FREMTIDSFORKEREN.DK drives af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal
Du kan tage kontakt via kontaktformularen, eller på telefon +45 3065 1110
LIV PÅ LANDET - ET PH.D.-PROJEKT
Fjerde juli 2023 afleverede jeg min ph.d.-afhandling med fokus på, hvordan tre multifunktionelle landbrug kan skabe nyt liv på landet. Jeg afventer nu bedømmelsesudvalgets indstilling til forsvar. Projektet har undersøgt, hvordan tre meget forskellige multifunktionelle landbrug bidrager til at skabe social sammenhængskraft og liv i deres lokalsamfund. Her er tale om et sociologisk projekt som med udgangspunkt i social kapital-teori giver en dyb indsigt i, hvad netop en multifunktionel tilgang til landbrugsdrift kan betyde for det sociale liv i et lokalsamfund, samt hvordan de tre gårde i det store hele bidrager med såvel: social- miljømæssig- og økonomisk kapital. Eller sagt mere konkret bidrager med: nye jobs, livskvalitet, lokal stolthed, naboskab, funktioner, lokale butikker, biodiversitet, sammenhængskraft, innovation, menneskelig anerkendelse, mening, sanselighed og meget andet. Hensigten har været at sætte lys på, at såfremt man vil skabe mere og nyt bæredygtigt liv på landet er det nødvendigt at få flere funktioner tilbage på landet – flere lokale udvekslinger – samt se på, hvordan landbruget kan levere mere og bredere til "the common good" – det fælles, livskvaliteten og en god og bæredygtig udvikling på landet. Den primære teori er social kapital-teori. Feltet er moderne landbrug i transition mod et mere bæredygtigt landbrug. Den sociologiske problemstilling knyttes endvidere op på teori om multifunktionelt landbrug, agro-økologiske principper og social bæredygtighed. Konklusionen kort fortalt. Alle tre multifunktionelle gårde bidrager til opbygning af social kapital og styrker på den vis deres lokalsamfund. Desuden står det klart, at dem som kommer på gårdene "elsker" de funktioner – de oplevelser – og alt det som de tre gårde producere. De lokale efterspørger kun mere: flere åbningsdage, flere produkter, flere dyr på marken, flere arrangementer, fællesspisninger etc. Alt mens interaktionen mellem landmanden, forbrugerne og de lokale i den grad også tjener til yderligere ideer og innovation samt ikke mindst tillid. Tillid til produkterne, landbruget og dem som står bag. Kontakt mig, hvis I vil vide mere.
FOREDRAG
BOOK et foredrag! Har I behov for viden om fremtiden kommer jeg gerne og holder et foredrag med fokus på morgendagens mange muligheder og udfordringer RING PÅ: 30651110
Foredrag om fremtiden - har til dato afholdt flere end 600 foredrag i ind og udland.
Et "skræddersyet", skarpt og faglig funderet foredrag om fremtiden er altid et godt udgangspunkt for en diskussion, en work-shop, en levende dialog eller input til en ny strategi.
Projekter / Projektstyring
Jeg deltager gerne som part i større projekter og tager også gerne rollen som struktureret og effektiv projektleder på mig, hvad end der er tale om fx en visions eller scenarieproces eller behovet er konkret viden, analyse eller rapportering.
Konsulentbistand - fordi man ikke selv kan vide alt
Med 23 års erfaring som sociolog og fremtidsforsker og et konstant fokus på en verden i forandring, har jeg fingeren på pulsen i forhold til mine fokus-områder. Jeg bliver jævnligt kontaktet når en virksomhed har behov for strategisk sparring eller et sociologisk nuanceret blik på en verden i forandring, - fremtidens muligheder og trusler.
Workshop - innovation og inspiration
Hvad nu hvis? Sæt fremtiden på dagsordnen ved en workshop, hvor netop Jeres udfordringer og muligheder sættes i spil. Deltagerne bidrager med egne erfaringer, viden og ideer i forhold til dagens udfordring eller fremtidens strategi.
ScenarieProces - Mere konkret kan fremtiden ikke blive
Ved en scenarieproces kan man få et indblik i det muligheds-rum som fremtiden byder på. Gennem analyse af de væsentligste udfordringer opstilles fire mulige scenarier. For fx fremtidens skole, snack-produkt eller organisation.
PRESSE - Jeg er jævnligt citeret i den danske presse
Og giver gerne kommentarer til seriøse medier og dygtige journalister Tjek min hjemmeside, hvis du vil se, hvilke emner jeg har en specialiseret viden om.
LIV PÅ LANDET – EN SOCIOLOGISK SOCIAL KAPITAL-ANALYSE