Hjemveen er tiltagende. Også moderne mennesker har behov for fornemmelse af rødder og tilhørsforhold. Behov for moderkærlighed, hjemstavn og et landskab at være rundet af. Hjemveen er blevet objekt i tidens trends og tendenser og bruges stadig flittigere i virksomhedernes bestræbelser på at opnå forbrugernes gunst. Her er tale om et behov – måske et fundamentalt behov, som åbenbart synes uforløst i en tid, som ellers på andre måder er i direkte opposition til hjemmet.
Behovet for det hjemlig rammer det eksistentielle. I moderne litteratur kræses ofte om de manglende såvel som de kvælende rødder. Mindre eksistentielt er det, når fx fødevareproducenter igen og igen smykker sig med løfter om; ”så godt som hjemmelavet” eller stadig flere cafeer verden rundt indretter sig med hjemlig u-perfekthed, hygge og sofastemning i håb om at ramme præcist, hvor hjertet slår.
LÆS hele artiklen i TID og tendenser no 6. 2013