødevareproduktion, stadig minimal sammenlignet med  den konventionelle produktion. Blot 2,3% af den samlede kakao-produktion er økologiske, mens tallet for bananer er mindre end 1%.  (FiBL & IFOAM (2015): The World of Organic Agriculture 2015. Frick and Bonn) (Økologisk Landsforening)